Danmark er bundskraber i Norden målt på affaldsforebyggelse

Affaldsenergi
Illustration: Dansk Affaldsforening. Se større version
Mens resten af Skandinavien og flere større europæiske lande har formået delvist at frakoble økonomisk vækst fra øget affaldsproduktion, så har de danske initiativer ikke haft nogen målbar effekt. Det viser en ny undersøgelse fra EU’s Miljøagentur.
11. januar kl. 06:00

Til næste år er det 10 år siden ressourcestrategien »Danmark uden affald« blev vedtaget og indvarslede en ny politisk tilgang til affaldssektoren. Mindre forbrænding og mere genanvendelse var også dengang mantraet. Her et lille årti derpå ligner det imidlertid ikke, at drømmen om et affaldsfrit samfund er kommet markant tættere på at blive til virkelighed.

En ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) viser nemlig, at Danmark indtager pladsen som bundskraber i Skandinavien, når det kommer til at afkoble den økonomiske vækst fra øget affaldsproduktion. Rapporten dækker perioden 2008 til 2018 og måler blandt andet udviklingen i »affaldsintensitet« over tid. Kort fortalt så dækker begrebet affaldsintensitet over mængden af affald, der genereres pr. euro tilvækst i BNP.

Få fuld adgang til WasteTech

WasteTech er målrettet professionelle, der arbejder indenfor affalds- og genbrugsområdet. Få tilsendt tilbud

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til WasteTech
Alt indhold på WasteTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.
settingsDebatindstillinger
#2
Finn Langgaard
11. januar kl. 16:50

Jeg savner også en bedre beskrivelse af, hvilke andele, der regnes som affald. Hvis 'affald' består af de mængder, der deponeres eller behandles på affaldsforbrændingsanlæg, mens mængder der behandles via centrale sortereanlæg ikke indgår, er der en naturlig forklaring på de danske tal.

Vi skal huske, at alle danske affaldsmængder, som 'energigenvindes' på affaldsforbrændingsanlæg bliver regnet for brændt - og altså som 'affald', mens man i de fleste andre lande ikke regner mængder behandlet på centrale sortereanlæg som 'affald' uanset at en væsentlig andel efter sortering anvendes til energigenvinding og dermed reelt brændes.

Hvis nogen derude på nettet mener, at jeg tager fejl, vil jeg gerne have det at vide, tak.

Jeg er ret overbevist om, at jeg har ret i mine betragtninger - og vil i så fald gerne gøre opmærksom på, at de danske tal kun er så høje, fordi vi ikke har formået at få EU til at acceptere, at energigenvinding af de ikke genanvendelige rester af vores affald, som brændes på affaldsforbrændingsanlæg IKKE bør regnes som brændt, men som genvundet.

Særligt da den danske energiudnyttelse er langt højere end den, som opnås ved energigenvinding i cementindustrien eller i andre industrielle anlæg. Og dermed giver langt større fortrængning af andre energikilder.

Når vi med stort udbytte energiudnytter mængder som i mange andre lande bliver deponeret - og fortsat vil blive det i mange år fremover, fordi der ingen anden mulighed er, så burde energigenvinding af mængder, som flyttes fra deponi til affaldsforbrænding også betragtes som klimaneutral - uanset at der i dette affald er en andel med fossil oprindelse.

Når (og hvis) vi om få år har etableret CO2 fangst på de danske affaldsforbrændingsanlæg vil fordelen ved at importere og bruge brændbart deponiaffald til energigenvinding være så stor, at det er rent vanvid at tale om at nedlægge affaldsforbrændingsanlæg. De bør i stedet udbygges og renoveres til størst mulig energiudnyttelse, så vi kan udbygge fjernvarmenettene maksimalt.

#1
Michael Søgaard Jørgensen
11. januar kl. 07:16

Jeg savner nogle forklaringer i artiklen på hvad der i EEA-rapporten indgår i de forskellige affaldsbetegnelser. Den totale affaldsmængde i et land vil, som nævnt i artiklen, være meget formet af råvareudvinding og den industrielle produktion men også af aktivitetsniveauet i bygge- og anlægssektoren, hvor der i affaldsmængden i nogle opgørelser også kan indgå jord, der fjernes ved gravearbejde. Disse mængder er så store, at ændringer heri ofte vil overskygge ændringer i andre sektorers affaldsgenerering. Det vil også være godt, hvis artiklen omtaler hvordan husholdningsaffald defineres i undersøgelsen. Indgår eksempelvis elektroniaffald?