Nytænkning kan få ressourcer ud af storskraldet

Hvis vi skal løfte mere storskrald op i affaldshierarkiet kræver det, at vi nytænker ordningerne, så det bliver nemt for borgerne at sortere til genanvendelse og genbrug, skriver stifter og partner i Naboskab, Kristoffer Ravnbøl, i dette synspunkt.
Brødtekst

75 af de 98 danske kommuner har en storskraldsordning, der tilsammen genererer 400.000 tons storskrald om året. Og selvom vi udsorterer noget til genbrug og genanvendelse, ender en stor del af det til forbrænding.

Der er et kæmpe potentiale for at få flere ressourcer ud af storskraldet og få løftet effekter og materialer op i affaldshierarkiet, enten som direkte genbrug eller som genanvendelse af materialerne til nye produkter.

Regeringens nye strategi for cirkulær økonomi lægger da også op til, at storskrald eftersorteres med henblik på øget genbrug og genanvendelse.

En storskraldsordning er ofte nem og bekvem, så hvis ressourcerne skal ud af storskraldet og op i affaldshierarkiet, så skal borgerne på banen.

På Naboskabs nylige webinar om storskrald og adfærd blev det klart, at mange kommuner og forsyninger kæmper med at lave storskraldsordninger, der giver mening for borgeren. Udfordringerne er, at borgerne ikke gør, som beskrevet i informationsmaterialet; at de sætter effekter til storskrald, der ikke er storskrald og at ingen af de nuværende storskraldsordninger bruges optimalt.

Med andre ord kræver det adfærdsændringer at få ressourcerne ud af storskraldet - og det er altid en udfordring. Vi mennesker er nemlig programmeret til at gøre tingene, som vi plejer.

Seks grunde til at det er svært at ændre adfærd

Generelt kan man pege på en række principper for, hvorfor det er svært at ændre adfærd. Når det gælder håndtering af storskrald, vurderer vi, at størstedelen af borgernes adfærd kan forklares med følgende seks principper.

Som udgangspunkt vil vi som mennesker gerne gøre det godt og ændre adfærd i en positiv retning - så længe det ikke går ud over os selv. Det princip kaldes også NIMBY - not in my backyard. Vi synes, at ideen om en storskraldsordning i gaden er god - så længe den ikke står foran vores eget vindue. 

Vi er også dovne. Hvis skal ændre adfærd, skal det være nemt og helst ikke kræve en større indsats. Ud over at være dovne er vi også irrationnelle. Lanceringen af nye affaldstiltag, for eksempel en ændret storskraldsordning, understøttes for det meste af rationel kommunikation - tal, fakta og gode argumenter. Men det virker dårligere end man skulle tro - i nogle tilfælde opdager borgerne det ikke engang! 

Det fjerde princip, vi peger på, er det, der hedder social proof. Vi mennesker er sociale dyr, så når nogen kaster posen med restaffald ned i containeren til storskrald - jamen så er der stor sandsynlighed for, at vi følger trop, selvom der står storskrald på skiltet. Derefter følger princippet med det mundrette navn what-the-hell effekten: Når vi har brudt intentionen én gang, sker det nemmere igen. Vi bliver altså ved med at kyle restaffald i storskraldscontaineren, når vi allerede er begyndt. 

Det sidste princip handler om vores hukommelse - eller mangel på samme. Vi husker kun den information, vi bruger. Derfor er det sjældent til stor gavn, når vi modtager en folder om den nye storskraldsordning. Den information har vi nemlig for længst glemt, når vi tre dage senere skal af det gamle klædeskab.

Der er altså masser af grunde til, at det kan være en udfordring at få ændret borgernes adfærd i retning af at få mere genbrug og materialer til genanvendelse ud af storskraldet. 

Kom borgeren i møde 

Når det handler om adfærdsændringer er kodeordet; nemt. Sørg for at komme borgerne i møde, når du nytænker din storskraldsordning:

  • Kommuniker on-the-spot, så borgeren møder relevant information i den relevante sammenhæng. 
  • Brug de fælles piktogrammer med farver og symboler, som virker mere effektivt og intuitivt end ren tekst. 
  • Udnyt social proof princippet – lad være med at tømme containeren helt.  
  • Og test, test, test! Sørg for løbende at teste jeres ordning. Så kan den hele tiden tilpasses og forbedres. 

Naboskabs seneste Adfærdstalk handlede om nytænkning af storskraldsordninger. Vil du vide mere eller se slides fra talken, kontakt info@naboskab.dk.

Storskaldsstation
Illustration: Naboskab
Prøv WasteTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her

Nævnte firmaer