ARC: »Borgere er ikke til grin, fordi de sorterer deres plastikaffald.«

Brødtekst

Borgere er ikke til grin, fordi de sorterer deres plastaffald. Tværtimod. De gør noget godt for miljø og klima og skubber på en udvikling, der på sigt vil føre til bedre produkter og mere genanvendelse.

Men i den seneste tid har man kunnet få et andet indtryk.

Forskellige medier har i efterårets løb gennem tv-indslag og artikler stillet skarpt på, hvor meget af det plast, borgerne sorterer, der reelt bliver genanvendt. Ingeniøren, TV2 og senest Ekstra Bladet har spillet med på melodien om 'at nogen har lovet noget, de ikke holder – det er for dårligt'.

Og ja, det er for dårligt. Man skal holde, hvad man lover. Også i affaldsbranchen. Gør vi ikke det, mister borgerne tilliden til os og den service, vi leverer. 

Vi er jo sat i verden blandt andet for at øge genanvendelsen. Derfor mener jeg, at vi som affaldsselskab har en klar forpligtelse til at holde øje med, hvad der sker med de genanvendelige materialer – også når de forlader vores matrikel.

Et større marked for genanvendt plast

Men vi må også erkende, at det er vanskeligt at kontrollere, hvad der sker på et marked, hvor pengene styrer. Og så længe vi betaler private aktører for at få plastaffaldet genanvendt, kan delmængder af plasten havne steder, hvor økonomi vægter tungere end miljø – som vi har set det ske for nylig.

Det kan ingen være tjent med. Affald produceret i Danmark må ikke ende med at blive brændt af på en strand i det sydøstlige Asien. Derfor skal vi have vendt strømmen af plastaffald og sikret, at håndteringen foregår inden for EU's/EØS’ grænser. Det kommer fremover til at stå i vores udbudsmateriale.  

I dag stiller vi krav om, at de anlæg, der skal sortere plastaffaldet, er miljøgodkendte (der er krav til den specifikke behandling og anlæggets øvrige miljøforhold). Der er ikke et geografisk krav, og derfor kan plastaffaldet ende på miljøgodkendte anlæg langt væk. Ved at kræve, at det skal behandles i EU/EØS-lande, kan vi lettere følge op på, at behandlingen sker på den måde, vi har aftalt. Det er en væsentlig ændring, og vi har også fået bekræftet, at det juridisk er i orden i forhold til EU’s udbudsregler.

Og vi skal have skabt et marked for genanvendt plast. Produkter skal simpelthen være fremstillet til genanvendelse. Det betyder, at der på EU-niveau skal stilles krav til, at den enkelte emballage kun må bestå af én type plast. Samtidig skal vi reservere en type plast til at lave fødevareemballager af, og denne type må så ikke bruges til andet. Det kan jo undre, at vi på EU-niveau kan stille krav til agurkernes krumning, men viger tilbage for at stille krav til, hvad agurken er pakket ind i. Det er klart: Det holder ikke!

Brug for ærlighed

Desuden skal vi – i kommunikationen med borgerne – være hudløst ærlige. Det er ikke alt plastaffald, der kan genanvendes. Dertil er kvaliteten for dårlig, og sammensætningen af materialet for mangeartet. Det, vi som affaldsselskaber tager op af skraldespanden, er jo præcis det samme, som borgerne kommer ned i den. Kommer borgerne guld ned i spanden, tager vi guld op. Kommer de en rodebunke ned, hiver vi en rodebunke op.

Det plast, vi indsamler fra husholdninger, består i dag af rigtig mange forskellige typer plast. Og rigtig mange produkter består af flere plasttyper, som enten er flettet eller smeltet ind i hinanden, hvilket gør genanvendelse mere end vanskelig.

Betyder det så, at vi skal opgive og stoppe med at sortere? Nej, på ingen måde. Men vi skal synliggøre, at vi står over for et voldsomt problem, og vi skal arbejde sammen for at løse det. Borgerne skal fortsætte med at sortere, og vi skal fortsætte med at arbejde for bedre genanvendelse.

For eksempel laver vi i hovedstaden for tiden forsøg, som skal vise, om det er muligt at sortere en bestemt type plast ud, så vi kan stille skrappere krav til producenterne. Lige nu er ARC med i et partnerskab med Københavns Kommune, Rema1000, Færch Plast, Danish Crown og Coop, hvor målet er at recirkulere fem millioner kødbakker til ny fødevareemballage. Resultaterne af det arbejde forventer vi at bruge næste gang, vi skal indgå kontrakt med et sorteringsanlæg.

Kun mere plast

En anden mulighed er naturligvis at etablere et plastsorteringsanlæg i Danmark. Dermed kan vi få bedre styr over første kritiske led i afsætningskæden. Vi kan sikre genanvendelse af de gode typer plast og en sikker håndtering af den rest, der ikke kan genanvendes. Og vi kan holde det inden for egne grænser.

Problemet med plast bliver kun større de kommende år. På verdensplan blev der i 2014 produceret ca. 311 mio. ton plast. Det tal forventes firedoblet i 2050. Det er vi nødt til at forholde os til, hvis ikke vi bogstavelig talt skal drukne i plast.

Derfor skal vi på tværs af aktører i branchen gøre, hvad vi kan for at tilskynde borgere til at blive ved med at sortere plasten fra resten af deres affald.