Robert Dichtl (th) sammen med Simone Favorito og Giuseppe Lanzafame, der sammen har startet returvirksomheden Kleen Hub, som via en app tilbyder genbrugsemballager til caféer og restauranter.
Robert Dichtl (th) sammen med Simone Favorito og Giuseppe Lanzafame, der sammen har startet returvirksomheden Kleen Hub, som via en app tilbyder genbrugsemballager til caféer og restauranter.

Foto : Kleen Hub

Iværksætter bag digitalt retursystem: »Vi har behov for en systemændring«

Virksomheden Kleen Hub tager kampen op mod engangsemballage via genbrugelige kaffekopper og takeaway-bokse i rustfrit stål og et app-baseret retursystem med en returrate på 98 procent.
Brødtekst

Der er bred enighed om, at affaldskurven skal knækkes. Det gyldne spørgsmål er blot hvordan? Mange bolde er forsøgt kastet op i luften – øget genanvendelse, mindsket kapacitet til affaldsforbrænding og udvidet producentansvar for emballager – men endnu er det ikke lykkedes at vende udviklingen.

Affaldsminimering er dog også kommet på agendaen hos en lang række private virksomheder, hvilket en ny rapport fra Danmarks Naturfredningsforening for nylig satte fokus på. Mens en række større virksomheder såsom Matas har etableret tilbagetagning af emballager, så er der de seneste år også opstået en række nye virksomheder, der forsøger at løse affaldsproblemet.

Blandt dem finder man startup-virksomheden Kleen Hub, der har udviklet et digitalt retursystem til kaffebarer og takeaway-restauranter. Når man besøger en café eller restaurant, der anvender ordningen, scanner man via sin telefon antallet af genbrugelige kaffekopper eller takeaway-bokse, som man vil have udleveret. Derefter har man 10 dage til at returnere beholderen, ellers får man en regning.

»Det giver jo bare god mening at undgå affald overalt hvor du kan,« fortæller Robert Dichtl, en af grundlæggerne af Kleen Hub, og fortsætter:

»Hvis det skal ske, så har vi behov for en systemændring og ikke blot en produktændring. Der innoveres hele tiden på materialefronten, tag bare bionedbrydelig plast. Men problemet er, at de fleste innovationer i sidste ene blot understøtter engangsbrugskulturen.«

I dag benytter 13 restauranter og 37 caféer Kleen Hub-ordningen, men ifølge Robert Dichtl står flere lige nu i kø for at komme med. Forsinkelser i produktionen har nemlig betydet, at Kleen Hub er løbet tør for nye kopper og bokse. Der er omkring 1000 kaffekopper og knap 400 madbeholdere i omløb, men inden udgangen af maj måned regner firmaet med at have flere tusinde nye madbokse klar til cirkulation.

Genbrug i rustfrit stål

Robert Dicthl er fra Tyskland, men har studeret på CBS i København, hvor han blandt andet skrev speciale om elektronikaffald. Her mødte han de to italienere Simone Favorito og Giuseppe Lanzafame, og det var mens de spiste et måltid thai-takeaway sammen, at de tre fik ideen til Kleen Hub, fordi de blev frustrerede over mængderne af plastikemballage, der blev anvendt til måltidet:

»Vi kom til at tale om, at det her kan vi faktisk gøre noget ved. Vi kendte jo pantsystemet fra Dansk-Retursystem og da vi faldt over en konkurrence i National Geographic om at bekæmpe plastaffald, så sendte vi vores idé afsted.«

Kleen Hub kop

Koppen fra Kleen Hub er fremstillet i rustfrit stål og kan genbruges op mod 1000 gange.

Illustration: Kleen Hub

De vandt ikke hovedkonkurrencen, men blev alligevel hædret med 5000 dollars og en tur til Washington D.C., hvor de videreudviklede på ideen med en mentor og besøgte National Geographics hovedkvarter. Med den opbakning i lommen vendte de tilbage til København i starten af 2020 og grundlagde virksomheden.

»Vi lavede en del research i starten. For eksempel var vores første indskydelse at bruge bambus som materiale, men så talte vi med en række materialeforskere fra DTU, som fik os talt fra den ide. Bambus er nemlig ikke et godt materiale at genanvende og det går for hurtigt i stykker. Jo mere vi undersøgte, desto tydeligere blev det, at den mest bæredygtige løsning er rustfrit stål,« siger Robert Dichtl.

Han uddyber, at der altid er tale om en trade-off, når man vil lave genbrugelige emballager. På den ene side har rustfrit stål et noget større CO2-aftryk end en emballage fremstillet af plast eller papir. Men på den anden side er holdbarheden ekstremt høj. Ifølge Robert Dichtl kan stålemballagen bruges mere end 1000 gange uden at tabe kvalitet. Det vægter i hans optik højere end fordelene ved billigere materialer, der kun kan genanvendes:

»Plast er et rigtig godt materiale til mange ting – biler og medicin for eksempel. Det store problem er de produkter, der kun bruges i ganske få minutter og så smides ud uanset om de er lavet af plast, pap eller træ. Det skaber et helt system, hvor man skal bruge tid, penge og emissioner på at indsamle, oparbejde og genanvende.«

Ifølge Kleen Hubs egne livscyklusanalyser, så skal genbrugskopperne genbruges 35 gange, før de er bedre for miljøet end en tilsvarende engangskaffekop. For takeaway-boksen går grænsen ved 25 cyklusser, så er den også bedre end en tilsvarende plastemballage.

Ikke et pantsystem

Fordi rustfrit stål er et forholdsvist omkostningstungt materiale, så udløser en manglende tilbagelevering et tilsvarende stort gebyr. For en kaffekop hedder gebyret 150 kroner og for en takeaway-boks er beløbet 100 kroner. Det er nemlig ikke helt billigt at producere emballager i rustfrit stål, og derfor skal der være et reelt økonomisk incitament til at bringe dem tilbage. Til gengæld har man så ti dage til at returnere emballagen – og mulighed for at forlænge låneperioden mod et mindre beløb på 10 kroner.

»Vi ligger lige nu på en returrate på 98 procent. Det er altså meget få genstande, der går tabt. Det skyldes blandt andet, at vi gennem appen sender påmindelser til folk om, at de skal returnere emballagen. Vores system er først og fremmest rettet mod genbrug, så vi ønsker ikke, at folk bare samler flere og flere kopper sammen derhjemme, som man måske ville se, hvis vi havde et billigere produkt og tilsvarende lavere gebyr.«

Robert Dichtl gør en dyd ud af at understrege, at Kleen Hub ikke tilbyder et traditionelt pantsystem. Forbrugeren betaler ikke noget for at modtage emballagen – de betaler kun, hvis de ikke lever den tilbage. Det er ikke meningen, at man skal samle på kopperne eller boksene derhjemme, de skal ud og cirkulere. Forretningsmodellen består i, at caféen eller restaurantent betaler én krone til Kleen Hub pr. kop eller beholder, de låner ud.

»Vi tror på, at det kan lade sig gøre at etablere en god forretning, hvor man samtidig tager ansvar for miljøet og klimaet. Men lige nu har vi behov for at vokse i skala. Det er klart, at med blot 1000 kopper, så gør vi ikke den store forskel. Jeg tror dog på, at vi kan gøre det, for vi vokser hurtigt,« fortæller han.

En luksuskop til luksuskaffe

Blandt de steder der benytter Kleen Hub finder man etablerede kæder som Coffee Collective og Riccos, der har adskillige caféer i København. Ifølge Robert Dichtl skyldes det, at de målrettet er gået efter at opnå samarbejder med steder, der har høje standarder og stærke brands. Når man i forvejen er villig til at betale for kaffe i kvalitet, så er man formentlig også mere tilbøjelig til at vælge en mere miljørigtig kop.

Fordi Kleen Hub ikke er forbeholdt én cafékæde, så kan man som forbruger købe sin kaffe et sted og derefter returnere koppen eller få den fyldt op igen hos en konkurrerende café. Derfor har koppen heller ikke nogle logoer påtrykt fra de enkelte caféer, men kan frit cirkulere fra sted til sted.

»De er super glade for deres brandværdi, men i sidste ende forstår de også godt, at det går begge veje. Selvfølgelig er det god reklame, når folk går tur med en kaffekop fra en bestemt café – men omvendt er det dårlig reklame, hvis en af deres kaffekopper ligger og flyder i naturen et sted,« siger Robert Dichtl og fortsætter:

»Det smukke ved vores system er, at vi tilbyder en service. Vores partnere er konkurrenter, men de kan benytte den samme løsning. Det gør, at vi kan nå op på en skala, der gør en forskel – og samtidig er systemet så fleksibelt, at det på sigt kan udvides til mange andre produkttyper. Hvis vi i fremtiden laver en genbrugelig shampooflaske, så tager det os ikke lang tid at integrere det i appen.«

Klaus Thomsen, medstifter af Coffee Collective og marketingschef, fortæller, at kaffekæden arbejder målrettet med bæredygtighed og blandt andet har nedsat en arbejdsgruppe, der vurderer, hvordan virksomheden kan blive grønnere og minimere sit klimaaftryk.

Virksomheden har sat et mål om at opnå CO2-neutralitet i 2022, og i den kontekst er samarbejdet med Kleen Hub interessante, fordi de leverer en emballage i høj kvalitet:

»Der er jo virkelig mange holdninger til det her. Nogle argumenterer for, at plastprodukter kræver færre ressourcer at fremstille. Men hvor længe holder de og kan de genanvendes? For os er der også hele smags- og forbrugeroplevelsen, som også er en væsentlig parameter. Hvis det skal være bæredygtigt for os, så skal det jo ikke påvirke smagsoplevelsen og have en vis æstetisk kvalitet.«

EU stoppede genbrugskopper af bambus

For tre år siden lancerede Coffee Collective faktisk deres egen cirkulære kaffekop. Systemet udsprang af, at flere kunder begyndte at tage deres egne termokopper med hjemmefra for at få dem fyldt op – men det gav udfordringer, hvis koppen ikke var rengjort i forvejen. Det gav både unødigt meget opvask og længere betjeningstider.

»Derfor omtænkte vi systemet og begyndte selv at tage ejerskab over genbruget. Jeg tror faktisk, at vi var en af de første kaffebarer herhjemme, der havde sådan et system, hvor man kunne veksle en brugt kop til en ny,« fortæller Klaus Thomsen.

En ny fortolkning af et EU-direktiv satte dog en stopper for bambuskopper med melanin, og det blev enden på Coffee Collectives eget genbrugssystem fra den ene dag til den anden. Det var omtrent på samme tid, at Kleen Hub kom på banen med deres digitale pantsystem, og da Coffee Collective gerne ville fortsætte med genbrugskopper slog til dig:

»Rustfrit stål er et fedt materiale, fordi det ikke afgiver noget til kaffen og du kan bruge det rigtig mange gange, uden at det går i stykker. Samtidig havde de et app-system, som vi hurtigt kunne blive integreret i. Derfor valgte vi at tage springet og være med, selvom der kunne være nogle børnesygdomme.«

Alting tæller

Ifølge Klaus Thomsen er en af de store hæmsko ved Kleen Hubs nuværende system, at app-løsningen endnu ikke er særligt udbredt. Det kan være en barriere for at konvertere kunder over til genbrugsløsningen, fordi de først skal oprette sig på en ekstern app. Samtidig fortæller han, at Coffee Collective endnu ikke oplever den store udveksling af kopper på tværs af kaffebarer.

»Vi kan se, at mange af dem, der vælger en Kleen Hub-kop hos os, de afleverer den også hos os. Jeg havde egentlig troet, at de ville cirkulere mere på tværs, men det virker som om, at kunderne føler mere tilknytning til os end til Kleen Hub,« siger Klaus Thomsen og fortsætter:

»Der er heldigvis en del, der bruger koppen. Men vi er slet ikke der, hvor vi gerne vil være. Ideelt set skal det jo helst være flertallet, der genbruger og fåtallet der køber engangskopper.«

Man kan naturligvis altid spørge sig selv, om det overhovedet giver mening at tale om genbrugsløsninger, når der endnu er så relativt få, der benytter dem. Men ifølge Klaus Thomsen må den slags tanker ikke blive en undskyldning for ikke at gøre noget. Der skal investeres tid og energi i det, hvis man vil ændre udviklingen.

»Vi gør også det her, fordi vi gerne vil være lidt foran bølgen. Hvis de politiske vinde pludselig blæser i retning af, at man helt forbyder engangsemballage, så er det jo fedt at have erfaring med et alternativt system,« fortæller han og fortsætter:

»Det tager nok mange år, før vi når derhen – hvis det overhovedet sker. Men jeg tror helt sikkert, at de her systemer er vejen frem. Jeg håber dog ikke, at det bliver spredt for meget ud. Hvis man skal have 50 forskellige små pantsystemer, så er det dødsdømt. Det optimale vil nok være at have en lille håndfuld pant- og returordninger, som kan komme op i en skala, hvor det giver mening,«

Prøv WasteTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her