Affaldsvirksomhed: Jord er den oversete affaldsfraktion – og det er en skam
I Ølst nær Randers ligger miljøvirksomheden Nordic Waste, som har et særligt formål. Mens andre affaldsfirmaer har specialiseret sig inden for sortering og oparbejdning af fraktioner såsom plast-, metal- eller glasaffald, så fokuserer Nordic Waste på en lidt mere overset affaldsfraktion. Hver time passerer et sted imellem 85 og 90 tons jord nemlig igennem virksomhedens vaske- og sorteringsanlæg.
»Det vi gør, det er egentlig, at vi tager alt det jord vi modtager og så skiller vi det ad i to bunker. Den største af dem med sten og sand, som udgør cirka 80 procent af den samlede masse og så er der cirka 20 procent i den anden bunke, hvor forureningen bliver opkoncentreret,« fortæller Christian Ø. Nielsen, direktør for drift og miljø ved Nordic Waste.
Den 1. februar i år tog virksomheden et spritnyt vaskeanlæg i drift og siden har de som de første i Danmark fået tilladelse til at oprense forurenet jord og skille den ad i separate fraktioner, som kan anvendes direkte i nye bygge- og anlægsprojekter. Ifølge Christian Ø. Nielsen er tanken, at processen kan løfte behandlingen af affaldsjord fra ren nyttiggørelse til en mere værdifuld form for genanvendelse:
WasteTech er målrettet private og offentlige aktører, der arbejder indenfor affalds- og genbrugsområdet. Få tilsendt tilbud
