CØ-ekspert: »Vi fokuserer på problemerne i stedet for at tale om løsningerne«

1 kommentar.  Hop til debatten
Ditte Lysgaard Vind fra Lendager
Ditte Lysgaard Vind fra Lendager Illustration: Lendager. Se større version
Hvis vi skal lykkes med at lave cirkulær økonomi, der giver mening, så skal vi omtænke affaldssektoren fra serviceindustri til en ressourceskabende industri. Sådan lyder opsangen i dette debatinterview fra Ditte Lysgaard Vind, partner i konsulentfirmaet Lendager TCW.
Interview18. november 2021 kl. 06:00
errorÆldre end 30 dage

Problemerne står nærmest i kø for at blive løst inden indsamlingen af tekstiler fra de danske husstande efter planen skal gå i gang tidligst i 2023 – måske først i 2025. For hvordan skal indsamlingen i praksis skrues sammen, så man både værner om det eksisterende tøjgenbrug og ikke forvirrer borgerne unødigt.

Og hvad skal vi i det hele taget stille op med de indsamlede tekstiler? De eksisterende mekaniske genanvendelsesløsninger har karakter af utilfredsstillende downcycling, mens de nye teknologier såsom kemisk genanvendelse stadig er under udvikling og i øvrigt formentlig bliver omkostningstunge.

Sådan kan fortællingen om tekstilfraktionen på stående fod kort fortalt opsummeres. Det er imidlertid en fortælling, som Ditte Lysgaard Vind, partner i konsulentfirmaet Lendager TCW, ikke har lyst til at købe ind på. Hun er kort sagt træt af den opgivende tone omkring tekstilaffaldet.

»Når man hører en myte gentaget nok gange, så er faren, at man begynder at tro på den,« siger Ditte Lysgaard Vind og fortsætter:

»Der er virkelig mange, som taler om, at vi ikke kan gøre noget for tekstilerne. Som siger, at det ikke kan lade sig gøre. Men der er jo teknologier, som godt kan genanvende tekstiler. Vi har en tendens til at fokusere på alle de problemer, der er. I stedet for at se på alt det, vi ikke kan, så lad os tale noget mere om hvad der kan lade sig gøre nu.«

Ifølge Ditte Lysgaard Vind er det som om, at der er en »total frakobling« mellem den måde, der tales om tekstiler i affaldsverdenen og hvad tekstilbranchen gang i – både globalt og i vores nærområde. Og hun ærgrer sig over, at der tilsyneladende ikke er mere kontakt mellem de to sektorer.

»Noget af det handler for mig at se om, at vi grundlæggende skal omtænke affaldssektoren fra en slags serviceindustri, der får affald til at forsvinde, til en ressourceskabende industri. Hvis vi skal lykkes med at lave cirkulær økonomi, der giver mening, så handler det om, at der skal være nogen, der kan bruge ressourcen efterfølgende. Cirkulær økonomi er kun en fordel for klimaet, hvis den skaber ressourcer, der efterspørges,« siger hun og fortsætter:

»Det er to helt forskellige kompetencer, der er tale om. Indtil nu har det i høj grad handlet om at håndtere affaldet og få det væk – nu skal affaldet ikke væk, det skal blive.«

Tekstilbranchen mangler en Aage Vestergaard Larsen

Der findes ifølge Ditte Lysgaard Vind en blomstrende underskov af tekstilprojekter og nye løsninger i Europa skabt af branchefællesskaber, som virkelig rykker på den teknologiske front i disse år. Også i USA findes der eksempelvis lovende virksomheder så som Ambercycle, som specialiserer sig i genanvendelse af syntetiske tekstiler, og Evrnu, der arbejder med bomuld. Det betyder også, at de danske tekstilvirksomheder nu primært spejder ud over landets grænser efter løsninger.

»Hvis vi sammenligner tekstilerne med plastbranchen, så har vi ikke nogen Aage Vestergaard Larsen eller Trebo, der kan drive udviklingen og lave forretning på at separere og genanvende. Hele det lag mangler vi i Danmark, samtidig med at det virker som om, at lande som Finland, Sverige, Holland og nu også USA er langt længere fremme,« siger Ditte Lysgaard Vind og fortsætter:

»Dansk Retursystem bliver jo overvældet af international interesse fra andre, der vil lave lignende systemer. Så måske behøver vi ikke engang kigge mod andre lande, men blot kigge indad. Det betyder ikke, at vi skal have det samme pantsystem for tekstiler, men måske er det muligt at lade sig inspirere og lave noget lignende, så vi igen kan komme foran.«

Ditte Lysgaard Vind mener, at det fortjener anerkendelse, at de danske politikere er begyndt at interessere sig for tekstilområdet ved at formulere en ambition om at få gang i indsamlingen af tekstilaffald. Hun er bare ikke overbevist om, at det er det rette sted at starte.

»Jeg tror ikke, at ambitionen skal tage afsæt i den traditionelle affaldsindustri, men i stedet kigge imod den branche, som man forsøger at skabe løsninger for. Tekstilbranchen efterspørger jo og investerer i andre landes løsninger. Det giver en åbning, men der mangler at blive faciliteret et sted at kanalisere den interesse hen indenfor de danske grænser. Det kunne eksempelvis være i et forpligtende industrisamarbejde, som både omhandler input, output og aftag af tekstilressourcer.«

Start med at tage udgangspunkt i virksomhedernes behov

»I de andre skandinaviske lande og især i Holland har de været meget bedre til at skabe de samarbejder. Og det virker som om, at det skyldes, at de ikke har afsæt i den traditionelle affaldsbranche,« siger Ditte Lysgaard Vind.

Hvem skal starte de her forpligtende samarbejder? Hvis du vil have os til at stoppe med at brokke os, så skal du vel også pege på hvordan vi får hul på bylden?

»Som jeg ser det, så skal det starte politisk. Det handler om at sætte branchen der skaber problemet – men som også potentielt kan løse det ved at bruge materialerne igen – til bordet og spørge dem om, hvad der skal til for at få dem med ombord og forpligte sig. Det handler både om aftag og om økonomi. Lad os tage udgangspunkt i det og så få affaldssektoren og Innovationsfonden med derefter,« svarer Ditte Lysgaard Vind og fortsætter:

»De efterspørger jo allerede noget. Lad os starte med at få samlet det ind og arbejde på at øge efterspørgslen. Vi har været vant til, at succeskriteriet var, at vi fik materialerne indsamlet og så var alt godt. Nu skal vi holde materialerne inde i et cirkulært loop – og det kræver bare nogle helt grundlæggende anderledes kompetencer end at få affald til at forsvinde. Når man går ind og laver den nye indsamlingsstruktur for tekstiler, så virker det bare til, at man har misset hele den pointe.«

Mener du at den kommunale indsamling af tekstiler bliver et skridt fremad eller risikerer man at sætte fokus det forkerte sted?

»Jeg er ikke superfan af den kommunale indsamling, fordi det ikke nødvendigvis tager afsæt i hvordan vi sikrer den bedst mulige kvalitet, som der efterspørges af markedet. Jeg så hellere, at vi udvalgte nogle indsamlingsområder, hvor potentialet er størst og så får vi det til at virke,« svarer Ditte Lysgaard Vind og tilføjer:

»Når vi besøger de kommunale affaldsselskaber, så det ikke fordi, at de ligefrem mangler tekstiler. De har allerede en masse tekstiler, som de ikke ved, hvor de skal gøre af. Så lad os da hellere finde ud af, hvad de skal gøre med dem, før vi bruger penge, tid og kræfter på at indsamle endnu flere tekstiler.«

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.
settingsDebatindstillinger
#1
Finn Langgaard
18. november 2021 kl. 18:36

Der findes allerede store mængder tekstiler, som er for ringe til at blive solgt til beklædningsbrug. De er en direkte følge af den udbredte indsamling som sker via hjælpeorganisationer m.fl.

Hvorfor indsamle endnu mere inden der findes reelt brugbare metoder til at cirkulere de genanvendte materialer til noget der kan bruges til mere og andet end hundetæpper, afdækningsmaterialer og tilsvarende i et marked, der allerede er overfyldt.

En separat indsamling af tekstiler vil blive endnu en sten om halsen på genanvendelsen - store udgifter til indsamling af noget, som med sikkerhed ville gøre mere gavn ved at blive brændt.