Løsningen på plastindustriens problem ligger ikke hos kommunerne

Den reelle cirkulære genanvendelse kan først for alvor tage fat, når producenterne går sammen om at tage ansvar for deres produkter, skriver Ejvind Mortensen, Chefkonsulent i ARGO.
Brødtekst

Hvis Plastindustrien ønsker at undgå, at mad- og drikkekartoner indsamles sammen med plast, skal man ikke forvente, at kommunerne løser det, men må i stedet få Folketinget til at udsætte indsamlingen af den fraktion indtil der er en fælles producentansvarsorganisation, som kan betale og sikre afvejning mellem, hvordan emballagerne produceres, hvordan de kan blandes i indsamlingen og hvordan genanvendelsen bliver mest cirkulær.

Kommunerne skal arbejde for høj reel genanvendelse, men skal også tænke på økonomi

Gennem årene har kommunerne løbende tilrettelagt indsamlingssystemer og sorteringskriterier efter, hvad der på givne tidspunkter har været god latin og været de politiske signaler samt efter, hvad aftagerne på markedet har signaleret at kunne håndtere.

Det har ikke altid været billigt og heller ikke altid givet den kvalitet i genanvendelse man kunne drømme om. Primært fordi kvalitet i genanvendelse ofte styres mere af, hvordan varerne er produceret end, hvordan de sorteres.

Med ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” skulle det så være slut med de mange systemer. Det er der meget fornuft i. Ti fraktioner med centralt fastsatte sorteringskriterier, hvor der er mulighed for at lave visse sammenblandinger. Lige til og dog alligevel ikke så simpelt.

Aftalen giver løfte om øget strømlining og mere fokus på reel genanvendelse. Samtidig stilles der forventninger til, og lægges pres på, at renovationstaksterne skal blive billigere, idet det af aftalen bl.a. fremgår »at der parallelt med strømliningen skal ske omkostningsreduktioner.«

Altså kommunerne skal også tænke økonomisk. Det kan man ikke være uenig i, men så må man også acceptere, at kommunerne handler derefter. Man må forvente at kommunerne bl.a. tager hensyn til bindinger i forhold til tidligere valg og investeringer i indsamlingssystemer, ligesom kommunerne er bundet af eksisterende indsamlingskontrakter.

Derudover må man forvente, at kommunerne tager hensyn til usikkerheden om, hvor snittet kommer til at ligge mellem kommuner og det kommende producentansvar, og hvad det kan betyde i forhold til nye krav og fordeling af omkostninger?

I den sammenhæng er det interessant, men ikke særlig brugbart i forhold til klimaaftalen, når Plastindustrien synes, at kommunerne skal indsamle mad- og drikkekartonerne særskilt.

Kommunerne kan ikke løse problemer skabt i produktionen

Mange kommuner og deres affaldsselskaber har i en årrække indsamlet og udbudt emballageplast til sortering. Udbud der typisk er vundet af tyske anlæg, som gennem 25 år er udviklet til at håndtere emballageaffald indsamlet gennem det tyske producentansvarssystem.

Det er der kommet noget genanvendelse ud af, selvom det ikke har været specielt imponerende eller overvældende cirkulært. Populært sagt giver det husstandsindsamlede plast, primært emballage, godt en tredjedel plast i en rimelig høj kvalitet, godt en tredjedel mixed plast, der kan bruges til lavkvalitetsprodukter som hegnspæle el. lige, hvis vi betaler for det, og cirka en fjerdedel affald og ikke genanvendeligt plast, som energiudnyttes.

Når det ikke er bedre, så er det ikke kommunernes eller sorteringsvejledningernes skyld. Det er heller ikke fordi man i Tyskland er teknologiske analfabeter efter i 25 år at have drevet sorteringsanlæg for producentansvarsorganisationen der.

Den lave kvalitet i genanvendelsen kommer primært af at emballagen ikke er designet med et cirkulært perspektiv.

Derfor er det super godt, at danske plastemballage producenter har taget opgaven til sig med at ville tænke emballagen ind i et cirkulært loop, hvor fødevareemballage igen kan blive til fødevareemballage. Fuld respekt for det!

I forvejen ved vi fra Dansk Retursystem, at det i et lukket pantsystem, hvor producenterne styres af økonomiske signaler, er muligt at nå langt over 90% regulær cirkulær genanvendelse.

Derfor er det dejligt, at Plastindustrien engagerer sig i at skabe cirkulære materialekredsløb og kommunerne vil helt sikkert gerne hjælpe, hvor det giver mening.

Plastindustrien skal imidlertid ikke forvente at kommunerne ud fra en uforpligtende udmelding vil gøre gøre meget andet end det som Miljøstyrelsen lægger op til, når man samtidig forventes at blive målt på økonomi.

Særskilt indsamling af mad- og drikkekartoner skal også betales

I løbet af få dage forventer vi, at få bekendtgørelsen, der kræver, at kommunerne inden for et halvt år skal samle mad- og drikkekartoner til genanvendelse.

I stedet for at blande det med plast, som er en mulighed Miljøstyrelsen har lagt op til, hvilket pladsmæssigt kan være udfordrende nok, så synes Plastindustrien og deres konsulent, at det skal indsamles som en særskilt fraktion.

Det lyder umiddelbart besnærende, men!

Når jeg kigger på tilgængelige data, så tænker jeg, at vi kan regne med, at der maksimalt vil være 16 kilogram mad- og drikkekartoner årligt pr. husstand til indsamling.

Hvis mad- og drikkekartonerne skal have sin egen beholder og vi glemmer investeringen, så kan man vel ikke have den beholder stående meget længere end fire uger? Hvis det er tilfældet vil den årlige indsamlingsomkostning blive i størrelsesorden 150 kroner per husstand per år eller cirka 10 kroner per kilogram

Hvis vi i stedet antager, at der er kommuner, som er så heldige, at de skulle have disponeret med en enkelt beholder ude hos borgerne, som kun skulle rumme en enkelt fraktion, så kunne de måske ændre det til en to-rums beholder?

Hvis vi igen tillader os at glemme investeringen, og at de måske skal skrotte en velfungerende beholder, så bliver regnestykket lidt bedre.

Så vil det ikke være usandsynligt, at der kun vil blive behov for fire til fem ekstra tømninger af dobbeltbeholderen, svarende til en ekstra årlig omkostning i størrelsesorden 75 - 80 kroner per husstand per år eller ”kun” 5 kroner per kilogram mad- og drikkevarekarton i indsamlingsomkostning.

Plastindustriens problem løses bedst af en kommende producentansvarsorganisation

Jeg synes det er godt at Plastindustrien engagerer sig i at fremme genanvendelsen.

Hvis Plastindustrien i den sammenhæng er uenig med Miljøstyrelsen i, at mad- og drikkevarekartoner kan håndteres sammen med plastemballage, og tænker at en kommende producentansvarsorganisation vil finde andre løsninger.

Så tænker jeg at Plastindustrien sammen med DI, skal henvende sig til Regeringen og Folketingets flertal og overbevise dem om, at man skal vente med at indsamle mad- og drikkevarekartoner til den kommende producentansvarsorganisation er etableret og har fundet sine egne ben i et producentansvar for den samlede emballagemængde.

Der er nemlig ingen tvivl om, at genanvendelsen først for alvor bliver løftet når der bliver etableret et godt producentansvar, hvor producenterne i fællesskab bliver nødt til at lave de nødvendige kompromisser og få skabt nogle gode kraftige prissignaler, som kan skabe sammenhæng mellem sammensætning i emballager og sammenblandinger, der kan håndteres i indsamlingen og skabe reel cirkulær genanvendelse.