Respekt for mennesket ved indførelse af teknologi på affaldsområdet

I Rudersdal Kommune er cirka 430 skraldespande blevet udstyret med sensorer, som skal gøre indsamlingen mere intelligent. Det har medført en række kulturelle og organisatoriske udfordringer, men gevinsten er det ekstra arbejde værd, argumenterer Thomas Søgaard, Driftsleder i Teknik og Miljø.
Brødtekst

I Rudersdal arbejder vi på at gøre vores drift så effektiv og tidssvarende som muligt – herunder indsatsen for at holde by, skov og strand ren og pæn, når vi dagligt tømmer skraldespande mange steder i kommunen.

Derfor begyndte vi i marts 2020 at indføre intelligent styring af den måde, vi indsamler affald fra i alt omkring 500 skraldespande, der er anbragt i byrum, langs vejene og på vores strande.

Aktuelt er der i ca. 430 spande anbragt to sensorer, som ved hjælp af infrarødt lys måler niveauet af affald i spanden. Når den er 80 pct. fyldt, oprettes automatisk en opgave i vores digitale opgavestyringssystem. Ud fra data beregnes den korteste rute.

Den brændende driftsplatform

Rent teknisk har vi naturligvis haft en række udfordringer, men som i andre udviklingsprojekter er det helt afgørende, at vi formår at få mennesket med i de forandringer, der sker. Det handler om kultur og den organisatoriske implementering.

Derfor har vi arbejdet meget med ledelse og kommunikation ud fra en respekt for, at vores driftsfolk allerhelst vil ud og udføre et godt arbejde for vores borgere.

Så når vi gerne vil indføre ny teknologi, skal vi bare kunne argumentere for, at det giver mening og skaber reel værdi. Vi skal kunne vise visionen, den brændende platform, og skabe det stærkest mulige budskab.

En forandring skal være positiv, og man skal være tidligt ude og forklare, hvad der skal ske. Det er svært at bryde vaner, det kender vi alle, og kan man ikke se fordelen ved noget nyt, bliver man naturligvis kritisk.

I stedet for at køre i faste ruter kører vores folk nu kun rundt til de skraldespande, som er ved at være fyldt. Ved at gøre kørslen mere effektiv sparer vi tid, som vi kan bruge på andre områder såsom renhold og bekæmpelse af ukrudt.

En mere effektiv kørsel er også godt for kommunens CO2-regnskab.

Løft af medarbejdernes kompetencer

Samtidig håbede vi, at vi med teknologiens hjælp kunne skabe en mere alsidig og spændende hverdag, hvor driftsfolkene i højere grad selv kan tilrettelægge arbejdet. Målet var at give dem større indflydelse, fordi de kan se, hvor skraldespandene trænger mest til at blive tømt og på den baggrund tilrettelægge den mest effektive rute.

I et projekt som dette håber vi, at vi kan løfte medarbejdernes kompetencer ift. det at spille sammen med teknologi. Vi vil gerne udvikle en god arbejdsplads, hvor vi også kan lege lidt og afprøve nyt.

Derfor har det været vigtigt, at min dør altid stod åben. Var der problemer, kunne man altid komme af med dem hos mig.

Udfordringer med teknikken

Systemet er ikke perfekt, og vi har skullet justere en del – både ift. den fysiske installation, men også i samspillet mellem netværk, software og driftsmiljø. Desuden er det i praksis umuligt at undgå fejl, fordi vi valgte at montere sensorer på eksisterende spande i stedet for at købe nye spande, hvor de enkelte dele arbejder bedre sammen.

Det sparede os for en meget stor engangsinvestering, til gengæld er der diverse ulemper – især fordi spandene er med såkaldte åbne indkast. Det betyder, at der kan komme fugt og skidt ind, og sidder en pizzabakke på tværs i en ellers næsten tom spand, ja, så sendes en besked om, at spanden er fuld, fordi det infrarøde lys fra den horisontale sensor rammer pizzabakken.

Vi havde som mål at nå ned på en fejlprocent på ca. fem pct., og lige nu ligger vi et sted mellem ti og fem.

Den rigtige spand på det rigtige sted

Det har ikke været et mål for os at få sensorer i alle spande, da det for en del ikke giver mening – det gælder fx spande på strande i højsæsonen og i bycentrene.

Disse spande er der så meget pres på, at vi er over dem alligevel, og vi har typisk folk på stedet, som fejer, blæser blade og andet.

Dybest set handler det om at have den rigtige spand i den rette størrelse det rigtige sted.

Derfor kigger vi også hele tiden på at optimere udnyttelsen ved at monitorere tømning og mængder. Er der meget pres på en spand, giver det måske bedre mening at udskifte den til en større, så vi til gengæld sparer at køre så meget ud til den.

Vi har også spande på mere utilgængelige steder, fx rekreative stier, hvor man måske også skal gå et stykke af vejen. Her giver sensorer en stor gevinst, da der ellers er meget transport / forgæves kørsel.

Før vi gik i gang med sensorerne i større skala, havde vi kørt et forsøg i et år i Birkerød, hvor vi endte med at kunne fjerne ti pct. af spandene.

Fremtidsmusik

Et videre perspektiv i ”intelligente” affaldsbeholdere kan være en form for maskinlæring, hvor vi på basis af vejrudsigt, brugsmønstre, historik for tømning etc. kan forudse, at en given spand bliver fuld i morgen, så vi måske skal tømme den allerede i dag.

Prøv WasteTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her

Nævnte firmaer

Om teknikken

Skraldespandenes sensorer arbejder på et dedikeret net, Narrowband IoT – en laveffekt-netstandard udviklet af 3GPP til mobilenheder og tjenester.

Fordelen er en generel god dækning i hele kommunen og stabilitet, når de mange små datamængder skal sendes.