Konkurrenceudsættelse vækker bekymring: »Vi bevæger os baglæns på affaldsområdet«

Foto : Gorlovkv / BigStockPhoto

Konkurrenceudsættelse vækker bekymring: »Vi bevæger os baglæns på affaldsområdet«

Det er fornuftigt og på tide at tage et opgør med de vildtvoksende affaldsforbrændingsanlæg, mener Stig Hirsbak, der har beskæftiget sig med affald siden 1970’erne. Men han er alvorligt i tvivl om metoden, som han mener kan medføre en negativ spiral for borgernes vilje til at sortere.

Affaldsbranchen er under reform i en grad, der nærmest ikke er set siden juni 1978. Dengang blev Danmarks første genanvendelseslov vedtaget af Folketinget, der stillede krav til genanvendelse af papir og drikkevareemballager. Seks år senere blev loven udvidet til at omfatte genanvendelse af alt andet affald.

Én af dem, der var med dengang var Stig Hirsbak. I dag er han ekstern lektor på Aalborg Universitet med speciale i miljøplanlægning og cirkulær økonomi, men fra 1979 og frem til 1986 var han ansat i Miljøstyrelsen under Genanvendelses- og Kemikaliekontoret.

Han fortæller, at der var en fremdrift og en intention bag den dengang nye genanvendelseslov, som i vid udstrækning stadig lever i dag. Der skulle gøres op med brug-og-smid-væk kulturen, ressourcespildet skulle stoppes gennem øget genanvendelse og der blev kæmpet imod overemballering. Alt sammen kampe, som stadig udkæmpes i dag. Men klimaaftalen fra 16. juni sidste år markerer et markant retningsskifte i måden, som kampen mod affaldet finder sted på.

Først blev det besluttet, at kommunerne skal opgive kontrollen over det genanvendelige husholdningsaffald og stoppe investeringer i sorteringsanlæg og andre aktiviteter – og nu ser det også ud til, at den sidste kommunale affaldsbastion – forbrændingsanlæggene – skal konkurrenceudsættes. Og det har sat nogle tanker i gang hos Stig Hirsbak:

»Hvis jeg skal være lidt grov, så mener jeg faktisk, at vi er på vej tilbage til det sted, hvor vi stod i 1978. Altså før den første genanvendelseslov.«

I 1986 blev affald til en vare

Det lyder alarmerende, men hvad vil det egentlige sige, at vi er på vej tilbage til tiden før 1978? Det handler mindre om, at vi skal være bekymrede over at vende tilbage til de store lossepladsers tid – dengang hvor Saltholm ved København var hjemsted for Nordeuropas største mågekoloni, der levede fedt af skraldet på byens åbne lossepladser – og mere om den filosofi, der hersker på affaldsområdet.

Ifølge Stig Hirsbaks er den nuværende udvikling er en »total omvæltning« af de styrende tankegange i affaldssektoren sammenlignet med dengang, hvor han arbejdede med genanvendelse i Miljøstyrelsen.

»Dengang gik vi ind med et fokus om, at vi skulle styre materialestrømmene og vi indførte benyttelsespligt for at være sikre sikre på, at det blev sorteret korrekt og genanvendt,« fortæller han og fortsætter:

»Selvfølgelig har verdenen ændret sig siden da, men her prøver man i realiteten at slippe styringen og se hvad der sker. Samtidig beder man kommunerne om at holde fingrene for sig selv og blande sig udenom. Det er jo lidt samme historie som Dan Jørgensens famøse ishockey-stav – man regner med, at der kommer nogle teknologiske løsninger og investeringer, så det hele falder i hak.«

I stedet for at forsøge at styre affaldsstrømmen gennem den kommunale affadssektor, så skal markedskræfternes usynlige hånd nu i stedet guide affaldet de rigtige steder hen, så det kan blive genanvendt. Men vi har faktisk omtrent 40 års erfaring med at lade markedet håndtere affald – og det har ikke løst genanvendelsesproblemet, påpeger Stig Hirsbak.

»Det første vendepunkt kom med EU’s indre marked i 1986. Der blev det besluttet, at affald er en vare på lige fod med andre. Derfor måtte markedet håndtere alt det, der ikke var husholdningsaffald. Men nu skal markedet også håndtere husholdningernes affald – og vi har jo ikke set, at markedet har løst problemerne med erhvervsaffaldet.«

Da affald pludselig blev en vare på det indre marked, så ændrede det noget grundlæggende ved det, der før da havde været et lokalt kredsløb. I starten af 80’erne var der et dansk genanvendelsesmarked for de fleste fraktioner, som blev sorteret – men med årene er mange af de danske genanvendere blevet udkonkurreret af større anlæg i udlandet og mange har måtte dreje nøglen om eller skifte forretningsfokus.

»Da vi fik folk til at sortere papir og pap, blev det en god historie, fordi folk kunne se, at det blev genanvendt lokalt i Danmark. Det gjorde det meningsfyldt at sortere. I dag er markedet langt mere internationalt, og det er ikke nødvendigvis skidt. Men det er blevet mere uklart, hvad der sker, når affaldet forsvinder ud af Danmark,« påpeger Stig Hirsbak.

Kan føre til kaos

Når affald bliver sendt til genanvendelse og sortering i udlandet, så foregår det mange steder ordentligt. Men de seneste år har der været flere uheldige historier om, at det ikke altid er tilfældet.

Ingeniøren afdækkede i 2019, at kun op mod 31 procent af københavnernes plastaffald endte med at blive genanvendt, når det blev sendt til Tyskland. Samme år fandt TV2 dansk plastaffald dumpet i Malaysia – et fænomen som tyske Handelsblatt dengang undersøgte i en interessant artikel. Prisstigninger for affaldsbehandling i Europa har simpelthen gjort det attraktivt at sende affald ud af kontinentet, hvis man kan slippe afsted med det.

»Man kan jo ikke udelukke, at der kommer flere historier i fremtiden om, at tekstiler eller plast ender mærkelige steder. Og så tror jeg, at folk bliver sure. Og så falder sorteringsrenheden, hvis de mister entusiasmen omkring projektet,« siger Stig Hirsbak og tilføjer:

»Du kan ikke regulere dig ud af dårlig sortering. Du skal have folks tankegang med – og det tager tid. Når folk står med en snasket plastbakke med dagens ret fra Brugsen i hånden, så kræver det altså nogle gode vaner at sortere den korrekt og ikke smide den ned til restaffaldet.«

Ifølge Stig Hirsbak er det vigtigt at huske på, at markedet er helt afhængigt af, at borgerne sorterer rigtigt. Hvis der opstår problemer med sorteringsrenheden, så kan det derfor ende ud i nogle gevaldige slagsmål om, hvem der skal betale gildet for at få affaldet eftersorteret i tilstrækkelig grad, forudser han. Er det markedet eller borgerne, der skal samle den regning op?

Derfor er det ifølge Stig Hirsbak »farligt«, at man er ved at foretage en manøvre, der frakobler det lokalpolitiske engagement i affaldet. Hans frygt er, at hvis man kører kommunerne ud på et sidespor og det samtidig viser sig, at markedet ikke kan levere på at skabe bedre reel genanvendelse, så kan det skabe en negativ spiral, hvor borgerne mister lysten til at støtte op om sorteringen.

»Vi kender selvfølgelig ikke forsyningsloven endnu, men min tese er, at det her kan føre til kaos,« fortsætter han og tilføjer:

»Med kaos mener jeg, at vi har en masse ambitioner om at opnå reel genanvendelse, men at jeg godt kan være bange for, at vi om fem år står og ser tilbage på, om vi nu tog den rigtige beslutning, da vi satsede på, at markedet kunne løse genanvendelsesudfordringen.«

Et nødvendigt opgør med forbrændingsanlæggene

Trods frygten for, at markedsmodellen kan ende med at give bagslag, så støtter Stig Hirsbak op om, at der var behov for at tage et opgør med forbrændingssektoren og udstikke en ny retning for affaldssektoren. Over årene voksede forbrændingsanlæggene sig for store og blev for dominerende i Danmark, mens andre lande som eksempelvis Tyskland sadlede om og satsede mere målrettet på genanvendelse.

»Forbrændingsanlæggene var efter den tids normer en god løsning. Vi stod midt i en energikrise og med et kæmpe lossepladsproblem. Men siden da har det levet et parallelt liv, hvor man har udbygget og udbygget. Der er nogle strukturelle årsager, der har gjort, at forbrændingen af affald blev for dominerende. Det var jo der, hvor bundlinjen lå,« fortæller han og fortsætter:

»Når man kigger tilbage, så er det tydeligt, at de fleste affaldsplaner endte med at blive lagt af affaldsforbrændingsanlæg på kommunernes vegne. I bagklogskabens lys kan man spørge sig selv, om det var smart, at kerneforretningen i de kommunale affaldsselskaber blev affaldsvarme. Genanvendelse blev groft sagt til noget, som man fyldte på efterfølgende efter de krav, der kom fra Miljøministeriet.«

Nu sidder de kommunale affaldsselskaber med Stig Hirsbaks ord »i saksen«, fordi de bliver angrebet på en vigtig del af deres kerneforretning:

»Man kan sige, at historien har indhentet affaldsforbrændingsanlæggene. Desværre har man valgt at tage et opgør med forbrændingstankegangen ved samtidig at køre ressourcedelen fuldkommen over samtidig med, at man kører borgerne og lokalpolitikerne ud på et sidespor. Man er så optaget af CO2-reduktionen og 70-procents målet, at vi er ved at lave nogle strukturelle ændringer, der er et tilbageskridt. Det kan godt kan føre til, at det man håber at vinde på karrusellerne, det taber man på gyngerne, hvis det ender med at give bagslag på genanvendelsen. Det er min helt klare personlige opfattelse.«

Samtidig hersker der fortsat en vis usikkerhed omkring hvordan konkurrenceudsættelsen af forbrændingsanlæggene i praksis skal struktureres, så det giver den ønskede CO2-reduktion – og ironisk nok påpeger Stig Hirsbak, at de samme markedsmekanismer, der skal redde affaldet ud af forbrændingsanlæggene og genanvende det, kan spænde ben for regeringens klimaambitioner:

»Jeg er meget spændt på at se, hvordan de vil stoppe import af affald til forbrænding. Når affald er en vare, kan man så lave begrænsninger på indkøb? Det svarer jo dybest set til at sige, at man ikke længere må importere ost til Danmark, når man siger, at man vil stoppe importen af affald.«

Til gengæld håber Stig Hirsbak, at der kan komme noget positivt ud af de næste år, hvor kommunerne har fået tildelt en birolle hvad angår genanvendelsesindsatsen:

»Man kan håbe, at de så istedet koncentrerer deres indsats i den øverste del af affaldshierarkiet på forebyggelse af affald og forberedelse til genbrug. Eventuelt i samarbejde med lokale virksomheder, der satser på reparation og genbrug. Det skaber lokale jobmuligheder, og samtidig kunne det være en måde ikke at tabe den igangværende fremdrift og de mange kommunale initiativer helt på gulvet.«

Prøv WasteTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her