
Foto : NadyaSo / BigStockPhoto
Vestforbrænding tester fleksibel tømning efter behov: »Vi tror på, at det her er fremtiden«
I fremtiden kan fast rutetømning af skraldespande blive erstattet af mere fleksible ordninger, hvor borgerne selv bestemmer, hvornår de vil have hentet affald. En forsøgsordning i Glostrup viser positive erfaringer, men også potentielle udfordringer.
Selvom det er kommunen og forsyningsselskaberne, der sammensætter ruten, så lærer de fleste borgere efterhånden ofte deres lokale skraldemænds rutiner at kende, når de har boet det samme sted længe nok. Måske bliver rest- og madaffaldet hentet ugentligt på en bestemt dag, mens der går længere tid mellem de genanvendelige fraktioner bliver samlet ind. Men det foregår efter et fast skema.
Vil du have fuld adgang til WasteTech?
Gode betragtninger
Hej Finn
Tak for dine spændende betragtninger vedrørende artiklen. Især i forhold til hvordan det kan spille ind ift. den kommende husstandsnære indsamling af affald i 10 fraktioner. Den tanke havde jeg ikke selv tænkt helt til ende, men jeg vil tage den med i den videre dækning, hvis der opstår mere interesse omkring fleksibel tømning i andre kommuner eller hvis jeg vender tilbage til dette projekt.
mvh Simon, redaktør på WasteTech
Anden metode?
Måske skal man bare forlænge ruterne - man vil formentlig hurtigt få nogle erfaringer, så man med rimelig sikkerhed ved, om ruten skal omfatte 10 eller 20 % flere tømningssteder. Og skabe lidt mere smidighed, så borgerne ikke bliver lovet tømning en bestemt ugedag, men f.eks. tømning mandag eller tirsdag. Det vil give mindre behov for såvel personale som biler - og kan i forbindelse med udbygning med flere fraktioner måske betyde, at der skal købes færre nye biler og ansættes færre medarbejdere til tømning. Og så skal man ikke regne brændstof pr. tømningssted, men pr. afhentet ton. Det vil jo typisk være steder uden eller med meget små mængder, som afmeldes. Og altså adresser, hvor tids- og brændstofforbrug er meget højt i forhold til den opsamlede mængde.
Endelig kan der komme balance mellem behov og betaling
Naturligvis er det ikke problemfrit at give større spillerum i forhold til at få tømt affald, men det er ikke særligt klogt at stoppe og tømme beholdere med meget lille indhold. Med de mange nye fraktioner vil dette forhold blive betydelig mere åbenlyst - der er jo enorm forskel på affaldsproduktionen i husholdninger med 1 person og dem med mange. Og så er der dem som f.eks. har afmeldt reklamer og ugeaviser og derfor kan nøjes med at få beholderen tømt 1 gang årligt. Dertil kommer, at nogen jo nærmest ikke har affald i enkelte fraktioner, mens andre har behov for tømning hver gang. Der vil naturligvis altid være nogen, som udnytter situationen, men det kan man imødegå med regler for hver ordning, således at man aldrig helt kan undgå tømning af den enkelte fraktion. Og så er der dem, som foretrækker selv at køre på genbrugspladsen, fordi de ikke vil have affaldet liggende til næste tømning, hvilket for så vidt på mange måder er mere hensigtsmæssigt. Ordningen bør gennemføres med afmelding - dvs. at man får tømt, hvis ikke man afmelder tømningen. Man vil heller ikke få fuld rabat ved at afmelde og altså ikke få tømt. Der er jo faste omkostninger at betale, men den direkte udgift til selve tømningen bør fratrækkes i regnskabet. Man betaler fuld aconto for normalt et halvt år ad gangen - og får modregnet afmeldte tømninger i opkrævningen for næste halvår. For at hindre misbrug, bør man for hver ordning / fraktion sætte et mindste antal tømninger - eller et største antal frameldinger.
Der bliver naturligvis længere mellem de enkelte tømninger, men den enkelte bil kan til gengæld klare større områder pr. arbejdsdag. Dvs. at der reelt skal bruges færre biler og medarbejdere til et givet antal husstande. Men der bruges også uforholdsmæssigt meget tid og brændstof pr. indsamlet ton, når man tømmer beholdere, der er mindre end halvt fyldte eller kun rummer få gram. Man kan så ikke længere have helt faste tømningstidspunkter - de vil kunne skubbe sig en eller flere dage fra gang til gang. Men at tanken er tænkt og bragt frem i offentligheden er stort. I vores kommune blev den blank afvist - det ville være alt for svært for renovationsarbejderne - og administrationen med en sådan ordning!