Aktindsigt dokumenterer: Miljøstyrelsen bad Rambøll slette vurdering i MGP-rapport

Foto : Belish / bigstockphoto

Aktindsigt dokumenterer: Miljøstyrelsen bad Rambøll slette vurdering i MGP-rapport

I et udkast til en rapport om miljøeffekten af kombineret metal, glas og plast-sortering skrev Rambøll, at datagrundlaget er for tyndt til at bruge rapporten til at give dispensation til fortsat MGP-indsamling. Miljøstyrelsen krævede vurderingen slettet, men kalder beslutningen for »almen praksis«.

I starten af januar udgav Miljøstyrelsen en rapport udarbejdet af Rambøll og DTU Miljø, som undersøgte miljøeffekten af at indsamle metal, glas og plast i samme spand – såkaldt MGP-sortering.

Rapporten fandt, at der bl.a. sker et større tab af glas ved denne indsamlingsform i forhold til kildesortering, men derudover var konklusionen, at miljøeffekten ved de to sorteringsformer var stort set den samme.

Det er en vigtig pointe, da nye EU-krav for affaldshåndtering betyder, at hvis man fremover vil blande forskellige typer affald, så skal det kunne dokumenteres, at det ikke går ud over kvalitet eller miljø. I Danmark er pt. 22 kommuner og cirka 1,5 millioner danskere, der sorterer metal, glas og plast i samme spand – og en beslutning om formen fremadrettet kan få dispensation vil derfor få stor betydning for mange kommuner og borgeres hverdag.

Nu viser en aktindsigt imidlertid, at Rambøll i en tidlig udgave af rapporten fra august 2019 stillede spørgsmålstegn ved hvorvidt der egentlig var validitet og tyngde nok til at komme med en egentlig konklusion om, at miljøeffekten var den samme.

I rapporten stiller Rambøll helt konkret spørgsmålet: »Kan Miljøprojekt 2059, Miljøprojekt 2066 og dette studie anvendes som grundlag for undtagelse fra vilkår om særskilt indsamling?«

Og dertil lyder svaret klart: »nej«. Det sker med den begrundelse, at miljøundersøgelsen trods konklusionen om lighed ift. miljøpåvirkninger snarere afspejler manglende viden på en lang række områder, heriblandt indsamlings- og sorteringseffektivitet, kvaliteten af de udsorterede materialer og andelen af reel genanvendelse.

Derfor skriver Rambøll, at: »Der er ikke skabt grundlag for dispensation for vilkår om særskilt indsamling – datagrundlaget er for tyndt.«

Men dette fremgår ikke af den endelige rapport, som blev publiceret i januar 2020. I flere kommentarer fra medarbejdere i Miljøstyrelsen fremgår det nemlig, at disse vurderinger skal slettes fra den endelige rapport, da de er »politiske«.

Artiklen fortsætter under billedet.

 

Dokumentation aktindsigt MGP
Dokumentation fra WasteTechs aktindsigt i det kommenterede udkast til MGP-rapporten fra den 23. august 2019.
Illustration: Miljøstyrelsen

Principielt forkert eller »normal procedure«?

Peter Pagh, professor i miljø- og forvaltningsret ved Københavns Universitet, betragter det som problematisk, at Miljøstyrelsen på den måde beder en privat konsulent om at slette bestemte passager i en rapport.

»Jeg synes ikke, at det er nogen særligt ordentlig måde at gøre det på. Det er sådan set fint nok at være uenig i en rapport, men man kan ikke gå ind og kræve ting slettet,« siger han og fortsætter:

»Men jeg vil sige, at Rambøll også har et problem her. De går ind og forholder sig til hvorvidt datagrundlaget er tilstrækkeligt – men det er i virkeligheden en retlig vurdering. Det er ikke en faglig vurdering, som de kan foretage.«

Samtidig vurderer Peter Pagh dog, at Miljøstyrelsen laver en »uheldig sammenblanding af begreber«, når de i en kommentar kalder det for en politisk vurdering at tage stilling til, om der er tilstrækkeligt datagrundlag.

WasteTech har forelagt Miljøstyrelsen for Peter Paghs kritik og har yderligere bedt om et uddybende interview om beslutningen om at bede Rambøll om at slette afsnittet i konsulentrapporten. Miljøstyrelsen har efter forelæggelsen valgt ikke at medvirke i et interview eller at kommentere på historien, men en medarbejder kalder det for almen praksis at kommentere på og bede om at få fjernet indhold, der ligger udenfor den aftalte kravspecifikation.

For Peter Pagh er diskussionen om styrelsens ret til at redigere i rapporter, som de har betalt for, imidlertid et principielt spørgsmål om hvordan det offentlige anvender konsulentrapporter.

»Uanset om man er enig eller ej i det konsulenterne skriver, så kan man simpelthen ikke gå ind og slette i det,« siger han og fortsætter:

»For problemet er, at det har en uheldig virkning. Man skal jo huske, at Miljøstyrelsen er den primære indtægtskilde for blandt andet en række forskningsinstitutioner og konsulentvirksomheder – og derfor er meget vigtigt, at når man som offentlig styrelse bestiller en rapport, så lader man de ansvarlige fremlægge rapporten. Man kan godt pointere, at man ikke er enig i konklusionen, men når man går ind og retter direkte i en rapport. Så får det et politisk toneleje.«

Undren over rapport

En anden kritiker af Miljøstyrelsens ageren er Jens Peter Mortensen, miljøpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. Han er først og fremmest kritisk over for rapporten, som han kalder en »tynd omgang«, der ikke kommer med nogle nye oplysninger, der taler for en af løsningerne.

»Det er noget rod, synes jeg. De har talt med parterne, og der er fronterne trukket lige så hårdt op, som de hele tiden har været. Der er ikke grundlæggende kommet noget nyt frem i forhold til de gamle rapporter,« siger han og fortsætter:

»Den giver heller ikke et entydigt svar på, at det andet er bedre. Det lykkes dem sådan set at mudre det fuldstændig.«

Samtidig mener Jens Peter Mortensen, at man bør spørge sig selv om, hvor mange andre rapporter, der er blevet redigeret på samme måde.

»Jeg har aldrig personligt set det med mine egne øjne, men jeg har set dem skrive i kommentarer, at de er uenige med konklusionen i en rapport. Når jeg har læst sammenfatninger eller konklusioner, så har jeg nogle gange tænkt, at de virker til at være skrevet med ført hånd,« svarer han og fortsætter:

»Men jeg har aldrig set det dokumenteret som her – så på den måde synes jeg, at det er lidt af en afsløring, at det foregår på den her måde. Og jeg synes faktisk, at det er dybt bekymrende.«

WasteTech ville gerne have bragt et interview med Miljøstyrelsen om historien, men Miljøstyrelsen har valgt ikke at medvirke. WasteTech har ligeledes været i kontakt med Rambøll med henblik på at foretage et interviewe om deres konklusioner i rapporten, men Rambøll har afvist at medvirke og henviser tilbage til Miljøstyrelsen.