En cirkulær økonomi er ikke altid positiv

Vi taler om cirkulær økonomi som noget, der altid er positivt. Men det er ifølge den pensionerede projektleder Finn Langgaard ikke tilfældet.
Brødtekst

Alle udsagn om cirkulær økonomi omtaler det som værende positivt. 

Men der er ikke nogen ensartet redegørelse for, hvornår en handling resulterer i en positiv cirkulær økonomi. Derfor har man heller ikke mulighed for at fastlægge, hvornår handlingen medfører en negativ cirkulær økonomi. Den slags skal vi vide, så det bør undersøges. 

Det gælder ikke mindst i forhold til Miljøministeriets handlingsplan for cirkulær økonomi.

Manglende viden om CO2-besparelser

Der er i Miljøministeriets materiale om cirkulær økonomi anført tal for de CO2-besparelser, som de enkelte fraktioner repræsenterer ved genanvendelse.

Men det er væsentligt at få oplyst baggrunden for disse tal: Er de gældende for hele den indsamlede mængde eller kun for den del, som reelt kan forventes at blive materialegenanvendt?

Er der i de oplyste tal fraregnet de CO2-mæssige omkostninger ved etablering og drift af indsamlingsordninger – og tab ved at udtage mængden fra affaldsforbrænding?

De oplyste tal er beslutningsgrundlaget, så de skal være korrekte. Det er de efter min opfattelse ikke. 

Det må være et krav, at der oplyses tal, hvor CO2-værdien af de færdige materialer klar til genanvendelse er fratrukket de tilsvarende omkostninger fra samtlige forudgående processer og beregnet for den andel, som pt. kan forventes at blive genanvendt til nye materialer.

Derudover er alle tanker om at gavne klimaet på nationalt niveau, hvilket er ødelæggende for den helhedstænkning, der giver bedst mulighed for reelt at gavne klimaet.

Hvad kan resultere i en negativ cirkulær økonomi?

Formålet med at udsortere materialer til genanvendelse er at bevare de værdier, som materialerne indeholder. Disse værdier kan måles monetært (altså i kroner og øre) eller ’økologisk’, for eksempel ved beregning af den CO2-værdi, som de indeholder eller repræsenterer.

For begge værdiansættelser kan det beregnes, hvornår der opnås en positiv cirkulær økonomi:

- Hvis de operationer, som frasortering medfører i form af indsamling (herunder etablering af indsamlingsordninger med anskaffelse af beholdere og biler, omlastefaciliteter, indsamling, omlastning, transport, sortering, rensning og forberedelse til genanvendelse med videre) medfører større CO2-udledning, end de indsamlede og reelt materiale-genanvendte materialer repræsenterer, vil der ikke være opnået en positiv, økologisk cirkulær økonomi.

- Hvis mængden af indsamlede materialer, som reelt kan afsættes til materiale-genanvendelse, repræsenterer væsentlig mindre værdi end de udgifter og tab, der har været ved frasortering, indsamling med videre, vil den monetære cirkulære økonomi være negativ.

- Hvis man medregner indtægter fra salg af indsamlede materialer ved efterfølgende afsætning til energiformål, må man også indregne tilsvarende tab ved at fjerne materialerne fra affaldsforbrænding. Disse omkostninger kan beregnes såvel ’økologisk’ som monetært.

Der skal skelnes mellem positiv og negativ cirkulær økonomi

Man kan beslutte sig for, hvor negative de to faktorer hver for sig må være, før man undlader at indsamle et givet materiale til materiale-genanvendelse, men man kan ikke – som det er sket i den fremlagte handlingsplan – se helt bort fra, at der er forskel på positiv og negativ økonomi i den cirkulære proces.

Der foreligger ikke for de besluttede fraktioner en reel kalkulation for hverken den monetære eller den økologiske økonomi – og der er for ingen af fraktionerne foretaget en reel vurdering af, om det har en positiv effekt på klima og/eller økonomi at gennemføre en indsamling.

For en række af de materialer, som nu skal indsamles, er der med meget stor sikkerhed en negativ økonomi, såvel økologisk som monetært. 

Dette forhold er forholdt beslutningstagerne. Hele grundlaget for Folketingets beslutninger er derfor forkert. 

Man tror på og regner med, at de besluttede tiltag har en positiv effekt i forhold til klimaproblemet, mens det modsatte reelt er tilfældet for flere af de besluttede fraktioner. Det gælder specifikt for plast, tekstil og karton fra fødevareemballager. 

Problemet i den forbindelse er, at man satser på borgernes velvilje til at sortere affald. Denne velvilje er imidlertid afhængig af, at borgerne har tillid til, at indsatsen har en positiv effekt, at de frasorterede materialer reelt bliver genanvendt og ikke hverken brændt, energiudnyttet, deponeret eller eksporteret til lande, hvor det er yderst tvivlsomt, at der opnås en efter danske forhold acceptabel affaldsbehandling. 

Hvis materialerne ikke genanvendes, er det vanskeligt at argumentere for den ekstraregning, de mange nye indsamlingsordninger giver – en årlig ekstraudgift på anslået cirka 800 kroner i gennemsnit for hver eneste husstand i landet. 

I Fredensborg kommune er det gennemsnitlige gebyr for alle ordninger ud over restaffald steget med 522,00 kroner per husstand - og vi mangler stadig at implementere og opkræve for ordninger for madaffald, tekstiler og fødevarekartoner.

Merudgiften bliver derfor med sikkerhed ikke de 55 kroner per husstand, som blev udmeldt af Miljøministeren.

Udfordringer med energigenvinding

Lige nu er affaldsforbrændingsanlæggene i skudlinjen, fordi de udleder CO2 ved forbrænding af affald, og fordi de af politikere og visse organisationer anses for at stå i vejen for mere genanvendelse. Som jeg ser det, så er de største problemer i forbindelse med energiindvinding:

- At energigenvinding i EU reelt regnes for genanvendelse. Det skyldes, at alle materialer, som tilføres et sortereanlæg som ’rene fraktioner’, regnes for genanvendt. Det gælder altså også de mængder, som efterfølgende energigenvindes, deponeres eller eksporteres til tvivlsomme formål.

- At energigenvinding på cementfabrikker og lignende giver ringere energiudnyttelse og dermed et reelt tab af energi i forhold til at anvende materialerne i et dansk affaldsforbrændingsanlæg. Dette forhold er ikke taget i betragtning på nogen måde.

- At vi skal bruge store mængder energi på at etablere og drive nye indsamlings-systemer og fragte materialerne langt for at få genanvendt en beskeden del, hvorefter væsentlige andele energigenvindes i industrielle anlæg.

Sorteringen bliver dermed i høj grad en operation, der skal sikre, at affald kan ændre anvendelse til et brændsel, som er rent nok til at blive anvendt som brændsel på industrielle anlæg, så mængderne til deponering nedbringes.

- At borgerne bildes ind, at materialerne bliver genanvendt, hvilket de i vid udstrækning IKKE gør i forhold til de termer, som vi bruger i Danmark.

Danmark kan ikke leve op til EU’s målsætninger

I Danmark har vi kapacitet til at brænde alt forbrændingsegnet affald i vores affaldsforbrændingsanlæg og har for længe siden forbudt at deponere brændbart affald. 

Vi udnytter altså det affald, som i andre lande deponeres – og vi gør det via vores udbredte fjernvarmesystemer, via en kombineret produktion af el og varme – og ved at have maksimeret energiudnyttelsen med røggaskondensering (på de fleste anlæg), og samlet set giver disse tiltag en meget høj energiudnyttelse.

Men i Danmark kan vi ikke medregne energiudnyttelse af affaldet i vores opgørelse af genanvendte materialer, fordi affaldet er kildesorteret og altså ikke sorteret på store, centrale anlæg – og fordi energiudnyttelsen af restaffald, som kun indeholder beskedne mængder reelt genanvendelige materialer, sker på affaldsforbrændingsanlæg. 

Dette forhold betyder, at vi reelt ingen mulighed har for at leve op til EU’s målsætninger for den andel af affaldet, som bliver genanvendt. 

I forsøget på at få acceptable genanvendelsesprocenter, tvinger vi os selv til at indsamle og at få genanvendt en række materialer, som reelt ikke egner sig til genanvendelse – og som med stor sandsynlighed for nogle af fraktionernes vedkommende heller ikke kan påregnes at blive det.

Så hvad kan vi gøre? 

Vi skal nøjes med at indsamle de materialer, som har en positiv cirkulær økonomi.

Når disse materialer er udsorteret, vil resten være restaffald – og vil reelt kun kunne behandles via enten deponi (ikke lovligt i Danmark) eller ved forbrænding med høj energiudnyttelse.

For at brænde med en energiudnyttelse, som kan betragtes som energigenvinding og dermed som genanvendelse, skal vi naturligvis overholde nogle rimelig strenge krav:

1.  En væsentlig del af de genanvendelige materialer (altså de materialer, der har en positiv cirkulær økonomi) skal være udsorteret. Det gør vi i Danmark ved kilden og ikke på centrale sortereanlæg.

2. Forbrændingen skal ske med en energiudnyttelse på mere end 90 procent af affaldets energiindhold. I praksis vil det medføre, at alle forbrændingsanlæg skal have etableret røggaskondensering.

Vi kan med disse krav omdøbe vores affaldsforbrændingsanlæg til energianlæg som har tilladelse til også at brænde affald, og som dermed er underlagt kravene hertil. Ved modtagelsen opdeles læssene i henholdsvis affald og energimaterialer / brændsel. 

Alt importeret affald regnes for energigenvundet og altså genanvendt. Da alternativet for dette affald er deponering, kan man med god samvittighed regne det for CO2-neutralt.

Opdelingen vil stille krav til affaldsleverandørerne, som ud fra deres sorteringsindsats betaler en lav afgift, hvis sorteringen er god nok, og en betydeligt højere afgift, hvis den ikke er.

Man kan dermed virtuelt opdele den silo, hvor de modtagne mængder opbevares, til brug for hhv. affald og energimaterialer – det overflødiggør en fysisk opdeling. 

Tilsvarende skal værkets energiproduktion opdeles mellem affald og brændsel, således, at den ene del registreres som brændt og den anden del som materialer, som er energigenvundet. Den sidste del medregnes i de nationale tal for genanvendelse.

Vi må konstatere, at reglerne i EU nu engang er uhensigtsmæssige for Danmark og ikke kan forventes ændret af hensyn til et enkelt, lille land, som ikke passer i den store skabelon. Så må vi lære at bruge reglerne, så de kommer til at passe. Det kræver indsigt og mod!

Prøv WasteTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her