Når vi nu har en energiunion, bør vi også have en affaldsunion

Danmark skal her ikke kun være en rollemodel for alle andre. Men også en holdspiller, der spiller bolden over til vores europæiske familie og vi sammen viser resten af kloden, hvordan vi som kontinent allerbedst løfter generationskontrakten, skriver Pernille Weiss (K).
Brødtekst

Min mor bruger de brugte aluminiumsdimser fra fyrfadslys og stiller stumpen af stearinlyset i den, så der kun er en lille centimeter væge tilbage. Hun har også en meget stor køkkenskuffe med brugte plastikposer. Alt bruges op. Næsten. For mine forældre bor på landet, og først for nyligt er kommunen begyndt at sektionere affaldet. Det synes min mor naturligvis er sjovt, mens min far ryster lidt på hovedet. For kan man egentligt regne med, at det er umagen værd? Ender det hele ikke alligevel i forbrændingen? 

Min mor og far er optimistiske og ordentlige samfundsborgere, så de forsætter sorteringen i tillid til ‘systemet’. Den del - systemet - er så til en vis grad mit bord. Den ældste datter, som blev indvalgt til Europa-Parlamentet forrige år, og som i Bruxelles oplever et affaldssystem, der er meget anderledes det danske. Her kildesorteres i mange fraktioner og hver har sin farve pose og hver sin ugedag, hvor man bare stiller poserne ud på gaden - så hentes de i de sene nattetimer. 

Mere grænseoverskridende samarbejde

I begyndelsen synes jeg, at det var underligt. Men fordi jeg jo er konservativ klimapolitiker og sidder i både Energiudvalget og i Miljøudvalget, minder de belgiske gader mig dagligt om, at det i grunden er underligt, at vi ikke har et indre marked for affald, når vi nu har en - foreløbigt mest som vedtaget strategi - energiunion. 

Klimaet er jo en grænseoverskridende opgave og mange af de løsninger, som både miljøet og CO2-belastningen af vores klode kalder på, kræver grænseoverskridende samarbejder. Ligesom vi har ambitiøse strategier for cirkulær økonomi, og ofte taler om vigtigheden af livscyklustilgang til alle ressourcerne vi enten har lidt af, eller som sluger for meget energi.

Derfor interesserer jeg mig meget for affaldshåndteringens forskellige teknologier og kredsløb i alle dens forskellige skalaer. Fra mine forældres gård på Vestfyn til Amager Ressourcecenter - eller ARC, som det så smart hedder, og lidt bedre passer til, at det også er der, hvor mange københavnere klatrer, står på ski eller ser ned på svenskerne.

ARC besøgte jeg for nyligt og gik hjem igen med mange noter til noget, jeg simpelthen ikke - med min fars øjne i nakken - kan negligere: 

Danmark har en mangeårig tradition for forbrændingsanlæg, som sender varme ind i mange hjem via fjernevarmesystemet. Det er dælme smart. Bortset fra at det naturligvis ikke må få os til at lade være med at kildesortere vores affald, så det, der kan genbruges, ikke sendes i ovnen. 

Desværre er affald suverænt nationalt 

Derfor har danske forbrændingsanlæg importeret affald fra andre lande som alternativ til en gammeldags losseplads. Man skulle tro, at de ikke fandtes længere. Men det gør de. Ligesom at fjernvarme ikke er noget alle byer har i EU. Det sidste arbejder mange lande på at få - også fordi vi i Europa-Parlamentet presser på, for at det sker.

Men Rom blev jo ikke bygget på en dag, og i EU har vi derfor en kæmpe domino-udfordring med at sætte de rigtige initiativer i gang på de for miljøet og klimaet bedste tidspunkter. Desværre er affald endnu et suverænt nationalt ansvar, og derfor er der alt for meget asymmetri på spil, som alt andet lige betyder, at vi CO2-reducerer langsommere, end vi kunne, og vi lader miljø-skadende adfærd fortsætte i længere tid end nødvendigt. 

I mit barndomshjem lærte jeg også at feje for egen dør, og derfor er jeg begyndt at zoome ind på, hvad det danske affaldsforlig betyder for de lande i EU, som hidtil har kunnet sende affald til forbrænding i Danmark for at undgå at bruge lossepladsen. For det kan jo godt være, at Danmark, i vores ærlige bestræbelser på at fremstå som en grøn rollemodel, nogle gange træder lidt for hårdt på speederen og herved - samlet set - ikke løfter i den fælles flok, som den europæiske CO2-konto har brug for? 

Jeg har spurgt omkring for at få svar på, om der findes data på, hvad det koster andre lande på deres CO2- og miljøkonto, at de snart ikke kan sende deres affald til Danmark. 

Jeg har ikke fundet noget svar. Måske fordi det er oplagt ikke at afsløre egen egoisme. Derfor har jeg spurgt i EU Kommissionen og glæder mig til at få svar. Jeg mener - vi er jo med i EU, fordi det er godt for både vores økonomi, vores miljø, vores klima - og en hel del mere, som vi gør i fællesskab og helst baseret på fakta. 

EU kan få gavn af dansk forbrændings-know how 

Måske viser svarene jeg får, at vi i EU - både nationalstater og EU’s institutioner  - med fordel skal samarbejde meget mere omkring de forbrændingsanlæg, der findes. Og i Danmark HAR vi moderne forbrændingsanlæg og know how på netop dét område. Jamen vil nogle så sige: Forbrændingsanlæg belaster også CO2-regnskabet, så dem burde vi afvikle og ikke have for mange af, for de ødelægger bare det danske klima og vores eget CO2-regnskab. 

Ja, det gør de gamle. Ikke de nyeste og de kommende. For uanset hvor dygtige vi bliver til genbrug, så vil der altid være brug for forbrænding, og det jeg konstaterede hos ARC var, at de i år for alvor tester CO2-fangst fra deres enorme anlæg. CO2, som kan indgå i skabelsen af de nye og klimavenlige energityper, som kloden skriger på, og som gemmer sig i navnet ‘Power-to-X’, der blandt andet kan bruges til flybrændstof. 

Det synes jeg dælme er smart! Moderne forbrændingsanlæg, der kan fange CO2, er ikke løsningen på alle klimaets udfordringer med vores stigende energibehov. Vi skal forsat have allerhøjst på dagsordenen at energieffektivisere, så vi bruger og mister allermindst mulig energi. 

Og vi skal videre med havvind, solceller, fusionsenergi osv., fordi et bredt energimix er et stabilt energimix. Et mix, som også gør EU uafhængig af gas fra Putin og olie fra Mellemøsten. Dét vil give os alle en mere tryg mavefølelse. 

Og jeg mosler på for at affald i EU bliver betragtet som et fælles ansvar, som vi løfter smart, og så effekten på klima og miljø samlet set giver den største effekt.

Prøv WasteTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her