Cirkulær økonomi – det uforløste potentiale

Der er brug for handlinger, der kan reducere klimabelastningen fra produktion og forbrug, og dermed synliggøre potentialerne i den cirkulære omstilling, skriver Sine Beuse Fauerby, der chefkonsulent for området cirkulær økonomi i IDA.
Brødtekst

Mandag 9. august var klimaforandringerne forsidestof på alle nyhedsmedier. IPCCs nyeste rapport satte dagsordenen, og fra både politikere og kommentatorer var der bred enighed om alvoren i rapportens konklusioner, som FN’s generalsekretær António Guterres omtalte som ”a code red for humanity”.  

Egentlig var der ikke meget overraskende nyt i rapporten, heller ikke når det kommer til, hvilke nødvendige handlinger vi både nationalt og globalt er nødt til at foretage. Igen og igen blev der i de danske reflektioner over rapporten talt om flere vindmøller, solceller, elbiler osv. Alt sammen afgørende i jagten på massive CO2-reduktioner og for transformationen fra olie, kul og naturgas til bæredygtige energikilder. 

Omstillingen af vores energisystem og transportsektor samt reduktion af landbrugets udledninger gør det bare ikke alene. 

Der var med få undtagelser ikke meget fokus på behovet for en omstilling fra den lineære brug-og-smid- væk økonomi til den cirkulære økonomi. Måske er det for banalt, at vores produktion og forbrug af elektronik, tøj osv. også er et område hvor der skal ske en transformation? Meget opmærksomhed fik denne omstilling i hvert fald ikke.

Heldigvis var det muligt at finde enkelte indlæg om at vores forbrug af materialer ikke er holdbart, set med klimabriller. Og slet ikke set ud fra det faktum, at danskerne er blandt de folkefærd i verden, som udleder allermest CO2 per borger, når man medregner den udledning, som vores forbrug medfører uden for Danmarks grænser.

Cirkulære potentialer flyver under radaren

”Begrænsning af vores ressourceforbrug er helt afgørende for at opnå en bæredygtig udvikling”, som Steen Gade skrev i et indlæg i Altinget Miljø (9/8), hvor han anfører behovet for hurtigst muligt at få vedtaget måltal for at nedbringe materialeforbruget både i Danmark og i EU samlet.

For vi må ikke glemme, at der bag vores import og ressourceforbrug ligger en klimabelastning. At udvinde råstoffer og forarbejde disse er ikke alene en belastning i forhold til arealforbrug og natur, det er også en klimabelastende affære. Derfor er det vigtigt at få med i ligningen, at øget genbrug og genanvendelse af alle de materialer, vi allerede har udvundet, vil kunne nedbringe forbruget af nye materialer.

Men kæden er tilsyneladende hoppet af et sted; i det hele taget virker det som om regeringen ikke for alvor er opmærksom på den cirkulære økonomis potentiale for at bidrage til CO2-reduktioner. Tankegangen er stadig præget af en lineær tilgang til klimaudfordringen, hvor det primært handler om at erstatte fossile brændsler med vedvarende energikilder. Men det er også vigtigt, at vi er opmærksomme på andre tiltag, der kan bidrage til at skabe balance i klimaregnskabet. 

Jeg mangler for eksempel stadig at høre, hvordan vi sætter fart under en cirkulær omstilling, hvor vi får langt mere genbrug af materialer, fremmer reparation og nye forretningsmodeller, og hvor vi deler og lejer og skaber mulighed for genanvendelse af de produkter, der ikke kan genbruges. Alt sammen tiltag, som bidrager til at reducere de globale CO2-udledninger, som er forårsaget af udvinding og forarbejdning af materialer. 

Og tiltag, som jeg i langt større målestok havde håbet at se i regeringens handlingsplan for cirkulær økonomi, som blev lanceret i sidste måned. 

Læs også: Regeringens handlingsplan for cirkulær økonomi møder kritik

Lanceret er måske det forkerte ord, for i givet fald var det en meget beskeden lancering, som bestod i at planen blev lagt ud på Miljøministeriets hjemmeside i begyndelsen af juli, hvor både politikere og familien Danmark var taget på ferie.

Det får man ikke meget opmærksomhed af, selv om projektet er vigtigt, og på den måde bekræfter præsentationen blot fornemmelsen af cirkulær økonomi som et overset redskab i den politiske klima-værktøjskasse. 

Lad os få potentialerne frem i lyset

Man kunne nemlig også have valgt at benytte den oplagte anledning, som en handlingsplan jo er, til at italesætte vigtigheden af cirkulær økonomi. Til at lægge en ny retning for produktion og forbrug - og sætte turbo på den cirkulære omstilling. 

Udfordringen er måske, at den fremlagte handlingsplan hverken har formatet eller de nødvendige tiltag til at gennemføre den opgave. 

Tilbage står vi i givet fald med en national handlingsplan for cirkulær økonomi, som ikke rigtig bidrager til at slukke de røde lamper, som IPCC-rapporten har tændt, og som jo har lyst længe.

Og det er for ærgerligt. IPCC-rapporten er jo i sig selv et kæmpe udråbstegn om, at der er brug for alle relevante redskaber, som kan bidrage til at mindske klimaudfordringerne.

Set i dét lys burde den nationale handlingsplan for cirkulær økonomi have været fyldt med konkrete handlinger, som kan realiseres her og nu. Med de røde lamper in mente, er det i hvert fald en sammenhæng, der næppe er råd til at overse i fremtiden.

Prøv WasteTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her

Nævnte firmaer