Lad ikke tekstilerne drukne i politik

Der er gået for meget lobbyisme og ønsketænkning i tekstilindsatsen, advarer Steen Trasborg. Han mener, at vi bør se nærmere på, hvad der sker i nabolandet Sverige og søge inspiration derfra.
Brødtekst

I 2022 skal vi være på plads med det helt nye store pop-emne inden for tekstilområdet på landets affaldspladser og ude i kommunerne. Genbrugstekstiler skal nu indsamles sammen med genanvendelige- og affaldstekstiler som aldrig før, mener vores miljøminister – især med vægt på den genanvendelige del.

Her i virksomheden Trasborg har vi imidlertid gennem de seneste 10 år observeret store forandringer indenfor det område, der aftager de aflagte tekstiler og tekstilaffald. Ændringer der ikke nødvendigvis harmonerer med de højtflyvende ambitioner.

Glem ikke genbrugstekstilerne

Mængderne af indsamlede tekstiler er steget markant og samtidig er kvaliteten af det indsamlede faldet omtrent lige så drastisk. Vi er en genbrugsvirksomhed, der både indsamler genbrugstøj og også sorterer en del. For mange år tilbage var vi blandt pionererne, der først begyndte at arbejde med indsamling af tekstiler i Danmark og jeg vil vove den påstand, at vi har noget nær verdens bedste system i dag.

Men med de forandringer der er på vej, står vi med et potentielt problem. I al iveren efter at få fat i de genanvendelige tekstiler, så er vi nemlig på vej til at glemme genbrugstekstilerne. Genbrug vil altid give mere gevinst på CO- kontoen end den genanvendelig del, som der bare ikke er findes skalerbare løsninger på.

Når politikerne i deres uvidenhed samtidig lader ”frivilligheden” i form af NGO’erne stå forrest i den kamp, som vi alle burde deltage i at få stoppet den negative CO2-udledning, så stopper al sund fornuft. De skal nemlig have prioriteret adgang til de husstandsindsamlede tekstiler, men i realiteten er de udelukkende interesserede i de ni procent af tekstilerne, der egner sig bedst til genanvendelse. Resten er de slet og ret ligeglade med.

Det er klimaet dog ikke. Og heller ikke vi, der seriøst arbejder på at løse den opgave, som vi har frem mod dels 2022 og dels mod 2025. Vi skal have indsamlet meget mere tekstil til genbrug, og vi skal have udviklet os frem mod nogle løsninger, der også kan bære den genanvendelige del.

Inspiration fra udlandet

Vi har mange teknologiske virksomheder i Danmark, der om nogen kunne være en del af løsningen  – særligt hvis der også var en cirkulær økonomi spændt for vognen. I det hele taget bør vi se ud i fremtiden og få genskabt løsninger indenlands, som gør, at vi ikke skal producere nye tekstiler i udlandet i samme grad. 

Ja – det vil koste penge, og ja – nogen skal betale regningen. Men hvis man eksempelvis udrullede et producentansvar for tekstiler, så ville det give lidt penge i kassen til nye tiltag og til at støtte dem, der tager de problemer vi står overfor alvorligt.

I Sverige har de længe arbejdet på at bearbejde den del af tekstilerne, der ikke kan genbruges. Tag eksempelvis projektet SIPTex (syav.se/siptex), hvor staten, forskningsmiljøet og aktører på området i årevis har prøvet at udvikle en ny langtidsholdbar løsning i form af automatisk sortering på storskala, som kan klare de enorme mængder, der er tale om i de kommende år.

I Danmark fokuserer vi på det sociale arbejde, hvor kun meget små mængder kan håndteres og hvor det stort set kun handler om de tekstiler, der kan genbruges eller repareres. Det er selvfølgelig fint – men ikke særligt effektivt. Generelt er det påfaldende, hvor lidt der kommer ud af det, når projekter er drevet af frivillighed.

I stedet burde vi som i Sverige, Frankrig, Holland og Finland få sammensat anlæg, der kan sortere de store mængder, som vi kan forvente. I øjeblikket er det de 98 kommuner, der selv står alene tilbage med ansvaret. De burde understøttes af regeringen og af en målrettet økonomisk satsning som i Sverige.

Vi bør satse alt på at udvikle nye løsninger og give tilskud til vores industri, så de kan afprøve alle former for muligheder. Hellere det end at sende grønne penge i retning af et nyt hold konsulenter, der blot suger pengene ind og enten nedlægger projekter eller leverer rapporter, der skrinlægges. Samspillet mellem private og kommunale aktører er vigtigere end nogensinde.

Det er for naivt at tro, at vi løser noget ved at satse på de social projekter, der er til for de få og ikke gavner noget på den lange bane. Derfor ville det være ønskværdigt at blande politik udenom affaldsområdet, så ikke alt for meget blandes sammen og giver en negativ effekt i sidste ende. Ellers ender vi der, hvor det bare handler om, at den enkelte tænker på, hvad man kan rage til sig – og det er ikke den vej, vi skal ud af.