Minkgrav fotograferet med drone af Miljøstyrelsen.
Minkgrav fotograferet med drone af Miljøstyrelsen.

Foto : Miljøstyrelsen

Forsker om døde mink begravet med kalk: Skaber »perfekte forhold« for metanproduktion

Hidtil har meget fokus været på, om deponerede mink udgør en trussel mod grundvandet. Nu advarer en førende forsker i deponigasser om, at den kalk minkene er begravet med kan fungere som en »metan-accelerator«.

Det skulle gå hurtigt med at finde løsninger for affaldsbehandling af millioner af døde mink, da de danske minkbesætninger begyndte at blive slået ned i starten af november. Mindst tre millioner døde mink fra smittezoner blev derfor begravet ved militærområder tæt ved Holstebro.

Selvom de både er døde og begravet, så kan minkene imidlertid fortsætte med at lave ballade mange år fremover. Det fortæller Peter Kjeldsen, undervisningschef ved DTU Miljø med mere end 25 års erfaring med deponigasser:

»Der er jo tale om deponi af mange millioner mink, som består af proteiner og organisk stof. Hvis de rette forhold opstå, så vil de danne en masse metan.«

Peter Kjeldsen understreger, at han aldrig har undersøgt minkgrave tidligere. Samtidig er det begrænset med nyere erfaringer med deponering af organisk affald i Danmark, da det stort set ikke har fundet sted siden 1997. Men i andre lande - særligt Kina - har man en del erfaringer med deponering af organisk affald.

»Det man ved fra biogasanlæg og lossepladser, som modtager rigtig meget organisk affald, det er, at det organiske stof vil begynde at gå i opløsning. Det danner en masse flygtige syrer og ammonium, som vil blive vasket ud med vandet,« fortæller Peter Kjeldsen og fortsætter:

»Alle de her forhold kan gøre, at metandannelsen har svært ved at komme i gang. De metandannende mikroorganismer kan nemlig ikke lide, når det er for surt, der er for meget brint eller der er for højt indhold af ammonium.«

Problemet opstår ifølge Peter Kjeldsen, når man smider kalk ned til minkene. Kalken er anvendt for at fjerne smitterisikoen fra minkene og forebygge nedsivning af stoffer til grundvandet. Men da det basiske kalk modvirker faldet i pH-værdi, så skaber det samtidig de »perfekte forhold« for metandannende bakterier.

»Hvis man har brugt rigtig meget kalk, så vil jeg vurdere, at metandannelsen bliver accelereret og kommer hurtigt i gang. Hvis man er lidt grov, så kan man sige, at man ændrer et potentiale for at forurene grundvandet til et potentiale for at forurene atmosfæren med drivhusgasser.«

Døde mink presses op til overfladen af gasser

Selvom de mange mink er pakket i lag, der ikke er alt for tykke og processen er forholdsvis anaerob, fordi tilgangen af ilt kan forventes at være relativt lille, så vurderer Peter Kjeldsen, at de døde mink er så letomsættelige, at det »nærmest svarer til at hælde slagteriaffald i jorden.«

At der allerede er en eller anden form for forgasningsproces i gang blev tydeligt tirsdag morgen, da DR kunne rapportere, at døde mink presser sig op nedefra og bryder igennem overfladen på deres massegrave. Det skyldes udvikling af gasser, der får de døde dyr til at svulme op til en slags »balloner«, som søger opad.

Ifølge Peter Kjeldsen er det ikke sikkert, at det er metangas, som får minkene til at boble op til overfladen på den måde. Det kan også være CO2. Han mener dog, at det burde undersøges nærmere:

»Det første man burde gøre, det er at undersøge, om der er gang i metandannelsen. Hvis det er tilfældet, så burde man kunne måle og registrere metan i luften over graven. Det kan man gøre ved hjælp af eksisterende screeningudstyr.«

Dernæst er der en række redskaber, der kan tages i brug til at håndtere eventuelle metanudslip. På de kinesiske lossepladser der modtager millioner af tons madaffald, anvender man udnyttelsesanlæg, hvor man pumper metanen op og putter den ind i en generator. Det er dog meget tvivlsomt, at det vil give mening at gøre ved minkmassegravene.

I stedet kan man ifølge Peter Kjeldsen eksempelvis overveje at anlægge et biocover og få nogle andre bakterier til at arbejde for sig – de metanotrofe. De tager metanen og bruger ilten fra atmosfæren til at nedbryde den til CO2, som er en markant mindre skadelig drivhusgas end metan:

»Om det kan lade sig gøre at anvende den løsning på en minkgrav har jeg svært ved at sige fuldkommen. Det er jo en helt ny situation, som vi ikke har undersøgt før. Men det ville i hvert fald være en passiv løsning, som man kunne undersøge.«

Uden stor betydning for klimaregnskab

Metan er en meget potent drivhusgas, da den er cirka 25 gange mere kraftfuld end CO2. Derfor er det nyttigt at vide, hvor stort et metanpotentiale, de tre millioner døde mink udgør. Fordi vi stadig er så tidligt i processen, så er det dog intet let regnestykke af få et præcist svar på.

Henrik B. Møller, seniorforsker ved Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet med speciale i biogas, forklarer, at der er en lang række ubekendte faktorer, som gør det svært at komme med en helt nøjagtig vurdering af metanpotentialet fra de begravede mink og hastigheden hvormed det bliver produceret.

»Hvor meget kalk er der tilsat? Hvor meget metan bliver omsat i jorden?« lyder nogle af de usikkerheder, som han lister op over telefonlinjen.

Forskeren kommer dog med et estimat for, hvor stort et metanpotentiale, som de tre millioner mink ville have, hvis de var blevet anvendt i et biogasanlæg. Også her er der en grad af usikkerhed, da Henrik B. Møller blandt andet mangler data for mængden af tørstof i en mink. Et forsigtigt bud lyder dog på, at de mange mink ville kunne omdannes til cirka 300.000 kg metan i et kontrolleret miljø på et biogasanlæg.

Da metan som sagt er en langt kraftigere drivhusgas end CO2, så skal dette tal ganges med faktor 25, hvis man vil måle klimaeffekten af den potentielle udledning:

»Det svarer til cirka 8000 ton CO2 hvis al metan udledes, men dette vil næppe være tilfældet. Et mere realistisk bud vil være ca. halvdelen, svarende til ca. 230 danskeres årlige CO2 udledning.«

Samtidig lægger Henrik B. Møller dog vægt på, at det lige nu er ganske koldt nede i jorden, måske seks til otte grader. Det er ikke optimalt for metanproduktion, og derfor vurderer Henrik B. Møller, at vi vil se en mere langsigtet metanudvikling fra de begravede mink. At de vil udvikle metan fra deres massegrav, er han dog ikke i tvivl om.

Mink begravet for tæt på populær badesø

At affaldshåndteringen af de mange millioner døde mink er alt andet end problemfri, blev yderligere slået fast tirsdag eftermiddag denne uge.

Her sendte Miljø- og Fødevareministeriet en pressemeddelelse ud, fordi det har vist sig, at en del af de mink, der er begravet ved Holstebro, er blevet placeret blot 200 meter fra den nærliggende Boutrup Sø. Derfor arbejder Fødevarestyrelsen lige nu på højtryk for at finde en løsning, så badesøen ikke bliver forurenet med fosfor og kvælstof fra de døde mink.

»Det her skal løses hurtigst muligt, og derfor skal der straks handles på det,« siger fødevareminister Rasmus Prehn i pressemeddelelsen, hvor han desuden kalder situationen for »beklagelig«.

Blandt de løsninger der kigges på, er muligheden for at etablere drænrør, der sikrer, at den forurenede væske opsamles og renses, så den ikke kommer i nærheden af søen. Fødevarestyrelsens direktør understreger dog, at der ikke er nogen smitterisiko forbundet med den potentielle udledning.

Allerede søndag gik Viborgs borgmester Ulrik Wilbek (V) desuden til Jyllands-Posten og krævede i et interview, at alle begravede mink skal graves op igen og brændes af.

»Vi har tidligere set, at man har gravet dyr ned, hvor man først har vurderet, at det var ufarligt, og senere er det kommet frem, at det har konsekvenser. Det er lidt en tikkende bombe at have sådan noget liggende i jorden i forhold til drikkevand og den slags, og det gør vores borgere utrygge for fremtiden,« sagde han i den sammenhæng til Jyllands-Posten.

I et ministersvar fortæller fødevareminister Rasmus Prehn, at der blev undersøgt en række alternativer til deponering af de døde mink. Blandt andet undersøgte Den Nationale Operative Stab (NOST) under Rigspolitiet muligheden for at opbevare døde mink på »et skib eller en pram« eller på et fast grundlag, som kunne sikre imod nedsivning.

Disse ideer blev dog fravalgt i første omgang, blandt andet på grund af udfordringer med den hurtige forrådnelsesproces i de aflivede mink.

Prøv WasteTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her