Innovation og samarbejde skal løse udfordringen med plast i bygge- og anlægsbranchen

Bygge- og anlægssektoren skal ifølge Danmarks klimaplan udsortere 25 % af sit plastikaffald til genanvendelse i 2025 og 75 % i 2030. I dag står udfordringerne i kø for at nå disse mål, men med innovativ tænkning og en tværgående indsats kan vi nå langt.
Brødtekst

Politikerne har besluttet, at der skal gøres en særlig indsats for at få plasten fra byggepladser ud af affaldsforbrændingen. 

Det skyldes, at plastaffald i dag er den væsentligste kilde til Danmarks CO2-udledning fra forbrænding af affald, og samtidig er brugt plast en alt for god ressource til blot at brænde den af. Derfor er det et virkelig godt initiativ at øge genanvendelsen af plast.

Men i dag er der mange udfordringer forbundet med at genanvende plast fra byggepladser; det er der mange årsager til – og dermed er det også mange små tandhjul, der skal skrues på for at få genanvendelsen til at køre på skinner. 

Plast er ikke bare plast

I Danmark er man i dag ikke ret langt med genanvendelse af plast fra byggeriet, hvor der kun for hård PVC findes en velfungerende returordning. 

Den plast, der benyttes i byggeri og anlæg, er dels plast på selve byggepladsen – fx emballageplast, anden form for engangsplast, dækningsplader og køreplader – og dels plast, der indbygges i byggeriet, dvs. byggematerialer af plast. 

For den plast, der bruges på byggeprocessen, er der en stor del blød plast i form af klar og farvet folie eller strækfilm, som kan bestå af polyethylen (PE) og andre plasttyper. For den plast, der indbygges i byggematerialer, udgør PVC den største andel og bruges i rør, afløb, fittings, tagrender, vinduer o.l. Men også her er der andre plasttyper i spil i byggeriet fx polyuretan og EPS (flamingo). 

De mange forskellige plasttyper er med til at gøre opgaven kompleks. En vigtig forudsætning er nemlig – uanset om det er mekanisk eller kemisk genanvendelse – at man kan overholde kvalitetskrav til det materiale, der skal genanvendes. Det kræver typisk kildesortering i forskellige fraktioner, hvor plasttype, farve, forurening og snavs er afgørende for både anvendelighed og pris. 

Skridt i den rigtige retning

I Aarhus Kommune har man lanceret en Plastikstrategi, som frem til 2025 skal bidrage til at minimere unødvendig brug af plast og sikre bedre genanvendelse. Bl.a. kortlægger og analyserer kommunen plastforbruget i lokale byggeprojekter for at fremme en smartere brug af plastik og udfase plast, hvor det giver mening. Arbejdet har bl.a. vist, at samarbejde mellem forskellige sektorer er afgørende.

Både i indsatsen i Aarhus og i andre undersøgelser ses, at de strikse kvalitetskrav fra affaldsbehandlerne til plastens kvalitet og renhed, er med til at gøre det vanskeligt at indsamle store fraktioner af genanvendelsesegnet plast på byggepladser. Der skal sættes ind i mange led for at løse dette, og i Aarhus har man identificeret nogle konkrete løsningsforslag til både entreprenørvirksomheder, aftagerledet og producenterne. 

Eksempler på konkrete løsninger 

Hos entreprenørvirksomhederne kan man etablere dedikerede oprydningsteams på store såvel som mindre byggepladser. At nogen har ansvaret for oprydning og sortering skaber erfaringsmæssigt en bedre skik omkring det. I dag har eksempelvis ren, klar emballageplast en stor genanvendelsesværdi, hvis man på byggepladsen får samlet den ind, før den bliver beskidt og blandet med andet affald. En anden vigtig pointe er, at der på de fleste byggepladser er indretningsmæssige udfordringer med at få plads til sortering, og dette kan kun løses i samarbejde mellem bygherre, rådgiver, entreprenør, byggevareleverandør og affaldsaftager.

Hos affaldsaftagere og plastopkøberne er der brug for innovation og samarbejde med entreprenørvirksomheder. Entreprenører sætter ikke tiltag i værk, hvis de ikke kan komme af med deres sorterede affald til en fornuftig pris. Og det er helt galt, når det ofte er dyrere at komme af med rent affald end blandet brandbart affald. Der er bl.a. behov for, at aftagerne finder måder at eftersortere og rengøre plast på, så det bliver attraktivt at frasortere det som en separat fraktion. 

Der skal også sættes ind hos producenterne

Også hos producenterne ligger der en opgave i at mindske klimapåvirkningen fra emballager og produkter; mange kan fx ændre deres emballagefolier. Det er i dag lettere at genanvende klar plast end farvet, så hvorfor ikke sende et bæredygtigt signal ved at gå over til klar plast med minimalt farvetryk på?

Desuden er der en vigtig rolle for genbrugsstationer, som især mindre håndværkere benytter. Bedre muligheder på genbrugspladserne for at sortere forskellige plasttyper kan bidrage til øget genanvendelse. På nogle genbrugsstationer skal man fx stadig putte flamingo og farvet plast i blandet brandbart, hvilket er spild af en god ressource. I flere kommuner, herunder Aarhus, indsamles begge fraktioner til genanvendelse.

Start med at spare på plasten

Det er godt at genanvende, men det er bedre at reducere. Eksempelvis emballager som dunke og tanke kan muligvis bringes retur til genfyldning. Det er også værd at undersøge, om man kan undgå unødige plastmængder i emballage fx ved en tyndere folie til indpakning af byggematerialer. Dette kræver naturligvis en dialog med de enkelte leverandører. Men i sidste ende vil der være en gevinst for begge parter i form af besparelser og mindre forbrug af plastik. 

Sådan er der på mange byggepladser mange ”små” kilder til at spare på plasten; det gælder blot om at gå systematisk til værks. 

Nødvendigt sektorsamarbejde om plastik 

Ifølge Danmarks klimaplan skal udsortering af plastik i bygge- og anlægsbranchen bl.a. løses gennem det sektorsamarbejde, som netop er blevet etableret mellem Miljøministeriet og Dansk Industri. 

Men det betyder ikke, at bygge- og anlægsbranchen, kommuner og andre med indflydelse på genanvendelse af plast kan sætte sig tilbage og vente. Erfaringen fra Aarhus Kommune er, at blot det at kigge systematisk på plast på byggepladser fører til ideer, der kan gennemføres her og nu. Så det handler bare om at komme i gang!