Bombe under 1,5 mio. danskeres affaldssortering: Slut med at blande glas, metal og plast i én spand

Foto : SergeyBor / Bigstockphoto

Bombe under 1,5 mio. danskeres affaldssortering: Slut med at blande glas, metal og plast i én spand

Miljøstyrelsen er klar med sin endegyldige vurdering af den populære sorteringsform, hvor tre fraktioner smides i den samme spand. Sorteringsformen giver for dårlig kvalitet og bør udfases af det danske affaldssystem, mener styrelsen. »Vi ved godt, at det her er en beslutning, der betyder meget for branchen,« fortæller kontorchef.

I dag smider cirka halvanden million danskere deres metal-, glas- og plastaffald ud i den samme spand. Efterfølgende adskilles de tre typer affald fra hinanden ved eftersortering og sendes videre til genanvendelse. Men nu skal det være slut med den belejlige sorteringsform.

Det har Miljøstyrelsen netop annonceret:

»Kombineret indsamling af metal-, glas- og plastaffald fra danske husholdninger bør udfases,« lyder anbefalingen fra Miljøstyrelsen på baggrund af nye undersøgelser af affaldets genanvendelighed.

Det vil betyde ændringer for affaldshåndteringen i 22 kommuner, der har nået at indføre sorteringsordningen, hvor man må blande metal-, glas- og plastaffald i den samme spand.

Udspillet hviler på baggrund af tre undersøgelser, der er udarbejdet i perioden 2018 til 2020 – hvoraf den seneste netop er udgivet. Her har Rambøll testet i hvor høj grad kvaliteten af det indsamlede materiale er sammenligneligt med kvaliteten af det særskilt indsamlede materiale. Konklusionen viser, at affaldet er mere anvendeligt, hvis det samles ind adskilt.

Går ud over kvaliteten af genanvendt glas

Årsagen til, at kombineret metal-, glas- og plastsortering er kommet under luppen, er, at EU har besluttet at skærpe de gældende krav om særskilt indsamling af affald til genanvendelse. Som udgangspunkt skal alt affald nu indsamles særskilt, og hvis man vil blande to eller flere typer affald i samme spand, så kræver det, at man overbevisende kan argumentere for, at det ikke går ud over kvaliteten eller miljøet.

»Vi har undersøgt, hvordan og hvorledes MGP-sortering kan passe ind i de nye krav fra EU’s affaldsrammedirektiv om særskilt indsamling, som vi skal efterleve. Derfor har vi gennem en lang proces set på, om MGP-indsamling har en fremtid i Danmark, fordi der er nogle kvalitetsmæssige udfordringer. På baggrund af det arbejde, kommer vi nu med vores faglige vurdering, der kommer til at indgå i videre arbejde på det politiske niveau,« fortæller Anne Elizabeth Kamstrup, kontorchef i Miljøstyrelsen.

I dag blander man flere steder pap og papir samt metal og glas eller metal og plast uden at det går væsentligt ud over kvaliteten. Men blandingen af metal, glas og plast har vist sig at være svær for landets glasgenanvendere at håndtere.

Ændringen kommer dog ikke til at ske med øjeblikkelig virkning, da Miljøstyrelsen anbefaler en overgangsordning, hvor de nuværende ordninger i kommunerne får lov til at udløbe. Det vil derfor først være fra 2025, at man ikke længere må sammenblande de tre fraktioner i Danmark.

WasteTech har tidligere talt med det største danske glasgenanvendelsesfirma Reiling om deres oplevelser med det blandede affald. Dengang sagde afdelingsleder Kim Lykke, at:

»Til at starte med var det blot enkelte kommuner, der hoppede med på MGP-ordningen – og vi kunne hurtigt se, at det var en meget udfordrende fraktion at arbejde med, men en løsning kunne være at blande det med det almindelige glasaffald, som vi fik fra de øvrige kommuner. På den måde kunne fraktionen overholde sorteringsbetingelserne fra glasværkerne.«

Han fortsatte med at fortælle, at i takt med at flere og flere kommuner indførte sorteringsordningen, så kunne Reiling ikke fortsætte med at fortynde sig ud af problemet:

»Derfor var vi nødt til at lave noget larm og informere Miljøstyrelsen om, at det her altså ikke er vejen frem. Det kan ikke blive ved med at gå.«

Danmarks eneste tilbageværende emballageglasværk Ardagh Glass Holmegaard har tidligere fortalt WasteTech, at den ringere kvalitet af det genanvendte glas har haft konsekvenser for deres forsyning af dansk genanvendelsesglas. En urenhed på bare få procent kan betyde, at et helt parti glasemballage får misfarvninger, så det ikke kan afsættes.

Derfor har Ardagh Glass Holmegaard måtte importere stigende mængder glas fra udlandet.

»Men hvis udviklingen fortsætter som hidtil, så kommer vi til at mangle mellem 10.000 og 13.000 ton,« sagde Kenni Hansen, ansvarlig for smelteovnene på Ardagh Glass Holmegaard, dengang til WasteTech.

Beslutning hviler på tæt dialog med branchen og kommunerne

Foruden de tekniske undersøgelser, så skriver Miljøstyrelsen, at de baserer deres vurdering på tæt dialog med branchen og kommunerne. WasteTech har talt med Anne Elizabeth Kamstrup, kontorchef i Miljøstyrelsen, om vurderingen:

Kan du uddybe, hvordan jeres dialog med branchen og kommunerne er foregået? Det er jo en sag, som der er meget forskellige holdninger til på tværs af de forskellige aktører – og der vil givetvis også være nogen, der er skuffede over at høre jeres vurdering.

»Det er jo en proces, som har kørt i en længere perioder. Foruden rapporterne der er gået forud for det endelige notat, så har vi haft en dialog med de involverede kommuner. Vi har talt med anlæggene, og vi har sågar holdt et bredt dialogmøde for hele branchen. Det har været en åben og ærlig snak,« svarer Anne Elizabeth Kamstrup og fortsætter:

»Vi ved godt, at det her er en beslutning, der betyder meget for branchen. Derfor synes vi også, at vi skulle stå på det bedst mulige faglige fundament for at tage den rette beslutning. På baggrund af det seneste notat fra Rambøll, så vurderer vi, at vi nu står et sted, hvor vi kan lave den rette vurdering. Vores anbefaling til det videre forløb er derfor, at vi udfaser frem mod 2025.«

Anne Elizabeth Kamstrup fortæller, at Miljøstyrelsen anerkender, at der er behov for en udfasningsperiode. Det er styrelsens vurdering, at perioden frem mod 2025 er rimelig over for de kommuner, der skal omstille sig.

Industrien hylder anbefaling

Selvom nyheden om Miljøstyrelsens afgørelse er dugfrisk, så er de første reaktioner fra aktører på affald- og producentområdet allerede begyndt at tikke ind.

Christina Busk, miljøpolitisk chef i brancheforeningen Plastindustrien, glæder sig eksempelvis over, at der bliver sat en stopper for de sammenblandede affaldstyper. Det er nødvendigt at sikre kvaliteten af de genanvendte materialer, hvis den cirkulære økonomi skal blive en succes:

»Vi har en ambition om, at en emballage fra husholdningsaffaldet skal kunne blive til en ny emballage, der igen lander på supermarkedernes hylder. Det kræver både en ambitiøs indsamling, sortering og genanvendelse af plasten, og at man nu vil gøre op med sammenblandingen af metal-, glas- og plastaffald er et skridt i den helt rigtige retning,« fortæller Christina Busk i en pressemeddelelse.

Dansk Industri har ligeledes sendt en pressemeddelelse ud om beslutningen. Selvom Dansk Industri ønsker at gøre det lettere for danske borgere at sortere affald, så skal vi passe på kvaliteten af de indsamlede materialer, lyder det fra Karin Klitgaard, chef for miljøpolitik og cirkulær økonomi i DI. Hun understreger, at beslutningen er til gavn for den grønne omstilling i Danmark.

»Når glas- og plastaffald bliver blandet sammen, kan det ikke efterfølgende skilles helt ad. Den genanvendte plast kan måske bruges til havebænke og plastspande, men fødevareemballage kan ikke blive til fødevareemballage igen. Ressourcerne bliver altså mindre værd, end de kunne blive.«