Nu bliver den første CO2 indfanget på ARC – men hvor skal den opbevares?

Foto : Ehrhorn/Hummerston

Nu bliver den første CO2 indfanget på ARC – men hvor skal den opbevares?

Under stor fanfare blev et pilotanlæg til CO2-fangst indviet på Amager Bakke, der skal bane vejen mod et fuldskalaanlæg i 2025. I dag er lagringsmulighederne i Danmark dog begrænsede og ifølge regeringens første CO2-fangstudspil er det ikke muligt at udbygge lagringskapaciteten før 2025.

Der blev hverken sparet på de patosfyldte gloser eller de lysegrønne forhåbninger under skåltalerne, da et nyt pilotanlæg til CO2-fangst torsdag formiddag blev indviet på Amager Ressourcecenter (ARC). Blandt talerne fandt man både klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), Københavns overborgmester Lars Weiss (S) og ARC’s bestyrelsesformand, Susan Hedlund (S).

»Vi tog de første skridt mod det her for flere år siden, da vi så CO2-fangst som vores strategi for at bidrage til et bedre klima i København, Danmark og faktisk hele verden. Derfor er jeg umådeligt stolt og utroligt stolt over at være her i dag, hvor vi gør håb til handling. Vi mener, at det her er vejen frem,« lød det blandt andet fra Jacob H. Simonsen, direktør for ARC.

Også Dan Jørgensen var optimistisk på vegne af pilotprojektet og lagde vægt på, at mens ARC allerede er en attraktion for mange københavnere og i arkitektur-sammenhænge, så bliver forbrændingsanlægget nu også en attraktion for mange forskere og beslutningstagere fra hele verdenen på grund af CO2-fangst projektet:

»Vi må vel alle sammen sige, at vi er dygtige – og når jeg siger vi, så er det ikke en henvisning til mig selv, men til Danmark. I er dygtige. Det går stærkere, end vi havde turde håbe på for bare et år siden.«

Pilotanlægget, der kan indfange 850 kilo CO2 om dagen, er udset som det første store skridt på vejen mod et decideret fuldskalaanlæg i 2025 med kapacitet til at indfange op mod 500.000 tons CO2 årligt – cirka to procent af den årlige klimareduktion, der skal til, hvis Danmark skal nå målsætningen om 70 % reduktion i 2030. Et fuldskalaanlæg som ARC netop har søgt om EU-midler til at finansiere.

Kun begrænsede lagringsmuligheder frem mod 2025

Først skal teknologien dog stresstestes på Amager Bakke de kommende måneder, hvorefter parterne bag CO2-fangstprojektet vil tage stilling til den præcise udformning og dimensionering af fuldskalaanlægget. For selvom CO2-fangst i princippet er baseret på gammel og velkendt teknologi, så er det ukendt farvand at bevæge sig ud i de dimensioner, der er tale om på ARC.

Det er dog ikke kun rent teknologisk, at CO2-fangst i den skala er ukendt farvand. Der er også en række lovgivningsmæssige rammevilkår, der fortsat ikke er på plads til at understøtte brugen af CO2-fangst af klimahensyn, ligesom der mangler svar på hvad der skal ske med den indfangede CO2 – et pointe som Susan Hedlund også havde fokus på i sin indvielsestale:

»Jeg har store forventninger til det her anlæg, for det er første skridt på rejsen mod, at København og andre dele af hovedstaden kan blive den første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Men jeg har også store forventninger til staten, som kan sikre de rigtige rammer og vilkår for, at vi kan komme i mål med vores 2025. Uden de rigtige rammer kommer hverken København eller Danmark i mål.«

Principielt er der to ting, man kan stille op med den indfangede CO2. Den kan lagres i undergrunden – enten på land eller til havs, eksempelvis i udtømte oliefelter – eller den kan nyttiggøres til produktionsformål. Det er for eksempel brug for tilførsel af CO2 i produktionen af grønne brændsler via Power-To-X processer, hvor vedvarende energi bruges til at fremstille brint eller andre gasser via elektrolyse.

Den CO2 som pilotanlægget på ARC indfanger i disse dage bliver dog hverken lagret eller nyttiggjort – den bliver sendt tilbage ud i atmosfæren igen. Der er nemlig tale om så begrænsede mængder, at det ville være svært at finde nyttige brugsformål til den og samtidig ville det blot være et fordyrende element under de mange tests der venter, hvis CO2-en skulle komprimeres og opbevares på ARC. Derfor bliver det i første omgang en slags CO2-lystfiskeri, hvor fangsten slippes fri igen, mens der på Christiansborg grubles over, hvad der i fremtiden skal gøres af den indfangede CO2.

Ifølge regeringens første udspil til en strategi for CO2-fangst i Danmark, som landede torsdag morgen, så er der kun to muligheder for at lagre CO2 frem mod 2025. Enten kan det ske i et udtjent olie- og gasfelt i Nordsøen eller også kan det lagres i udlandet – eksempelvis ud for Bergen i Norge, der vurderes til at være det projekt, som er længst fremme. Det er imidlertid to væsentligt dyrere løsninger end når det på sigt bliver muligt at lagre CO2 i den danske undergrund enten på land eller kystnært.

lagring af Co2
Illustration: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Konkurrenceudsættelse skal tage hensyn til CO2-fangst

Med et dugfriskt udspil til en politik om lagring af CO2 i hænderne var klimaminister Dan Jørgensen naturligvis hurtig til at gribe bolden og tale om regeringens politik på området. Han lagde vægt på, at der nu skal forhandles om udspillet, men at han samtidig forventede bred politisk opbakning til den nationale strategi for CO2-fangst, der er blevet hugget over i to dele. Første del – der handler om lagring – forventes på plads indenfor kort tid.

Dan Jørgensen
Illustration: Simon Freiesleben

»Først og fremmest skal vi have fjernet de barrierer der er i form af lovgivning i dag. I dag er faktisk forbudt at pumpe CO2 ned i undergrunden og det er også forbudt at importere eller eksportere CO2. Det skal laves om. Vi skal have lavet et regelsæt for, hvordan man får tilladelse til det. Jeg forventer heldigvis bred opbakning i Folketinget til det, fordi det følger den beslutning, som vi traf sidste år om at sætte 16 milliarder kroner af til det. Det skal understøtte, at der også bliver en god forretning i det,« lød det fra Dan Jørgensen.

Samtidig jokede ministeren med, at der nu skal sendes nogle »geologer ud i gummibåde« for at identificere hvor i Danmark, det vil være muligt at etablere lagring af CO2 i fremtiden. Han medgav, at det vidst var lidt mere kompliceret end som så, men pointerede, at vi har gode muligheder for lagring i den danske undergrund:

»Vi har et ret stort potentiale i Danmark, fordi vores undergrund formentlig er ret velegnet. Vi anslår, at vi teoretisk set kunne have plads til at opbevare mængder svarende til mellem 400 og 700 gange Danmarks årlige CO2-udledninger. Det får vi selvfølgelig ikke behov for, men det viser noget om, hvor stort potentialet er.«

Der eksisterer imidlertid en tredje ubekendt faktor foruden teknologi og rammevilkår, der kan risikere at komplicere ARC’s ambitiøse CO2-fangst planer. Som følge af sidste sommers klimaplan for affaldsområdet lurer der nemlig en snarlig konkurrenceudsættelse af landets kommunale affaldsforbrændingsanlæg, som har til formål at nedbringe den danske forbrændingskapacitet med 30 procent. Men hvordan harmonerer rå konkurrence om retten til fortsat at brænde danskernes affald af med de store investeringer, der er nødvendige for at etablere CO2-fangst? Det fik WasteTechs udsendte lejlighed til at spørge Dan Jørgensen om.

Hvordan forestiller du dig, at CO2-fangst på affaldsforbrændingsanlæg kommer til at spille sammen med den igangværende konkurrenceudsættelse af de samme anlæg? Det er jo ikke helt billigt at investere i at installere anlæg til CO2-fangst.

»Det er selvfølgelig klart, at det også er noget, som vi analyserer på lige nu. Den konkurrenceudsættelse der skal ske, den skal ikke kun handle om effektivitet i kroner og ører. Det skal sandelig også handle om, hvor god man er på klimaindsatsen – og der spiller CCS helt klart en rolle. Så det skal forligspartierne også tage stilling i forbindelse med udarbejdningen af lovgivningen, som vi kommer til at se nærmere på til efteråret.«

Prøv WasteTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her

Nævnte firmaer