»Affaldspiktogrammer er den direkte vej til mere forbrænding«

Affaldspiktogrammerne, udarbejdet af KL, Dansk Affaldsforening og Miljøstyrelsen, er forvirrende og stemmer ikke overens med EU's affaldsdirektiv, mener Jens Peter Mortensen, miljøpolitisk rådgiver og ph.d. ved Danmarks Naturfredningsforening.
Brødtekst

Regeringen skylder borgerne en ensretning af retningslinjerne for affaldshåndtering i husholdningerne. Det har længe været et krav til kommunerne at få en ensartet måde at aflevere affaldet på.

Til dette formål udarbejdede KL, Dansk Affaldsforening og Miljøstyrelsen i 2017 nogle piktogrammer, jf. figur 1, til at sætte op på skraldespandene og på genbrugspladserne. På den måde skulle der ikke være nogen tvivl for borgerne om, hvordan affaldet skal sorteres.  

Flere problemer

Et af problemerne med affaldspiktogrammerne er, at de ikke er i overensstemmelse med EU’s affaldsdirektiv.

Eksempelvis stemmer piktogrammet for madaffald (æbleskroget) ikke overens med det begreb, affaldsdirektivet bruger, nemlig 'bioaffald'. Bioaffald omfatter 'madaffald', 'haveaffald' og lignende som kunne være 'affald fra nedbrydelige emballager' som papir, pap og nedbrydelig plast.

DA piktogrammer
Illustration: Dansk Affaldsforening
Figur 1: Affaldspiktogrammer

Piktogrammerne findes imidlertid i så mange forskellige varianter og variationer, at de er vanskelige at kommentere. Det skulle da lige være, at de i hvert fald ikke repræsenterer en ensretning. Det virker nærmest, som om man har samlet alle 98 kommuners forskellige løsninger på indsamling af affald og lavet piktogrammer for dem alle.

Dansk Affaldsforening, Miljøstyrelsen og KL har dog for samme æbleskrogspiktogram både en version med teksten 'madaffald' og en med teksten 'bioaffald'. Det er ikke en ensretning, men blot et frit valg for kommunerne til en fortsættelse af forvirringen.

Derudover passer piktogrammerne for henholdsvis pap og papir kun til mekanisk genanvendelse. Mekanisk genanvendelse passer til kontorpapir, som piktogrammet da også viser, men ikke til illustrationen af en fødevareemballage eller køkkenrullepapir.

Pap kunne være en pizzabakke, men en pizzabakke skal netop ikke genanvendes som pap, men kunne genanvendes som bioaffald. Kommer pizzabakken imidlertid i bioaffaldsfraktionen i dag, så vil den i mange kommuners ordning blive sorteret fra sammen med en del af madaffaldet, nedbrydelige poser m.v. og brændt.

Stop forbrænding af affald samlet ind til genanvendelse

Kommunerne begyndte som følge af EU’s affaldsdirektiv at samle husholdningsaffald ind til genanvendelse i forskellige fraktioner. Men meget af affaldet, der er samlet ind til genanvendelse, bliver ikke genanvendt, men ender alligevel i forbrænding måske i Malaysia eller måske på et andet forbrændingsanlæg i Danmark efter at have været en tur i Tyskland.                                                                     

Borgerne er nok ligeglade med en ensretning af affaldssortering og piktogrammer, hvis det hele alligevel ender med at blive brændt. Så kan vi jo lige så godt smide affaldet i samme spand?

Piktogrammerne og de eksisterende måder at inddele affaldet i fraktioner på øger ikke genanvendelsen. Kommunerne skal stoppe med at få affaldet brændt. Så forstår borgerne, hvorfor de skal aflevere affald i forskellige spande.

Kun to spande pr. husstand

I Danmarks Naturfredningsforening foreslår vi, at der kun skal være to affaldsfraktioner placeret ved husholdningernes gadedøre, havelåger eller i deres baggårde: en til bioaffald og en til restaffald, som illustreret i figur 2.

to affaldsfraktioner
Illustration: Forfatteren
Figur 2: Forslag til standardisering og forenkling af affaldsindsamling fra husholdninger.

 

Af de to husstandsfraktioner skal den største ikke længere være restaffald, men bioaffald. Kommunerne skal etablere anlæg, der kan håndtere bioaffald uden at sortere madaffald, haveaffald, nedbrydelige plastposer m.v. fra til forbrænding. Og så skal kommunerne holde tændstikkerne fra bioaffaldet!

Hvad angår restaffaldet, skal der betales afgift af borgerne til kommunerne. Afgiften skal også dække omkostninger til håndtering af bioaffald. Finansiering via mængden af restaffald skaber et incitament for borgerne til at aflevere affald til genanvendelse, selvom det kan være mere besværligt.

Gadestande

Affald fra emballager skal de ansvarlige producenter betale for indsamlingen af. Det er ikke længere borgerne, der via en kommunal opkrævning skal betale.

Der er derfor en umiddelbar logik i, at emballager tages med tilbage til der, hvor de er købt. Producenterne kan gå sammen med kommunerne og lave ordninger om at levere emballagen tilbage til emballageproducenterne, eller de ansvarlige producenter kan sørge for det selv.

Fødevareemballager skal ligesom drikkevareemballager afleveres, hvor fødevarerne købes. Der er oftest ikke plads inde i butikker, så der bør etableres standpladser uden for butikkerne. Affald fra fødevareemballager skal inddeles i materialer: metal, plast, glas og nedbrydelige materialer.

Nogle kommuner samler glas ind i skraldebiler, der maser affaldet sammen sammen med metal og plast. Det skal være forbudt, da genanvendelsen af glasaffaldet forringes væsentligt ved sammenpresning og flere omlæsninger. 

Tidligere blev dette glasaffald sendt til sortering, hvor vinflasker (ca. 25 pct. af glasaffaldet) blev sorteret ud, vasket og genbrugt. Det skal genindføres – og for mere end vinflasker.

En ekstra spand til affald fra klar fødevareemballageplast af PET kan overvejes, da der er meget stor efterspørgsel på denne type plast. Hvis borgerne instrueres ordentligt, så kan klar PET måske leveres direkte til fødevareemballageproducenter og dermed undgå sorteringsleddet.

Affaldsindsamlingen kan foregå i butikkerne som f.eks. i Matas og Dansk Retursystems pantmaskiner i supermarkederne, hvor virksomhederne selv tilrettelægger indsamling og senere håndtering helt uden om eller efter aftale med kommunerne.

Det er væsentligt, at det er de ansvarlige producenters afgørelse og ikke kommunernes. Hvis de ansvarlige producenter ønsker at få deres emballager brændt i de kommunale affaldsforbrændingsanlæg, så skal de have lov til det.

Mindre afbrænding

Dansk Affaldsforening, KL og Miljøministeriets piktogrammer fører hverken til ensretning eller til mere genanvendelse. Piktogrammerne ligner den direkte vej til mere affaldsforbrænding.

Kommunernes opgave er ikke længere at sikre sig, at så meget affald som muligt bliver brændt, men at overlade ansvar og beslutning om affaldets skæbne til de ansvarlige producenter. Det kan kun ske ved, at kommunerne tager kontakt til de ansvarlige producenter, lytter til deres ønsker og finder en løsning.