Tekstilindsamling vender op og ned på branchens etablerede fødekæde

Foto : Dansk Affaldsforening

Tekstilindsamling vender op og ned på branchens etablerede fødekæde

En forsøgsordning i Rødovre har givet værdifuld viden om indsamling og sortering af tekstiler fra husstande. Tekstilindsamleren Steen Trasborg frygter dog, at »vi er hoppet ud, hvor vi ikke kan bunde« ved at etablere indsamling, før der er styr på afsætningsmuligheder for ikke-genbrugelige tekstiler.

I efteråret sidste år indledte Rødovre Kommune en forsøgsordning med husstandsindsamling af tekstiler i samarbejde med Vestforbrænding og tekstilindsamleren Trasborg, som i den indledende fase har indsamlet og sorteret tekstilerne.

I den forbindelse har virksomheden hyret den selvstændige rådgiver Nikola Kiørboe til at dokumentere og videreformidle erfaringerne med indsamlings- og sorteringsarbejdet – og nu foreligger det første notat om erfaringerne med arbejdet.

Blandt andet viser forsøgsordningen, at der generelt afleveres større mængder tekstiler fra villaer og rækkehuse end etageejendomme – men at kvaliteten i de indleverede materialer er højere fra etageejendommene. Generelt er kvaliteten i de husstandsindsamlede tekstiler dog markant lavere end de tekstiler, som Trasborg indsamler gennem virksomhedens egen genbrugsindsamling.

Nikola Kiørboe fortæller, at resultaterne naturligvis skal tages med en række forbehold, da både forsøgsperioden og dataene er begrænsede og Rødovre Kommune i første omgang kun har én samlet fraktion for »tøj og sko«. Alligevel mener hun, at projektet kan give et relevant billede af, hvad man som kommune kan forvente at modtage, når man begynder at udrulle husstandsindsamling af tekstiler.

»Det interessante ved tekstilområdet er, at der nu skal ske noget helt nyt på et område, hvor man traditionelt har haft en masse genbrugsaktører, som har været vant til at gøre tingene på én måde. Men med de nye krav bliver indsamlingen mere kompleks, idet der fremover fortsat skal indsamles tekstiler til genbrug men også tekstilaffald med henblik på genanvendelse. Vi taler jo nu reelt om affaldsindsamling, hvor en virksomhed som Trasborg og NGO’erne traditionelt har kørt en genbrugsordning,« fortæller Nikola Kiørboe og fortsætter:

»Det tilfører jo et helt andet fokus, som også kræver nye forretningsmodeller og nye tilgange. Derfor kan det godt virke enkelt, men for de aktører, der er involveret, så er det her en enormt kompleks omstilling.«

Fra genbrug til affaldsbehandling

Herved adskiller det nye fokus på håndtering af tekstilaffald sig altså fra andre nye fraktioner, som eksempelvis mælkekartoner. Fordi der allerede er et veletableret økosystem, der i mange år har beskæftiget sig med tekstiler, så skaber de nye tiltag store omvæltninger.

»Er man affaldsaktør, så ser man måske ikke umiddelbart den store forskel på det at indsamle tekstiler eller andet affald. Men hvis man har været vant til at køre en forretningsmodel, som er baseret på genbrugstøj med en relativt høj værdi og nu har udsigt til at skulle håndtere nogle materialer, som er enormt dyre at have med at gøre og hvortil man ikke umiddelbart har ret mange gode afsætningsmuligheder, så ser det sværere ud,« siger Nikola Kiørboe.

Det stiller den etablerede fødekæde for aflagte tekstiler i et dilemma, når de kigger ind i en fremtid, hvor der også skal indsamles tekstiler af en helt anden, og meget ringere, kvalitet, end de har været vant til. Vil de være med til det?

»Man kan sige, at tekstilaffald jo for dem skal betragtes som et helt nyt marked på samme måde som metalskrot eller bildæk. Det er et helt andet materiale end det, de er vant til at arbejde med og så længe resten af EU heller ikke er kommet ordentligt i gang, er afsætningskanalerne som oftest også nogle andre,« uddyber Nikola Kiørboe.

Rødovre data tekstilaffald
Illustration: Nikola Kiørbo

Data fra Rødovre-forsøget viser, at der ved husstandsindsamling er langt flere affaldstekstiler iblandt. Samtidig er det også vigtigt at bemærke, at de indsamlede genbrugstekstiler repræsenterer en lavere værdi end vanligt, da de ikke har samme kvalitet som de containerindsamlede tekstiler. Derfor er det umiddelbart svært at se en god forretning i de husstandsindsamlede tekstiler. Tværtimod ser de snarere ud til at blive en udgift at håndtere i den første periode, vurderer Nikola Kiørboe:

»Jeg tror, at tekstiler kommer til at blive en af de rigtig dyre fraktioner for kommunerne at håndtere. I hvert fald i den nære fremtid. På sigt skal der nok komme nogle gode afsætningsmuligheder, men det er ikke noget, der sker i morgen.«

Ude på dybt vand

Firmaet Trasborg er som den eneste kommercielle aktør på markedet efterhånden en institution på det danske marked for indsamlingstekstiler. Familievirksomheden blev etableret i 1917 og i dag står Steen Trasborg i spidsen for foretagendet – ligesom hans far og bedstefar har gjort før ham.

Selvom Steen Trasborg tror på, at det nye fokus på oparbejdning af affaldstekstiler er startet som en god ambition, så er han ikke ligefrem optimistisk i sit syn på muligheden for at indfri ambitionerne. Danmark har nemlig valgt at implementere husstandsindsamling af tekstiler tre år før resten af EU – på trods af, at der ikke findes et marked at afsætte de indsamlede tekstiler til.

»Det kommer til at gøre ondt det her. Vi kommer til at bruge mange penge og ressourcer på noget, der ikke findes. Og er vi gearet til det, når vi står midt i en global pandemi og en økonomisk krise? Vi står jo alene om det her de næste par år. Lad os derfor bare være ærlige – vi er hoppet ud, hvor vi ikke kan bunde,« siger Steen Trasborg.

Med sine 40 års erfaring på området – og den lange familiehistorik i bagagen – tager Steen Trasborg sig til hovedet, hver gang han hører udtrykket »cirkulær økonomi« forbundet med tekstilaffald. I hans optik er den tanke så langt fra virkeligheden, at det lige så godt kunne være et fatamorgana.

»Prøv at hør her. Der er ingen økonomi i det. Det er tværtimod forbundet med en kæmpe stor udgift. Og for hvad? For at stille affaldstekstilerne på et lager i håbet om, at himlen åbner sig og Gud kommer ned og tager det fra os?« spørger han retorisk, inden han fortsætter:

»Det er 30 år siden, at min far droppede den genanvendelige del i vores virksomhed, fordi markedet var dødt. Og cirka fem år før det var jeg selv med til at nedlægge vores husstandsindsamling af tekstiler, fordi det var blevet for dyrt til at svare sig. Siden da er kvaliteten i tekstilerne og afsætningsmulighederne kun blevet dårligere. Nu har politikerne så simpelthen valgt at etablere begge dele igen.«

Kræver meget præcis kommunikation

Selvom det ser svært ud lige nu, så mener Nikola Kiørboe dog, at hvis man tager »ja-hatten« på, så kan det også ses som en mulighed for at komme først, når vi i Danmark går hurtigt frem med udrulning af tekstilindsamling:

»I Danmark har vi valgt at være på forkant. Det kan vise sig at blive en gevinst for vores europæiske naboer, for der mangler virkelig data om kvalitet, sammensætning og afsætningsmuligheder for det her affald. Der er så få studier på området, så vi kan måske blive en slags testfacilitet for resten af EU. Men det stiller virkelig store krav til, at vi gør det rigtigt.«

Her lægger Nikola Kiørboe stor vægt på den opgave, som det bliver at kommunikere til borgerne om den nye fraktion, som det formentlig vil tage nogle år at finde gode løsninger til. For hvordan kan man bede borgerne om at gøre sig umage med at sortere, hvis man ikke reelt ved, hvad der kan gøres ved affaldet efterfølgende og man kun kan fremvise en begrænset miljøeffekt?

»Men det er jo lidt en hønen-eller-ægget situation. Her tror jeg, at det hjælper rigtig meget, at EU har sat så meget fokus på det gennem både strategier, målsætninger og konkrete krav. Det er jo klart, at det udløser nogle investeringer og en udbygning af kapacitet, som der virkelig er behov for.«

En simpel og en svær opgave

Steen Trasborg har naturligvis også sine holdninger til, hvordan man kan forsøge at få det bedste ud af den kommende indsamlingsindsats. Han mener grundlæggende, at selve indsamlingen af tekstilerne er den simpleste nød at knække. Det handler simpelthen om at gøre det så simpelt som muligt.

»Det er meget naivt at tro på, at borgerne vil forholde sig helt videnskabeligt til noget så simpelt som genstande, de vil have væk fra deres hjem. Det gider de ikke, og det kommer aldrig til at ske. Det vi skal gøre, det er, at vi skal hjælpe dem af med deres genstande på den bedst mulige måde.«

Det svære bliver imidlertid at finde den rette balance i den efterfølgende håndtering af de indsamlede materialer. Her anbefaler Steen Trasborg, at man først og fremmest gør mest ud af den fraktion, som man rent faktisk kan bruge til noget.

»Det der giver allermest miljøgevinst, det er genbrugsdelen – så lad os da få den fjernet så skånsomt og hurtigt som muligt. Hvis der så er nogen, der vil pusle med den genanvendelige del, så skal de være velkomne til det. For der er ingen økonomisk rentable løsninger for den fraktion. Det smarte ville derfor være at bruge så få menneskelige ressourcer på den del som muligt lige nu,« siger han og fortsætter:

»Du skal huske på, at hver gang vi går ind og gør noget, så har det en omkostning både klima- og pengemæssigt. Uanset om det er afhentning, aflastning, sortering eller bearbejdning, så kræver det en masse energi.«

Hvis han helt selv kunne bestemme, hvad der skulle ske med tekstilerne, så ville Steen Trasborg dog ønske, at man tænkte sig grundigt om, inden man brugte al den føromtalte energi på at indsamle noget, som han i realiteten mener er værdiløst.

»Jeg vil ikke noget imod at hjælpe kommunerne med at sortere deres tekstiler. Men det skal tilbage til dem – det er deres ejendom. Jeg har ikke nogen løsning, de kan trække på. Den dårlige genbrugsdel som man kan husstandsindsamle, den retfærdiggør ikke andet, end at man kan fragte den til Pakistan eller Indien efter endt sortering,« siger Steen Trasborg og fortsætter:

»Der synes jeg altså, at vi kommer til at køre virkelig mange kilometer for at kunne tabe penge op opnå en virkelig tvivlsom miljøeffekt. Hvis det stod til mig, så burde vi stoppe det her galimatias, inden det går for vidt.«

Prøv WasteTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her