Ugens skrald: Socialdemokratiet afviser kritik af affaldsplan som »skuffende« og »forfejlet«

Affaldsplanens vigtigste formål er vel at imødegå klimaproblemerne - altså at sikre mindre udledning af CO2 til atmosfæren. Eller er der noget, som jeg her helt har misforstået? Det gør vi absolut ikke ved at stoppe eller mindske import af brændbart affald. Det organiske affald, som vi importerer, har kun én alternativ behandling - deponering. At deponere brændbart affald er direkte dumt - og da der stort set kun er Danmark, der har kapacitet til at behandle sit brændbare affald på dedikerede anlæg, er mængderne af deponeret brændbart affald i EU meget store. Ved at importere og brænde en lille del af dette affald, kan vi være med til - i beskeden grad - at afhjælpe flere problemer: Unødig anvendelse af deponeringskapacitet, unødig udledning af metangas fra deponier og spild af energi. Vi kan sikkert blive enige om, at brændbart affald, som ikke kan genanvendes, bør ikke deponeres! Imidlertid er mængderne så store, at der i EU skal opføres mindst 1.000 anlæg som det nye ARC, hvis energien herfra skal udnyttes - og det er så kun muligt, hvis disse anlæg kan afsætte varmen til et fjernvarmeanlæg - og så bliver det altså svært, for sådanne anlæg er mange gange dyrere at anlægge end selve forbrændingsanlægget.

Den helt store fejl er, at Anne Paulin ser klimaproblemet som nationalt - det er det IKKE. Det dybt frustrerende, at Danmark ikke gør alt, hvad vi kan for at afhjælpe problemerne, men i stedet for at hjælpe spænder ben for eksisterende og brugbare løsninger ved at nægte at bruge vore affaldsforbrændingsanlæg.

Det burde i EU kunne forhandles på plads, at energiudnyttelse af deponiaffald kan betragtes som energigenvinding og dermed som genanvendelse - det er jo almindelig sund fornuft! At EU’s regler ikke pt. tilgodeser de optimale løsninger, men ser for snævert nationalt på klimaproblematikken bør i stedet være en udfordring, som Danmark kan tage op, så reglerne sikrer klimaoptimering og ikke klima-nationalisme.