Affaldsforebyggelse: Grøn vækst og cirkulær økonomi er ikke løsningen

Mens vi holder skåltaler om cirkulær økonomi, stiger danskernes forbrug stadig, og virksomhederne tager ikke ansvar, skriver miljøorganisationen Noah.
Brødtekst

Det er fint nok at konstatere, at affald kan gå fra at være et problem til en ressource, men risikoen er, at fokus dermed flyttes fra affaldsforebyggelse til genanvendelse af ressourcer.

Danskernes forbrug er alt for højt, og det ret ensidige fokus på »grøn vækst« og »cirkulær økonomi« i den nye »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« er derfor problematisk.

Det er langt fra nogen nyhed, at man til en vis grad kan afkoble den økonomiske vækst fra vækst i energi- og ressourceforbrug. Men i samfund med økonomisk vækst er gevinsten ved at effektivisere ressourceforbruget pr. produkt hidtil blevet spist op af det øgede forbrug - og mere til.

Producer produkter, der kan skilles ad

Samlet set stiger ressourceforbruget stadig. Hvis de nødvendige reduktioner i energi- og ressourceforbrug skal opnås sideløbende med en konstant vækst, så skal de enkelte produkter fremstilles langt mere effektivt, end det er muligt. 

Vi kommer naturligvis tættere på, hvis effektiviteten kombineres med genanvendelse af de materialer, der indgår i produkterne. Men det forudsætter, at virksomhederne allerede under produktionen sørger for, at produkterne bliver lettere at skille ad, så materialerne kan genanvendes. Det er noget, der har været talt om i årtier, og det er da også noget »Klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi« selv er inde på inde på i deres forslag fra i foråret. 

Desværre er det ikke noget, virksomhederne hidtil har taget på sig.

Som tilskuer til forårets forhandlinger med regering og folketing var det en forstemmende oplevelse at se, hvordan virksomhederne lykkedes med at få lagt hele ansvaret for miseren med manglende genanvendelse af materialer over på affaldsselskaberne. På trods af at det er industriens produkter, der har gjort det komplet umuligt.

Ulykkeligt at skære i affaldsforbrænding

Virksomhedernes bastante lobbyisme førte blandt andet til den meget ulykkelige beslutning om at beskære forbrændingsanlæggenes andel af kraftvarmeforsyningen, selv om den trods alt er langt mere bæredygtig og klimavenlig end afbrænding af træ, som så kan forventes at blive øget yderligere.

Det er beskæmmende, at dette fifleri kan bruges til at få det danske klimaregnskab til at se bedre ud.

Der er uomtvisteligt på globalt plan store fordele både miljømæssigt og klimamæssigt ved den del af den cirkulære økonomi, der handler om genindvinding og anvendelse af materialer – altså at materialerne forbliver i et kredsløb. Men det er noget, der først er gennemført et stykke ud i fremtiden, og i mellemtiden postes der fortsat flere ressourcer ind i den globale økonomi.

Importører og detailhandel skal tage ansvar

Her og nu batter det meget mere, hvis vi forbruger mindre. Og her kan et producentansvar for længere holdbarhed og bedre muligheder for at reparere hjælpe. Så her må vi takke EU for at stille nogle krav, danske regeringer gennem tiderne har forsømt.

Spørgsmålet er dog, hvor meget sådanne krav til produkterne hjælper i et land som Danmark, der ikke har så mange af de virksomheder, der producerer de produkter, der kommer ind i en dansk husholdning. Kan producentansvaret komme til at have nogen virkning i forhold til for eksempel billige elektronikprodukter produceret uden for EU?

Det forudsætter i hvert fald, at importører og detailledet tager et større ansvar på sig. Ligesom det forudsætter en særlig bevidsthed hos forbrugerne - og en vilje til at gå helt uden om produkter, der ikke lever op til de høje standarder.

Bioplast er ikke cirkulært 

Også det, der benævnes »cirkulære forretningsmodeller«, har potentiale til at begrænse ressourceforbruget og forbygge affaldsdannelse. Et af de bedste eksempler er nok delebilerne. Men også andre deleordninger eller udlejning af produkter, man i en husstand kun har brug for en gang imellem, må betragtes som gode brugbare løsninger, der bør understøttes.

Erstatning af engangsemballage med beholdere af for eksempel stål, som kunderne selv medbringer ved indkøb af kaffe-to-go og varme eller kolde retter, er også en indlysende god ide, der må tælle som en »cirkulær forretningsmodel”, der blot forudsætter, at man regner ud, hvordan en god hygiejne kan sikres.

På den anden side er det uacceptabelt at kalde det for en »cirkulær forretningsmodel«, hvis man erstatter et problematisk materiale som plast med et lige så problematisk materiale som bioplast. Det gør de i Klimapartnerskabet, og noget tyder på, at Folketinget også på dette punkt er faldet i med begge ben.

Store reklamebudgetter sælger plastens lyksaligheder

Plast udgør i det hele taget et særskilt problem. I Danmark ender 90 procent af plasten på forbrændingsanlæggene (hvis man skal tro den førnævnte klimaplan) og en ukendt mængde på gader og stræder i form af plastposer og engangsemballage. Det sidste er det værste, for det bidrager jo til den altomsiggribende plastforurening.

Der skal findel en løsning. Men hvis vi skal gøre op med vores overforbrug, er det nødvendigt, at vi kender til de bagvedliggende interesser, og her er netop plast et glimrende eksempel på, hvad der egentlig foregår:

Olieindustrien, som er nogle af de værste medskyldige i den galopperende klimakrise, ved godt, at de i fremtiden ikke vil kunne tjene penge på fossile brændstoffer. I stedet er plast blevet det nye guldæg.

I 2017 blev der således produceret 322 millioner ton plast, og prognoser peger på, at produktionen kan blive firdoblet frem mod 2050. Olie- og plastindustrien fører sig med store reklamebudgetter frem med et budskab om plastikkens lyksaligheder – også i Danmark.

Vi kan altså ikke lade det være op til industrien at bestemme.

Det vigtigste, vi kan gøre, er derfor at stille regeringen til regnskab og sørge for, at det ikke er snævre industriinteresser, der bestemmer retningen, men derimod hvad der er godt for os alle.

Vi vil slutte med et citat fra Plastic Change, der peger på, at vi kan begrænse forbruget af produkter og emballage ved »etablering af en differentieret afgiftsstruktur, der understøtter en overordnet reduktionsdagsorden ved design til genbrug og genanvendelse uden problematiske kemiske stoffer.«