Affaldstræ eksporteres og brændes i stor skala: »Vi kunne lige så godt gøre det herhjemme«

affaldstræ
Illustration: Ana-b / BigStockPhoto.
Op mod 100.000 ton imprægneret affaldstræ bliver hvert år eksporteret til forbrænding i udlandet. Ifølge danske eksperter skyldes det udelukkende den høje affaldsafgift.
2. juni kl. 06:00

Det virker næsten paradoksalt. Mens importen af træpiller er 13-doblet over de seneste 20 år, så eksporteres store mængder dansk affaldstræ til forbrænding i vores nabolande. 

Fænomenet er så udbredt, at det tidligere af Dansk Affaldsforening er blevet omtalt som »svenskertricket«, da næsten 100.000 tons dansk affaldstræ årligt ender som biobrændsel på særligt svenske og tyske anlæg. Det er særligt imprægneret affaldstræ, som eksporteres – og man kunne måske få den tanke, at eksporten skyldes, at svenskerne og tyskerne er bedre udrustet til at håndtere denne affaldsfraktion.

Det er imidlertid ikke tilfældet. Ifølge Carsten Park Andreasen, administrerende direktør i Combineering, kunne affaldstræet lige så godt have været brugt som brændsel i Danmark.

Få fuld adgang til WasteTech

WasteTech er målrettet private og offentlige aktører, der arbejder indenfor affalds- og genbrugsområdet. Få tilsendt tilbud

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til WasteTech
Alt indhold på WasteTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
2. juni kl. 11:15

Trykimprægneret træ må kun brændes på specialanlæg - ikke kun arsen er giftigt, det er kobber og chrom også. Når man ikke med sikkerhed kan sige om gammelt udetræ er trykimprægneret, er det vel logisk at gå ud fra, at det er - og behandle det derefter. Om vi sender det til Tyskland, Sverige eller andre steder hen er ikke et stort problem. Langt det meste 'rene' affaldstræ køres jo alligevel langt, for at blive genanvendt til spånpladeproduktion mv.

Og jeg tror ikke, at der sendes meget træ afsted, som ikke kræver den betydeligt dyrere behandling, som det er at få det behandlet på et anlæg specielt til denne affaldstype.

At brænde trykimprægneret træ vil påvirke slaggen fra et forbrændingsanlæg og kan føre til begrænsninger i genanvendelsen heraf. Slaggemængden svarer til ca. 20 % af den indfyrede affaldsmængde, så det kan blive en voldsom ekstraudgift, hvis slaggen ikke kan overholde kravene for genanvendelse. Det er derfor forbundet med en reel risiko, hvis de danske affaldsforbrændings-anlæg modtager trykimprægneret affald i større mængder end det sker i dag, hvor sådant affald kun modtages i meget små mængder iblandet andet brændbart affald - det er jo svært at se forskel, og folks viden om emnet er generelt beskeden.

Så det er sund fornuft, når danske forbrændingsanlæg siger nej tak til at modtage trykimprægneret træ!

Artiklens billed-illustration er ikke et godt valg, da det helt klart viser rent træ, som uden videre kan gå til genanvendelse. Sådanne læs brændes sjældent, men køres til Novopan eller tilsvarende anlæg - træet har jo en værdi som råmateriale, så det er langt billigere at sende det til genanvendelse end til forbrænding.