Der er et stort potentiale ved længere reklamationsperiode

Mange defekter indtræffer, når elektronik er 2-5 år gammelt. Det viser en ny undersøgelse fra Region Hovedstaden. Alligevel er der stor uenighed om hvad en længere reklamationsperiode vil betyde for produktlevetider, skriver Michael Søgaard Jørgensen.
Brødtekst

Strategier for at sikre længere holdbarhed eller levetid for forbrugerprodukter - ikke mindst for elektriske og elektroniske produkter (herefter ”elektronik”) - diskuteres meget disse år i Danmark og internationalt. Det sker som del af både strategier for cirkulær økonomi og klimastrategier.

I dette blogindlæg præsenteres resultater fra et nyt survey i Region Hovedstaden, der viser, at forlængelse af den såkaldte reklamationsperiodes længde for elektronik ud over de nuværende 2 år kan have et miljømæssigt potentiale. Surveyet viser, at en stor andel af defekterne indtræffer, når produkterne er 2-5 år gamle. En forlænget reklamationsperiode kan således sikre, at flere produkter bliver repareret og ikke blot bliver kasseret, når de bliver defekte.

Stort miljømæssigt potentiale ved forlænget produktlevetid for elektronik

Der er stor miljømæssig og klimamæssig værdi i, at elektronik holder længere - evt. efter at være repareret - sammenlignet med miljøbelastningen ved at producere et nyt produkt til erstatning for et kasseret produkt. Det skyldes, at den miljømæssige gevinst ved genanvendelse af elektronik er væsentlig mindre end gevinsten ved forlængelse af et produkts levetid.

Flere undersøgelser har således vist, at det kun ved meget gamle produkter med meget lavere energieffektivitet end hos nye produkter KAN være en klimamæssig gevinst at udskifte et defekt produkt med et nyt mere energieffektivt produkt – i stedet for at få det defekte produkt repareret. For produkter med lavt energiforbrug i brugsfasen sammenlignet med produktionsfasen – f.eks. mobiltelefoner og køkkenmaskiner - er der overhovedet ikke et energimæssigt eller klimamæssigt argument at udskifte et produkt på grund af nyere produkters højere energieffektivitet (se gennemgangen af disse undersøgelser i et tidligere blogindlæg.

Kontroversen om reklamationsperiodens betydning

Aktuelt drøftes hvilken betydning den danske reklamationsperiode på 2 år har for elektroniks levetid - og herunder hvad periodens længde betyder for hvor mange defekte produkter, der kasseres uden at være forsøgt repareret.

En EU-undersøgelse peger på, at det kritiske for effekten af en reklamationsret er længden af den periode inden for hvilken forbrugeren skal gøre opmærksom, at der er en mangel ved produktet – den såkaldte formodningsperiode.

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside www.forbrug.dk skal en mangel ved et produkt forstås således: ”Ordet ”mangel” er et juridisk udtryk, der dækker mere end det, man normalt forstår ved fejl som fx materiale- eller produktionsfejl. Hvis der er givet forkerte oplysninger om varen, kan det være en mangel. Det kan også være en mangel, hvis du [producent eller forhandler] har forsømt at give kunden nogle vigtige oplysninger om varen. Det er en forudsætning, at manglen – eller årsagen til den – var til stede på leveringstidspunktet.”

Formodningsperioden er i Danmark 6 måneder; i denne periode er det forhandleren, der skal bevise, at en mangel ved ikke produkt IKKE var til stede, da produktet blev købt – dvs. i de første 6 måneder af produktets levetid FORMODER man, at manglen var til stede på købstidspunktet. Derefter - fra produktet er 6 måneder gammelt til det er 24 måneder gammelt - dvs. i ¾ af reklamationsperioden på 2 år - er det forbrugeren, der skal bevise at manglen var til stede, da produktet blev købt..

Mange defekter indtræffer, når elektronik er 2-5 år gammelt

I det følgende præsenteres resultater fra et nyt survey i Region Hovedstaden, som viser, at at en væsentlig andel af defekterne på elektronik sker, når produkterne er mellem 2 og 5 år gamle. Dvs. at en længere reklamationsperiode KUNNE betyde, at væsentligt flere produkter blev repareret.

Forbrugersurvey i Region Hovedstaden

Surveyet er gennemført i forbindelse med projektet ”Affald og ressourcer på tværs” i efteråret 2020 og fokuserer på forbrugernes reparationsbehov og -erfaringer i Region Hovedstaden. Surveyet er udført af et analysebureau blandt et repræsentativt udsnit af borgerne i regionen på 1000 personer.

Surveyet omfattede tre produktområder - elektronik, tøj og møbler. For elektronik blev forbrugerne bl.a. spurgt om deres reparationsbehov og –erfaringer inden for 8 produktgrupper: mobiltelefoner, computere, TV-apparater, tre grupper af hårde hvidevarer (køleskabe og frysere, opvaskemaskiner samt vaskemaskiner og tørretumblere), køkkenudstyr (blender, brødrister, el-kedel m.m.) samt værktøj.

I nedenstående tabel vises omfanget af reparationsbehov og andelen af reparerede produkter samt andelen af reparationsbehovene, der opstod, da produktets alder var henholdsvis mindre end 2 år, 2-5 år samt 5-10 år gammelt. Tallene for hårde hvidevarer vises som et samlet interval for de tre forskellige grupper hårde hvidevarer, der indgik i surveyet.

Omfanget af reparationsbehov og andelen af reparerede produkter samt andelen af reparationsbehovene.
Illustration: Michael Søgaard Jørgensen

Hvor stort er problemet med manglende reparationer?

Surveyet viser, at 50-87% af den defekte elektronik IKKE repareres. De største reparationsproblemer i form af antallet af droppede reparationer ses for mobiltelefoner, computere og køkkenudstyr som følge af en kombination af korte produktlevetider, når de går i stykker, produkter der går i stykker i størst omfang og en stor andel defekte produkter, der ikke repareres.

Mange tidlige defekter: mobiltelefoner

For mobiltelefoner oplever 18% af husholdningerne i løbet af et år, at en mobiltelefon bliver defekt og har behov for reparation. 88% af disse defekter indtræffer inden produkterne er 5 år gamle. Trods mange reparationsmuligheder for mobiltelefoner hos nye, specialiserede butikker er det kun knapt halvdelen (45%) af de defekte mobiltelefoner, der bliver repareret.

Meget få reparationer: køkkenudstyr

Ca. 11% af husholdningerne oplever i løbet af et år at noget elektrisk køkkenudstyr går i stykker. Mere end halvdelen af disse defekter (57%) indtræffer inden produkterne er 5 år gamle. Meget lidt defekt køkkenudstyr repareres – kun 13% af de defekte produkter.

Relativt få reparationer: computere

For computere oplever ca. 10% af husholdningerne i løbet af et år, at en computer bliver defekt og har behov for reparation. Mere end halvdelen af disse defekter (57%) indtræffer inden produkterne er 5 år gamle. Trods mange reparationsmuligheder for computere er det kun halvdelen af computerne, der bliver repareret.

Meget få reparationer: TV-apparater, hårde hvidevarer og værktøj

TV-apparater, hårde hvidevarer og værktøj har lige så lave reparationsprocenter som køkkenudstyr - 13-14%. Forskellen til køkkenudstyr er, at TV-apparater, hårde hvidevarer og værktøj er noget ældre, når de går i stykker, Hvor 57% af defekterne på køkkenudstyr som nævnt indtræffer inden udstyret er 5 år gammelt, er det tilsvarende tal for TV-apparater 26%, for hårde hvidevarer 24-28% og for værktøj 36%.

Hvor mange reparationer opgives i Region Hovedstaden?

Hvis man ganger tallene for droppede reparationer fra surveyets 1000 husholdninger op til at omfatte de 860.000 husholdninger i Region Hovedstaden, viser surveyet, at der hvert år hos regionens borgere kasseres mindst 100.000 defekte mobiltelefoner og mindst 100.000 produkter inden for elektrisk køkkenudstyr uden at blive repareret!

Hvorfor repareres produkter ikke?

Høje reparationsomkostninger angives for mobiltelefoner som den vigtigste årsag til, at defekte produkter ikke repareres, og det samme er tilfældet for computere. Derimod er den hyppigste årsag for elektrisk køkkenudstyr, at udstyret ikke kunne repareres. Dvs. en del køkkenudstyr er designet således, at det ikke kan repareres eller fordi reservedele ikke er til rådighed.

For de produktgrupper, der har den relativt set højeste alder, når de går i stykker –TV-apparater, hårde hvidevarer og værktøj - er det lige som for mobiltelefoner og computere de høje reparationsomkostninger, der er den primære årsag til, at produkterne ikke repareres.

Kan EU’s eco-designdirektiv hjælpe?

For de produktgrupper hvor høje reparationsomkostninger er den primære årsag til at reparationer opgives, vil EU’s eco-designdirektivets seneste krav om tilgængelighed for reservedele IKKE løse problemet. Det er således IKKE manglen på reservedele, der er problemet for mobiltelefoner, computere, TV-apparater og hårde hvidevarer, men de høje reparationsomkostninger.

Denne konklusion om dyre reparationer understøttes af, at den primære måde at få repareret produkter på - ifølge surveyet - er, at forbrugerne selv reparerer produktet. Kun for mobiltelefoner er reparation hos en professionel reparatør mere hyppig.

HVIS elektrisk køkkenudstyr senere bliver omfattet af EU-krav om tilgængelige reservedele, kan det måske bliver muligt at reparere mere elektrisk køkkenudstyr, men høje reparationsomkostninger vil måske så blive den hyppigste årsag til, at udstyret alligevel IKKE repareres.

Potentialet ved en længere reklamationsperiode

Surveyet viser altså, at en stor del af de defekte produkter er mellem 2 og 5 år gamle, når de bliver defekte. Der er således 2-3 gange så mange produkter, der bliver defekte, når de er er 2-5 år gamle sammenlignet med den andel, der bliver defekte, når de er mindre end 2 år gamle.

Surveyet viser, at hvis den danske reparationsret blev forlænget til 5 år for disse produkter, og forhandlere og producenter skulle betale for reparation af disse produkter – med mindre produkterne var decideret misligholdte, så ville væsentligt flere produkter blive repareret – fra 17% flere af de defekte TV-apparater til 56% flere af de defekte mobiltelefoner. For køkkenudstyr kunne den tilsvarende forøgede andel af reparationer blive 35% og for computere 41%. Dermed ville ressourcetrækket og den tilknyttede klimaeffekt af det danske forbrug af elektronik blive væsentligt reduceret.

Dermed viser surveyet noget andet end Dansk Erhverv og Applia giver udtryk for, når de siger at ”at de fleste oprindelige mangler opstår inden for de første seks måneder af et produkts levetid. Derfor er forbrugerne godt dækket ind med de nuværende to år.”

Synspunkter på en længere reklamationsperiode

Trods de åbenlyse miljø- og klimamæssige fordele ved at få elektronik til at holde længere, viser den øjeblikkelige debat altså uenighed om, hvorvidt en længere reklamationsperiode vil betyde længere produktlevetider.

F.eks. mener Forbrugerrådet, at det er urimeligt, ” ….. at vi som forbrugere kan spendere en masse penge på en vare, som må forventes at have en lang levetid, og at der så nærmest går et jerntæppe ned mellem os og vores adgang til at klage efter blot to år – også selv om der tydeligt er tale om en fejl ved produktet.”

Omvendt giver Dansk Erhverv og Applia udtryk for, at en længere reklamationsperiode vil betyde, at forbrugerne vil kræve flere defekte produkter ombyttet til nye produkter – og dermed ikke betyde, at flere produkter bliver repareret.

Forbrugerrådets modargument er, at forhandleren kan tilbyde reparation af et produkt i stedet for ombytning til et nyt produkt, hvis ombytning vil være uforholdsmæssigt meget dyrere end reparation af produktet. Denne afvejning støttes af formuleringer på hjemmesiden www.forbrug.dk”Kunden kan i første omgang vælge, om han vil have varen repareret eller have en ny. Du [forhandleren] kan dog afvise kundens krav, hvis det fx er en meget dyr løsning for dig.” Hvorvidt en længere reklamationsret vil betyde en højere grad af reparationer er således op til forhandleren og til dialog mellem forbruger og forhandler.

Reklamationsperioden diskuteret i udvalg under Justitsministeriet

Den senere tids offentlige debat om fordele og ulemper ved en forlænget reparationsperiode har fundet sted parallelt med at et udvalg under Justitsministeriet har udarbejdet en betænkning, der bl.a. vurderer om den nationale valgfrihed i implementering af EU’s varedirektiv og direktivet om digitalt indhold ”kan og bør udnyttes til at understøtte den grønne omstilling”. Udvalget har derfor overvejet, ”hvilke konsekvenser for den grønne omstilling en eventuel forlængelse af reklamationsperioden kan have”.

De to EU-direktiver giver således medlemslandene ”…..både mulighed for en generel forlængelse af reklamationsfristen og for at fastsætte reklamationsfrister af forskellig længde for f.eks. forskellige produktkategorier (en såkaldt differentieret reklamationsfrist).” Udvalget har derfor overvejet disse muligheder.

En udtalelse, som udvalget indhentede fra Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, viser at de to ministerier mener, at ”længere produktholdbarhed og levetidsforlængelse gennem reparationer og andre levetidsforlængende tiltag, er de centrale virkemidler i forhold til at understøtte den grønne omstilling”. Ministerierne vurderer, at en forlængelse af reklamationsfristen primært vil have ”en indirekte effekt på den grønne omstilling”. Ministerierne vurderer således, at ”en forlængelse af reklamationsfristen vil øge incitamentet hos sælgere og producenter til at ændre varesortiment henholdsvis produktdesign i retning af produkter med længere holdbarhed, færre fejl og bedre mulighed for reparation.”

Udvalget synes ikke at mene, at forhandlerne har indflydelse på kvaliteten af de produkter, som de vælger at sælge. Udvalget har nemlig vurderet, at ”Længere produktholdbarhed og produktdesign, som muliggør billige og klimavenlige reparationer mv., er forhold, som producenterne i første række har rådighed over”.

Udvalget opfattede altså sit kommissorium meget snævert og mente derfor, at det faldt ”….uden for udvalgets kommissorium at overveje at indføre produktspecifikke krav til holdbarhed og mulighed for levetidsforlængelse gennem billige og klimavenlige reparationer, f.eks. krav om anvendelse af holdbare materialer, der har lang levetid, og som kan repareres, genbruges og genanvendes.”

Udvalgets flertal og mindretal

Flertallet i udvalget mente – på baggrund af udtalelser fra en række interessenter, at ”… længere produktholdbarhed og levetidsforlængelse gennem reparationer og andre levetidsforlængende tiltag, der er de centrale virkemidler for den grønne omstilling”. Flertallet mener imidlertid ikke, at der er ”….. grundlag for at antage, at en forlængelse af reklamationsfristen vil føre til, at produkterne på det danske marked vil få en mærkbar længere holdbarhed og levetid end det, der er sædvanligt i dag, eller at det vil medføre mærkbart flere reparationer.”

Flertallet afviste ligeledes at anbefale en forlængelse af formodningsperioden – dvs. den periode hvor det er forhandleren, der skal sandsynliggøre, at en mangel IKKE var til stede på købstidspunktet.

Kun udvalgets medlem udpeget af Forbrugerrådet TÆNK mente, at ”…. en reklamationsret på to år helt overordnet set ikke er udtryk for en rimelig balance mellem forbrugerens og den erhvervsdrivendes ansvar for produktet – særligt ikke ved varige forbrugsgoder”. Mindretallet anbefalede ”....en differentieret forlængelse af reklamationsfristen, dvs. seks år for varige forbrugsgoder og tre år for resterende forbrugsgoder” og pegede endvidere på, at ”… hovedårsagen til, at forbrugere ikke får repareret produkter efter reklamationsfristens udløb er, at det er for dyrt. En forlængelse af reklamationsfristen vil føre til, at flere forbrugere uden ekstra betaling får adgang til at få repareret deres defekte produkter.”

Holdbarhed og reklamationsperiode

Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem, hvor længe et givet produkt holder og reklamationsperiodens længde. Mangelbegrebet er således vigtigt, når man diskuterer hvornår en vare ikke ”fungerer”. Ifølge betænkningen fra udvalget under Justitsministeriet indebærer Varedirektivets begreb for en mangel ved et produkt, at der foreligger en mangel ved et produkt, ”…..hvis den konkrete salgsgenstand holder kortere tid end, hvad der er sædvanligt for en tilsvarende salgsgenstand ved normal brug”. Betænkningen beskriver et tænkt eksempel: ”Hvis en større elektronikvirksomhed f.eks. vælger at producere en smartphoneserie, således at de pågældende smartphones sædvanligvis bevarer deres funktioner og ydeevne i to til tre år, vil det – uanset en forlængelse af reklamationsfristen fra to til seks år – som udgangspunkt ikke udgøre en køberetlig holdbarhedsmangel, at den konkrete telefons ydeevne og funktioner bliver væsentligt forringet efter to et halvt år.”

Hvis en reklamationsperiode på 2 år faktisk er udtryk for, at producenten – og på dennes vegne forhandleren - formoder, at produktet ved normal brug og vedligeholdelse kun kan holde i 2 år, så er det klart at producent og forhandler ikke vil give en længere reklamationsperiode. Men det må være rimeligt at forvente, at den tekniske og funktionelle holdbarhed af produkter som mobiltelefoner, computere, TV-apparater, hårde hvidevarer, køkkenudstyr og værktøj er mindst 5 år. Dvs. at en reklamationsperiode på 5 år for elektronik vil være rimelig ud fra den produktlevetid, som forbrugere bør kunne forvente af disse produkter.

Når det er rimeligt med denne længde af en reklamationsperiode, skyldes det ikke, at fejlen på et såkaldt ”mandagsprodukt” med egentlige produktionsfejl først vil vise sig 2-5 år efter man har købt produktet. En reklamationsperiode på 5 år skal afspejle, at materialer og komponenter er valgt, så alle de pågældende produkter kan klare almindelig brug og vedligeholdelse i mindst 5 år!

Andre muligheder: Garanti som redegørelse for forventet levetid

Det er interessant, at betænkningen fra udvalget under Justitsministeriet omtaler muligheden for, at en forhandler og en producent af et produkt kan redegøre for den forventede produktlevetid. Dette er beskrevet således i betænkningen: ”Sælgeren og producenten kan endvidere bruge andre virkemidler end ændring af varesortiment henholdsvis produktkvalitet for at undgå mangler, f.eks. ved at det klart fremgår af købsaftalen, at salgsgenstanden har en holdbarhed, som er kortere [end] den sædvanlige, eller at prisen fastsættes under hensyn til produktets korte holdbarhed, således forbrugeren ikke med rimelighed kan forvente mere end den holdbarhed, som produktet faktisk har.” Anbefalingen om at beskrive den forventede levetid af et produkt stemmer overens med en af anbefalingerne fra det tidligere Advisory board for cirkulær økonomi fra juni 2018.

Der bør imidlertid også være en forpligtelse forbundet med at angive en forventet levetid. Det kunne være ved at producent og forhandler giver en garanti for produktets levetid. F.eks. ses på nogle vaskemaskiner en garanti på motoren på 10 år. En garanti er ikke det samme som reklamationsret. Ifølge hjemmesiden www.forbrug.dk udstedes garantier af sælger og ”....er en frivillig aftale mellem køber og sælger. Det er frivilligt for virksomheden, om den vil give en garanti eller lade være.” Når en virksomhed sælger en vare med en garanti, er det virksomheden der skal bevise, at en fejl ved varen ikke er dækket af garantien. Dvs. at en lang garanti kan således være mere værdifuld for en forbruger end en forlænget reklamationsperiode.

Længere reklamationsperiode eller garanti kan give indblik i flere brugererfaringer

Dansk Erhverv og Applia er nervøse for de økonomiske konsekvenser af en længere reklamationsperiode: ”....jo længere et produkt bliver brugt, jo sværere bliver det at afgøre, om problemet med produktet skyldes slid eller forkert brug – eller om der er tale om en oprindelig mangel, som var til stede på købstidspunktet. Det vil ofte kræve dyre undersøgelser af produktet for at prøve at afgøre det.”

Men hvis danske forhandlere i dialog med de danske afdelinger af elektronikproducenterne kun vælger at sælge produkter, som man forventer kan klare 5 års almindelig brug og vedligeholdelse, så vil en længere reklamationsperiode – eller alternativt en garanti – være en god mulighed for at forhandlere og producenternes danske serviceafdelinger kan lære af brugererfaringer gennem dialog med brugerne.

Surveyet fra Region Hovedstaden viser i hvert fald, at den nuværende reklamationsperiode på 2 år på elektronik IKKE dækker størstedelen af de defekter, der indtræffer - så der er mange brugererfaringer, som forhandlere og producenter kan få indblik i og have dialog om ved en forlænget reklamationsperiode eller en garanti på 5 år. Miljøet, forbrugerne og de fremsynede virksomheders konkurrenceevne fortjener, at der nu sker noget på dette område!

Prøv WasteTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her