Danmark er bundskraber i Norden målt på affaldsforebyggelse

Hvis man sammenligner den økonomiske vækst med mængden af affald, kan det så ikke være at væksten i nogen af landene tilkommer kun et fåtal mennesker? Og at der derfor er en mindre stigning i forbrug, fordi det er ikke masserne som har gavn af væksten?

Men selv hvis det er rigtigt at der er fejl i hvordan man beregner og ser på affald, så er der "room for improvement".

Feks, desværre er at 20% tab ved fødevarer noget jeg genkender fra danske supermarkeder. Og her desværre særdeles i de økologiske grønsags og frugtafdelinger. Fordi de er ubehandlet har de betydelig mindre resistens over for fejlbehandling under transport og i butikken. Det er alt for ofte at jer ser at frugt og grønt rådner under platsikindpakningerne, fordi varen frøs under transporten, blev kvæstet eller pga opstående kondensation. Ofte er det i starten kun et enkelt stykke frugt, men det fører til at der skal fjernes hele bakker med påser og små kasser fordi det har bredt sig - eller helt enkelt fordi det er pakket ind og skal sælges som påse / kasse.

Fisk har et lignende problem. Vi spiser meget fisk i familien, men vi er efterhånden gået nsæten 100% væk fra fisk i plastik. Den holder sig to/tre dage. Derefter stiger chansen for råd betydelig. Mange fiske bliver nedsat i prisen to-tre dage inden de skal kasseres, men ofte er de på det tispunkt så dårlig, at når man kommer hjem og åbner dem kan man kun konstatere at de skal i skraldespænden.

Men det er sikkert samme problem i andre lande. Vi skal tilbage til en kultur, hvor man kun har den mængde friske råvarer i butikken som man forventer man kan sælge samme dag.

Jeg savner også en bedre beskrivelse af, hvilke andele, der regnes som affald. Hvis 'affald' består af de mængder, der deponeres eller behandles på affaldsforbrændingsanlæg, mens mængder der behandles via centrale sortereanlæg ikke indgår, er der en naturlig forklaring på de danske tal.

Vi skal huske, at alle danske affaldsmængder, som 'energigenvindes' på affaldsforbrændingsanlæg bliver regnet for brændt - og altså som 'affald', mens man i de fleste andre lande ikke regner mængder behandlet på centrale sortereanlæg som 'affald' uanset at en væsentlig andel efter sortering anvendes til energigenvinding og dermed reelt brændes.

Hvis nogen derude på nettet mener, at jeg tager fejl, vil jeg gerne have det at vide, tak.

Jeg er ret overbevist om, at jeg har ret i mine betragtninger - og vil i så fald gerne gøre opmærksom på, at de danske tal kun er så høje, fordi vi ikke har formået at få EU til at acceptere, at energigenvinding af de ikke genanvendelige rester af vores affald, som brændes på affaldsforbrændingsanlæg IKKE bør regnes som brændt, men som genvundet.

Særligt da den danske energiudnyttelse er langt højere end den, som opnås ved energigenvinding i cementindustrien eller i andre industrielle anlæg. Og dermed giver langt større fortrængning af andre energikilder.

Når vi med stort udbytte energiudnytter mængder som i mange andre lande bliver deponeret - og fortsat vil blive det i mange år fremover, fordi der ingen anden mulighed er, så burde energigenvinding af mængder, som flyttes fra deponi til affaldsforbrænding også betragtes som klimaneutral - uanset at der i dette affald er en andel med fossil oprindelse.

Når (og hvis) vi om få år har etableret CO2 fangst på de danske affaldsforbrændingsanlæg vil fordelen ved at importere og bruge brændbart deponiaffald til energigenvinding være så stor, at det er rent vanvid at tale om at nedlægge affaldsforbrændingsanlæg. De bør i stedet udbygges og renoveres til størst mulig energiudnyttelse, så vi kan udbygge fjernvarmenettene maksimalt.

Jeg savner nogle forklaringer i artiklen på hvad der i EEA-rapporten indgår i de forskellige affaldsbetegnelser. Den totale affaldsmængde i et land vil, som nævnt i artiklen, være meget formet af råvareudvinding og den industrielle produktion men også af aktivitetsniveauet i bygge- og anlægssektoren, hvor der i affaldsmængden i nogle opgørelser også kan indgå jord, der fjernes ved gravearbejde. Disse mængder er så store, at ændringer heri ofte vil overskygge ændringer i andre sektorers affaldsgenerering. Det vil også være godt, hvis artiklen omtaler hvordan husholdningsaffald defineres i undersøgelsen. Indgår eksempelvis elektroniaffald?