Hetzen mod affaldsforbrændingsanlæg skader klimaet

At nedbringe affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark vil beviseligt øge CO2-udledningen i EU, og det vil ikke øge genanvendelsen, skriver Lars Vedel Jørgensen, F&U Direktør i Combineering A/S.
Brødtekst

Det er efter vores mening helt forkert at opfatte genbrug af affald som et isoleret nationalt anliggende.

Som et lille land kan Danmark ikke opføre alle de industrielle anlæg, der er nødvendige for at alle materialer i samfundet skal kunne recirkuleres på bedste vis inden for landets grænser. Eksempelvis har vi i dag ingen industrier, der kan genanvende metaller som f.eks. stål, kobber og aluminium; vi har en begrænset kapacitet til genanvendelse af papir og pap, og vi har stort set ingen anlæg, der kan sortere og oprense emballageplast fra husholdninger. 

Og årsagen er, at sådanne anlæg typisk skal være meget store for at være rentable, og Danmark har ikke alene tilstrækkelige mængder til at føde et anlæg alene. 

Forkert at isolere Danmark i genanvendelses regi  

Mange af disse industrielle genanvendelsesanlæg er ofte meget energitunge, så her lader vi altså andre europæiske lande udlede dét CO2, som rettelig stammer fra dansk affald. Til gengæld har vi andre genanvendelsesindustrier i Danmark, der importerer råvarer fra udlandet, som f.eks. Scanmetals og Meldgaard, der i international målestok ligger i den absolutte top, når det gælder om at udsortere genbrugelige metaller fra slagger. 

Alle indenfor genvindingsindustrien har for længst lært at navigere i denne internationale virkelighed, og det vækker derfor undren, at nogle stadig ønsker at Danmark skal være en ø i genanvendelseshavet. Dette gælder også på klimaområdet, hvor der arbejdes flittigt på tiltag, der måske nok sparer CO2 i Danmark og får Danmark til at se bedre ud i europæisk sammenhæng, men som øger CO2-udledningen i EU markant.

Vi har i Danmark en række affaldsforbrændingsanlæg, der igennem en lang årrække har medvirket til at undgå deponering af forbrændingsegnet affald i Danmark. Disse anlæg er særdeles effektive til at udnytte energien i det affald, der forbrændes, idet de har en 100% udnyttelse til el og fjernvarme. Dette skal ses i forhold til affaldsforbrændingsanlæg i lande uden fjernvarme, hvor kun ca. 30% af energien kan udnyttes.

I en årrække har der været en mindre overkapacitet på nogle af de danske forbrændingsanlæg, og man har derfor importeret husholdningsaffald, som er forsorteret for genanvendelige materialer, fra andre EU-lande, der ikke er i stand til at nyttiggøre dette affald.

Hvorfor importere affald fra andre lande for at brænde det?

Svaret er, at i dag er alt affald en ressource, hvis det håndteres korrekt - og meget af det er en potentiel risiko, hvis det håndteres forkert. Dette uanset om affaldet har en positiv eller negativ værdi.

Miljømæssig og økonomisk giver det mening eksempelvis at eksportere vores indsamlede metaller til udlandet til genanvendelse.

Ligeledes er det den bedste løsning for forsorteret husholdningsaffald fra eksempelvis Irland og Italien at blive importeret af lande som Danmark og Sverige, hvor det kan energiudnyttes på en sikker måde, og hvor også restindhold af metaller nyttiggøres fuldt ud. I dag ender en stor del af husholdningsaffaldet i mange europæiske lande stadig på deponier, hvor man ikke udnytter energien i affaldet, men tværtimod har et større eller mindre udslip af metan. Selvom disse lande bygger affaldsforbrændingsanlæg, så vil de som nævnt kun kunne udnytte cirka 30% af energiindholdet, da de ikke har fjernvarme.

Ligesom tyske kobberværker tjener penge på kobber, der indsamles i Danmark, så er den økonomiske fordel for den danske stat og fjernvarmekunderne ved import af affald da også betragtelig. 

Således er der ud fra et praktisk og videnskabeligt synspunkt ingen tvivl om, at det vil være gavnligt for klimaet at Danmark fortsat påtager sig en lille del af den globale samfundsmæssige opgave, det er at stille vores overskydende forbrændingskapacitet til rådighed for lande, der ikke er i stand til at opnå lignende udnyttelse af energiindhold i affald. Vel at bemærke affald, hvor de genanvendelige fraktioner er udsorteret.

Hvorfor vil nogen så nedlægge affaldsforbrændingskapacitet?

Et gængs synspunkt er, at det vil nedsætte CO2-udledningen i Danmark, og derved få Danmark til at se bedre ud i forhold til øvrige lande. Men samlet set vil det jo øge CO2-udledningen i Europa ganske kraftigt. En pendant til dette er diskussionen om de tunge industrier i Danmark. Hvis vi nedlægger effektive danske anlæg, så sparer vi CO2 i Danmark, men øger udledningen endnu mere globalt. Det er jo ikke meningsfuldt.

Et andet argument, der ofte fremføres, er at det er svært at øge genanvendelsen i Danmark, samtidig med at der er stor forbrændingskapacitet. Det argument køber jeg ikke. 

Hvis vi kigger på genanvendelsen af husholdningsplast, husstandsindsamlet papir, pap, organisk affald m.fl., så har kommunerne allerede pligt til at indsamle det. Det er ikke dyrere for borgerne at sortere til genanvendelse, det er udelukkende et spørgsmål om oplysning, og om at gøre det let og effektivt.

På samme måde er der lovgivning på vej, som - hvis den laves hensigtsmæssig - over tid sikrer at producenter og industri producerer mindre affald samt håndterer affaldet ud fra et cirkulært synspunkt. Samtidig er der en sund og stærk samfundsmæssig trend, der trækker i samme retning.

Målet med disse tiltag er at nedsætte den mængde af dansk affald, som ikke kan genanvendes og derfor skal energiudnyttes. Men det giver rigtig meget mening for klimaet, at Danmark så importerer mere affald fra udlandet. Den vigtigste årsag er, at det sparer CO2 på europæisk plan, samtidig med at vi så kan ”betale” for det CO2 vores nabolande udleder, når de genanvender vores udsorterede genbrugsmaterialer.

Skal vi have så mange affaldsforbrændingsanlæg i Danmark til evig tid?

Nej – det skal vi ikke. Jeg er overbevist om, at vi løbende bliver dygtigere til at producere produkter, der skaber mindre affald, og hvor affaldsdelen bliver genanvendelig.

Men dette kommer utvivlsomt til at tage lang tid. Jeg vil tro, at hvis vi arbejder målrettet på den cirkulære dagsorden, så vil det give miljø- og klimamæssig mening at begynde at nedbringe den danske forbrændingskapacitet om 20-25 år. I mellemtiden skylder vi alle at agere miljømæssigt ansvarligt i forhold til, hvad der globalt set er bedst. Og for Danmarks vedkommende er det blandt andet at stille vores forbrændingsanlæg til rådighed.