Kort før jul blev regeringens forslag til ’Handlingsplan for cirkulær økonomi’ præsenteret. Der er ingen tvivl om, at der er væsentlige klimagevinster at hente, såfremt Danmark bevæger sig fra at være en forbrændingsnation til at være en genanvendelsesnation, hvor cirkulære løsninger samtidig vinder mere og mere indpas
Handlingsplanen indeholder en fin oversigt over de mange forskellige politiske tiltag på plastområdet, der allerede er sat i søen på enten nationalt eller europæisk niveau.
Umiddelbart er det eneste større, nye initiativ i handlingsplanen en såkaldt forskningsmission om cirkulær økonomi med fokus på plast og tekstiler.
I Plastindustrien er vi selvfølgelig meget positive over for forskningsmissionen, der bl.a. skal medføre højere kvalitet i plastgenanvendelsen og udviklingen af nye design- og produktionsmetoder. Vores mange danske plastvirksomheder bidrager gerne til forskningsmissionen med praktisk viden og know how, hvor der er behov for det.
Brug af genanvendt plast giver CO2-besparelser
Til gengæld er vi lidt skuffede over ambitionsniveauet i regeringens handlingsplan, som generelt mangler en vis grad fremsynethed ift. plastområdet.
Det er velkendt at brug af genanvendt plast frem for virgin plast giver klimamæssige gevinster i form af mindre CO2-udledning, hvorfor det undrer os, at dette aspekt ikke fylder mere i regeringens udspil.
Hvor er eksempelvis initiativerne i handlingsplanen, der for alvor skal fremme, at det offentliges indkøbsmotor i højere grad efterspørger produktløsninger, som enten er designet til genbrug og/eller indeholder genanvendt plast?
Både staten, regioner og kommunerne foretager årligt indkøb af store mængder produkter og emballage, hvorfor det ville være gavnligt, hvis den offentlige sektor blev mere opmærksom på at vælge produkter med genanvendt plast i.
Her kan regeringen endvidere med fordel hente inspiration fra de mange gode anbefalinger, som klimapartnerskabet ’Affald, vand og cirkulær økonomi’ fremsatte i løbet af 2020. Klimapartnerskabet foreslår bl.a., at Danmark bør udarbejde en ny indkøbsstrategi for offentlige indkøb, hvor fokus ikke blot er på anskaffelsespris, men også totalomkostninger og hele værdikæder.
Vi har noteret os, at regeringen sidste år har gjort nogle af de indledende øvelser i den retning, men det er desværre ikke afspejlet i handlingsplanens forslagskatalog.
Genanvendelse er ikke bare genanvendelse
En ny cirkulær handlingsplan kunne også være en oplagt anledning til, at det danske affaldshierarki fik et tiltrængt serviceeftersyn, så det i stigende grad skelner mellem, hvilken kvalitet der er forbundet med en given form for genanvendelse.
Hvis en fødevareemballage kan genanvendes til en ny fødevareemballage, er det at foretrække sammenlignet med, hvis fødevareemballagen eksempelvis bliver brugt som fyld i en vejbelægning. Og hvordan er forholdet mellem mekanisk og kemisk genanvendelse i øjeblikket, hvor den teknologiske udvikling bevæger sig meget hurtigt?
Ved at få opdateret affaldshierarkiet vil forskelle som disse stå meget klarere, og det vil blive mere naturligt for alle aktører i værdikæden at stræbe efter en højere genanvendelseskvalitet.
Europa-Kommissionen udgav sidste år en rapport, som netop definerer forskellige genanvendelseskvaliteter, hvorfor det ikke er nødvendigt i en dansk kontekst at opfinde den dybe tallerken.
Plast spiller en rolle i bæredygtigt byggeri
Handlingsplanen indeholder også et kapitel om bæredygtigt byggeri, hvor plastens rolle – lidt uforståeligt – er til at overse.
Der er primært fokus på genanvendelse af byggematerialer i form af sand, grus, sten og træ, men hvorfor ikke også rette blikket mod den plast, der bliver anvendt i byggeriet?
Her vil det også være nærliggende, såfremt det offentlige bliver bedre til at efterspørge byggekomponenter (fx isolering, rør, plader, vinduer og folier), hvor der er brugt genanvendt plast.
Plast er måske ikke et traditionelt byggemateriale, men det vinder mere og mere indpas, hvorfor vi selvfølgelig også skal være med til at fremme et mere bæredygtigt materialeforbrug.
Handlingsplanen berører dog det kedelige faktum, at der i dag ikke bliver genbrugt eller genanvendt særligt meget plastaffald fra byggeriet, men det bliver umiddelbart ikke fulgt op med forslag om konkret handling.
Der er ellers flere gode forslag at hente i en analyse af nationale plaststrømme i bl.a. byggeriet, som Miljøstyrelsen lancerede i maj 2019.
Her pointeres det eksempelvis, at mange virksomheder i byggebranchen ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på de eksisterende krav til kildesortering ift. plastaffald, hvorfor disse bør udpensles i mere fyldestgørende vejledninger.
I forbindelse med offentligt byggeri kan det også være en mulighed, at bygherren kigger på totalentreprisen også skal forholde sig konkret til håndteringen af affald og restprodukter.
Derudover byder flere aktører fra byggebranchen også ind med forslaget om at indføre en certificeringsordning af bæredygtige byggerier efter tysk forbillede, hvor genanvendelse er en naturlig parameter.
Udvid den grønne værktøjskasse
Der er dermed ikke mangel på gode forslag og anbefalinger, som forhåbentlig kan inspirere Regeringen, Miljøministeriet og Folketinget i den kommende tid, hvor ’Handlingsplan for cirkulær økonomi’ er i høring og til offentlig debat.
Er genanvendelse af blandet husholdningsplast en god idé?
Det er naturligvis korrekt, når Christian Busk på vegne af Plastindustrien anfører, at genanvendelse af plast giver CO2 besparelser.
Genanvendelse af plast sparer fossile ressourcer.
Der er dog en række problemer i hendes udsagn:
En meget stor del af den blandede plast fra husholdninger ikke på nogen måde egner sig til genanvendelse. Og vil efter indsamling heller ikke blive genanvendt til ny plast, men i stedet blive anvendt til brændsel med betydeligt lavere energiudbytte end hvis det ikke var indsamlet, men i stedet brændt med restaffaldet.
Plast er særdeles omkostningstungt at indsamle. Plast fylder meget, men mængden i den enkelte husstand er vægtmæssigt meget beskeden. Disse forhold betyder, at der skal hentes ofte - og at der skal besøges rigtig mange husstande for hver ton, der indsamles af denne fraktion - og som reelt kan og vil blive genanvendt. Det samlede forbrug af CO2 i operationskæden fra husstanden til genanvendelse vil således med stor sandsynlighed i væsentlig grad have oversteget besparelsen ved at bruge genanvendt plast.
Bruger man i stedet en monetær beregning, vil udgifterne til at få klargjort 1 ton plast til genanvendelse vise sig at overstige prisen for virgine materialer med mindst en faktor 10.
Så mon ikke, at man bør regne lidt mere på sagen og alvorligt genoverveje visdommen i beslutningen om denne indsamling.
At plastindustrien er begejstret er naturligt. Der er penge i skidtet! Der betales omkring kr. 3000 pr. ton indsamlet plast, som afleveres til sortering i Tyskland. Den udgift kommer oven i udgifterne til indsamlingssystem, indsamling, omlastning og opbalning samt transport til sortereanlægget. Når vi så kun kan regne med en genanvendelse på ca. 20 %, kan enhver se misforholdet mellem omkostninger og besparelse, idet de beregnede udgifter så skal ganges med 5 for at få tallet pr. ton genanvendt materiale. Det gælder både for CO2 omkostningen og for udgifterne i kroner.