Lad os diskutere genbrug fremfor genanvendelse

Affaldsmængderne stiger, og vi bruger vores tid på at debattere genanvendelse, selvom vi stadig ikke har adresseret elefanten i rummet: vores forbrug. Dagens synspunkt er skrevet af Kristoffer Ravnbøl fra Naboskab.
Brødtekst

Affaldsmængderne i Danmark stiger. Vores forbrug vokser, og derfor genererer vi mere affald.

På trods af et stort politisk fokus på klima og en ny, politisk aftale på affaldsområdet skal man lede længe efter politiske initiativer, der adresserer udfordringerne med de stigende affaldsmængder ved at sætte fokus på toppen af affaldshierarkiet; affaldsforebyggelse og direkte genbrug.

Den gode nyhed er, at kampen mod de stigende affaldsmængder er i gang. Rundt omkring i landets kommuner og i virksomheder ser vi i Naboskab, hvordan der bliver arbejdet for at løfte mere affald op i affaldshierarkiet og ind i den cirkulære økonomi. Og det fortjener noget opmærksomhed!

Danmark halter bagud på verdensmål 12

Men først et overbliksbillede. Danmark er et af de lande, der er kommet længst i arbejdet med at opfylde FN's verdensmål. Faktisk ligger vi på en andenplads, kun overgået af vores svenske naboer.

Så vi står nærmest på målstregen. Eller hvad?

Graf: I Danmark er de totale affaldsmængder steget de seneste år. Kilde: Danmarks Statistik
I Danmark er de totale affaldsmængder steget de seneste år. Kilde: Danmarks Statistik.
Illustration: Kristoffer Ravnbøl

Både ja og nej. Tager man et kig på Vores Mål-rapporten fra Danmarks Statistik og zoomer ind på verdensmål 12 om ansvarlig forbrug og produktion, den vestlige verdens akilleshæl for bæredygtighed, ser billedet anderledes ud.

Godt nok er der lyspunkter: Mindre madspild, mindre restaffald og flere grønne jobs. Men det går den gale vej med affaldsmængderne.

Vi kan ikke genanvende os til cirkulær økonomi

At affaldsmængderne stiger er et symptom på, at vi stadig ikke har adresseret elefanten i rummet: vores forbrug. Det vokser, og derfor stiger vores affaldsmængder.

Kun 8,6 procent af verdens forbrug og produktion er cirkulært ifølge den seneste udgave af The Circularity Gap Report. På trods af den udvikling har affaldsdebatten herhjemme indtil nu mest handlet om genanvendelse.

Men vi kan ikke genanvende os til en cirkulær økonomi. Derfor er det positivt - og vigtigt - at flere kommuner, affaldsselskaber og virksomheder selv tager kampen op mod de stigende affaldsmængder.

Lad os se på et par stærke eksempler fra toppen af affaldshierarkiet.

Stort potentiale i storskrald

I 2018 sendte danskerne 387 millioner kilogram ting til storskrald. Det er meget affald og et stort potentiale for direkte genbrug eller forberedelse til genbrug.

I Aarhus har vi været med til at teste en mobil storskraldsstation, der giver borgerne mulighed for at give deres genbrugsegnede storskrald videre.

Det er nemt for de borgere i byen, der ikke kan køre på genbrugspladsen. Det fjerner storskrald fra gadebilledet. Og det bidrager til, at flere ressourcer bliver direkte genbrugt fremfor genanvendt eller forbrændt.

Byttecentre baner vejen

I København har man sat sig for at tredoble mængden af direkte genbrug frem mod 2024. Dette skal blandt andet ske gennem bedre udvikling og optimering af byttecentre på genbrugspladser og nærgenbrugsstationer.

Byttecentrene for direkte genbrug udbredes også til boligforeninger, skoler og hos virksomheder, hvor de bidrager til, at flere borgere genbruger ting fremfor at smide dem ud.

Genbrug på genbrugspladsen

I Albertslund eksperimenterer man med, hvordan blandt andet byggematerialer, møbler og cykler kan komme i cirkulation i kommunens institutioner, i boligforeninger, hos borgere og hos lokale virksomheder.

I København tester man, hvordan materialestrømme af genbrugseffekter kan sælges til højestbydende eller videregives til kommunens institutioner.

Og i Kolding har man åbnet en genbrugsplads, hvor borgerne kan stille ting til genanvendelse og til genbrug for hver fraktion.

Flere reparationscaféer

Interessen for reparation stiger. De såkaldte Repair Cafeer, hvor man kan få sit tøj, sin elektronik eller sin cykel fikset, bliver mere og mere udbredte. Formålet med cafeerne er at bidrage til at reducere affaldsmængderne, ændre vores forbrugsmønstre og øge interessen for den grønne omstilling.

I dag er der 47 repair cafeer fordelt rundt i Danmark, og i Naboskab undersøger vi mulighederne for at udvide konceptet yderligere.

Slut med engangsservice

I Frederiksberg Kommune har man taget brug-og-smid-væk-kulturen ved hornene og har indført et påbud om flergangsservice i stedet for engangsservice i de offentlige institutioner.

Fra januar 2020 til december 2021 kører det som et forsøg, hvor de offentlige institutioners brug af engangsservice skal overgå til flergangsservice i metal, hård plast og porcelæn, der kan vaskes op igen og igen.

Vi kan nå verdensmål 12 og skabe bæredygtigt forbrug

Der er lang vej til mål 12 om ansvarligt forbrug og produktion, når vi bliver ved at købe, forbruge og smide ud, som vi gør.

Heldigvis er ovenstående blot et udsnit af de talrige eksempler på innovative og nytænkende projekter, der forsøger at gøre op med de stigende affaldsmængder.

Initiativerne viser, at det er muligt at vende tendensen og skabe mindre affald. Sammen kan vi gøre Danmark førende inden for cirkulær økonomi og verdensmål 12.

Så lad os få løftet ambitionsniveauet yderligere. Lad os få fuldt fokus på toppen af affaldshierarkiet, hvor det virkelig batter: mindre forbrug, mere genbrug og reparation.