På Berendsens vaskefaciliteter bliver tekstilerne inspiceret. Kan de stadig bruges igen, så bliver de vasket og renset, og ellers bliver de kasseret.
På Berendsens vaskefaciliteter bliver tekstilerne inspiceret. Kan de stadig bruges igen, så bliver de vasket og renset, og ellers bliver de kasseret.

Foto : Berendsen

Aflagte hospitalsklæder bliver til bæredygtig lydisolering i huse

I dag bliver de fleste af Berendsen Textil Services kasserede tekstiler brændt, men fra 2030 vil virksomheden genanvende 100 procent af deres aflagte tekstiler. Første skridt på vejen er et nyt samarbejde med Lendager Group, der skal give tekstilerne nyt liv som byggematerialer.

Hvert år passerer tusindvis af håndklæder, sengetøj og sæt af arbejdstøj gennem Berendsen Textile Services faciliteter i Danmark, hvor de vaskes, ordnes og sendes tilbage ud til kunderne. Virksomheden står nemlig for leje og pleje af tekstiler til tusindvis af kunder inden for erhvervslivet og de offentlige institutioner såsom hospitalerne.

Med denne store strøm af varer følger der naturligvis en vis affaldsmængde, når de mest slidte tekstiler skal kasseres. I dag er der ingen krav til genanvendelse af tekstiler, og derfor bliver størstedelen af de kasserede materialer brændt – men det vil Berendsen gerne lave om på. Derfor har virksomheden sat et mål om at opnå 100 procent genanvendelse af deres tekstiler i 2030.

»Vi cirkulerer i forvejen vores tekstiler mellem så mange brugere som muligt, så det ikke smides ud, bare fordi en bestemt medarbejder stopper i en lille virksomhed. Måske har vi en anden kunde, der kan bruge det – hvilket også er en form for affaldsminimering,« fortæller Louise Elver, CSR-direktør for Berendsen, og fortsætter:

»Men lige nu er det kun et fåtal af vores kasserede tekstiler, der bliver genanvendt, selvom vi øver os hele tiden. Alle kan jo se, at vi skal bevæge os væk fra at brænde dem eller smide dem væk. Derfor ser vi det her som vores mulighed for at undgå et kæmpe ressourcespild, hvis vi kan sikre, at de her tekstiler bliver genanvendt til et godt formål.«

Ifølge Louise Elver ved virksomheden endnu ikke, hvordan de skal nå i mål, men hun er ikke i tvivl om, at øget genanvendelse er den eneste rette vej at gå for branchen. Deres ultimative mål er at få tekstilerne ind i lukket loop, hvor en kasseret T-shirt kan blive til en ny T-shirt. Men indtil branchen når dertil – og der er en række udfordringer, der skal løses først – så leder de med lys og lygte efter alternative løsninger.

tekstiler hos Berendsen
Hver dag passerer store mængder af tekstiler i form af arbejdstøj, håndklæder, sengelinned og meget andet gennem Berendsens vaskefaciliteter.
Illustration: Berendsen

»For eksempel har vi indgået et samarbejde med entreprenørvirksomheden Lendager, der kan bruge vores tekstilaffald som lyddæmpende paneler i bygninger. Det er ikke nødvendigvis endemålet i sig selv, men det er et rigtig spændende samarbejde, der kan give vores tekstiler nyt liv i stor volumen i en helt anden branche,« fortæller Louise Elver.

Bearbejdelse giver aflagte materialer nyt liv

Samarbejdet med Lendager er interessant, da det ikke er særlig ressourceeffektivt i længden at brænde tekstiler trods deres gode brændværdi – de kræver nemlig mange ressourcer i form af vand, arbejdskraft og CO2 at producere.

Samtidig er det svært at arbejde med genanvendt bomuld, da det har en anden fiberlængde end det jomfruelige bomuld, som fabrikkerne er vant til at arbejde med. Derfor mangler man et godt alternativ til forbrænding eller deponering, indtil branchen knækker koden til det lukkede tekstil-loop. Og ifølge Lendager er et muligt alternativ eksempelvis samarbejdet mellem Berendsen og Lendager.

Det handler om at tage gamle tekstiler – eksempelvis hospitalsklæder – og shredde dem, så de kan bearbejdes om til lyd- og varmeisolerende materiale. Isoleringsmaterialet anvendes derefter sammen med genbrugstræ til at fremstille isolerende paneler til byggebranchen, hvor kan de anvendes til lyddæmpende systemlofter.

Ifølge Morten Risom, civilingeniør og konsulent ved Lendager, afventer de lige nu resultaterne af de endelige tests af deres genanvendelses-isoleringsmateriale fra Teknologisk Institut, DBI og Force Technology – men de indledende tests har været positive. De sammenligner sig selv med mineraluldsprodukter som Rockwool, der i dag anvendes til varme- og akustikisolering og fokus har hidtil været på CO2-besparelser i produktionsfasen.

Bearbejdning af tekstiler
De kasserede tekstiler shreddes inden de bearbejdes om til isolering.
Illustration: Convert A/S

»Vi vil gerne lave et godt miljøprodukt ved at give aflagte tekstiler et nyt liv, og der kan vi se, at vi allerede benchmarker meget bedre end mineraluldsprodukter,« fortæller Morten Risom og fortsætter:

»Og så skal vi selvfølgelig sikre os, at vi også har de ønskede kvaliteter i form af varmeledningsevne og lydabsorbering. På lydsiden har vi testet produktet i lille skala, og det, vi ser i de første test, er, at det faktisk klarer sig okay. Vi kan se, at vi kan gøre vores produkt lige så luftigt som tilsvarende materialer, samtidig med at det har en mere diffus struktur med forskellige fiberlængder, hvilket faktisk er en fordel, da det fungerer godt på adskillige frekvenser og ikke blot en enkelt.«

Produktet skal være konkurrencedygtigt – ikke bare bæredygtigt

Samarbejdet mellem Lendager og Berendsen er forankret hos Lendager TCW (’The Circular Way’), som står for at skabe bæredygtige partnerskaber, strategier og forretningsmodeller. Her har man store forventninger til isoleringsmaterialet, da de allerede har fået en del henvendelser om materialet.

»Vi har ret travlt, for der har været stor interesse omkring at få de her paneler op at hænge. Så vi har allerede gang i produktionen, og vi har styr på inputtet – der er jo masser af kasserede tekstiler. Så det eneste, vi mangler, er den endelige produktdokumentation på de forskellige tests, som vi er ved at få lavet,« fortæller Morten Risom.

Ifølge Morten Risom skyldes henvendelserne, at det vækker interesse, når folk hører, at der findes et bæredygtigt materiale, som er lavet af affaldstekstiler. For nogle entreprenører er der simpelthen værdi i at kunne fortælle historien om, at isoleringen er lavet af aflagte hospitalsklæder. Men samtidig understreger han, at produktet skal kunne konkurrere på markedsvilkår og ikke kun på bæredygtighed:

»Hvis du står med to T-shirts til cirka samme pris, og den ene er økologisk, mens den anden er konventionel – så vil du altid vælge den økologiske. Men hvis der er for stor forskel på prisen, så bliver det naturligvis op til den enkelte forbruger at vælge, hvor meget de værdsætter bæredygtighed. Derfor er vores mål, at vi skal kunne konkurrere på markedspriser. Og lige nu kan vi se, at vi får adskillige henvendelser på vores akustikpaneler, hvor vi kan konkurrere på prisen med de eksisterende produkter.«

Isoleringsmateriale af tekstil
Det færdige isoleringsmateriale lavet af aflagte tekstiler.
Illustration: Convert A/S

Tre store udfordringer skal løses

Målet for Berendsen er som sagt på sigt at få tekstilerne ind i et lukket kredsløb, hvor de kan blive genanvendt til at producere nye produkter af samme kvalitet. Men endnu er der ingen i industrien, der har fundet en supergod løsning på dette – selvom der er mange spændende tiltag i gang. Spørger man Louise Elver, hvad deres største udfordringer med at nå 100 procent genanvendelse er, så peger hun især på tre ting:

For det første mangler der den rette tekniske løsning til at behandle genanvendt bomuld:

»På tekstilområdet har virksomhederne i mange år lavet tekstiler ud af virgin bomuld – og det er et helt andet råstof at arbejde med, end hvis man først skal få bomulden vundet ud af et produkt igen og genanvendt. Der mangler vi stadig nogen, der opfinder en god teknologisk løsning – og business casen til at finansiere den.«

Dernæst mangler der konkrete og afprøvede business cases for, hvordan forretningen med genanvendte tekstiler skal fungere. Lige nu er vi vant til, at fragten går én vej – fra de tekstilproducerende lande til forbrugerne. Men hvad skal der ske med den genanvendte bomuld? Skal den sendes tilbage til de lande, der producerede den – eller skal den bearbejdes der, hvor den genudvindes?

Og så er den tredje udfordring: forbrugerne.

»Nogle gange ender de her materialer med at se lidt anderledes ud, end hvis de var lavet med virgin-materialer. Vi køber meget store mængder ind ad gangen, og der er det vigtigt for os, at de kan holde den samme kvalitet så længe som muligt,« forklarer Louise Elver og uddyber:

»Hvis du f.eks. tjekker ind på et hotel, og der hænger to håndklæder på badeværelset, så skal de helst have samme hvide farve – også selvom det ene er indkøbt for otte år siden og er blevet vasket hundredvis af gange. Men hvis det ene så er lavet af bæredygtigt, genbrugt bomuld, så vil det sandsynligvis have en farveforskel i forhold til det af virgin bomuld. Vil du som kunde acceptere det? Det bliver spændende at se.«

En lang vej mod en bæredygtig tekstilindustri

Selvom de arbejder med en målsætning om at genanvende 100 procent i 2030, så vil Berendsen ikke oplyse det præcise tal for deres genanvendelse af tekstiler i dag, da de anser det for et konkurrenceparameter. Men hvis man ser på de seneste tal fra Miljøstyrelsen, så viste en flow-opgørelse fra juni 2018, at omkring 90 procent af alle tekstiler, der i dag bliver brugt i offentlig eller erhvervsmæssig sammenhæng, ender deres dage i et forbrændingsanlæg.

Wasteland-udstilling i Oslo
Her ses isoleringsmaterialet anvendt ved Wasteland-udstillingen af genanvendte byggeprodukter i Oslo. Materialet indgår i træpanelerne på væggen øverst, der er lavet med genbrugstræ.
Illustration: Lendager TCW

Det repræsenterer et stort ressourcespild, da de to sektorer tilsammen har et forbrug på omkring 10.000 ton tekstiler årligt. Det skyldes blandt andet, at de aflagte tekstiler i høj grad består af ikke-beklædningstekstiler og arbejdstøj eller uniformer, som har et mindre direkte genbrugspotentiale – og så peger Miljøstyrelsen på, at der simpelthen har været mindre fokus på området end på privat genanvendelse og genbrug af tekstiler.

Det sidste er dog ved at skifte. I det seneste affaldsdirektiv fra EU er det indskrevet som et krav, at medlemslandene inden 2025 skal sikre indsamlingen af tekstiler som en separat affaldsfraktion. Der findes endnu ikke noget særskilt krav til hverken genanvendelse eller forberedelse til genanvendelse af tekstiler, men Europa-Kommissionen forventes senest ved udgangen af 2024 at have taget stilling til, hvorvidt der skal sættes specifikke mål for tekstilfraktionen.

I en artikel på WasteTech i sidste uge fortalte miljøkonsulenten David Watson fra PlanMiljø, at hvis ikke vi udvikler et marked for genanvendelse af tekstilaffald, så risikerer det nye EU-krav at oversvømme markedet for genanvendelses- og genbrugstekstiler, da det i 2025 vil betyde en estimeret mængde på yderligere 1,6 millioner tons indsamlet tekstilaffald i EU.

Samarbejdet mellem Lendager og Berendsen kalder David Watson for »en udemærket løsning«, men han ser det dog kun som et kortsigtet fix på vejen mod fiber til fiber genanvendelse.

»Men det jeg har hørt fra Lendager, der er, at de også selv ser sådan på lagring af tekstilerne, som en midlertidig løsning indtil vien dag kan genanvende dem på en bedre måde. Men hvor realistisk det er at omdanne isoleringsmateriale til nye tekstiler til den tid, det må vi jo så se,« siger han.

Ifølge Louise Elver er det vigtigt, at tekstilbranchen selv tager ansvar og går forrest i omstillingen, hvis de også fremover vil kunne leve af at arbejde med tekstiler. Samtidig anerkender hun, at det bliver en svær kamp at nå i mål til tiden.

Hvad er det bedste råd, I kan give til andre virksomheder, der også gerne vil flytte sig i retning af større genanvendelse?

»Accepter, at der ikke er nogle quick fixes. Tit kan man gribe sig selv i at tænke, om det overhovedet batter noget i det store billede, hvis man laver et mindre tiltag. Men det vigtigste er faktisk bare at komme i gang. Selv enkeltstående, mindre projekter kan sende signaler til markedet, som kan være med til at flytte det store billede.«