Begrænset forebyggelse i forebyggelsesplan

Den længe ventede affalds- og forebyggelsesplan rummer mange spændende initiativer, men det er så som så med konkrete tiltag, der skal sikre affaldsforebyggelse, mere reparation og genbrug, mener Dansk Affaldsforening.
Brødtekst

Efter tre års venten og endnu flere udskydelser har Miljøministeriet nu endelig offentliggjort Danmarks næste affaldsplan. 

Planens ca. 180 sider og 126 initiativer kan ved første øjekast synes omfattende og ambitiøse. Imidlertid er planen primært en opsamling af de EU-tiltag, Danmark under alle omstændigheder skal implementere, og tiltag, der allerede er besluttet ved andre lejligheder.

Det nye og interessante er, at det er en kombineret affalds- og forebyggelsesplan, under overskriften ’cirkulær økonomi’. 

For meget vanetænkning 

Det er positivt, at samtænke de to indsatser, men en nærmere læsning afslører desværre en fortsat stor grad af vanetænkning – mange konkrete initiativer for affaldssortering, genanvendelse og organisering – og mange noget mere luftige tanker om produktdesign, levetidsforlængelse, affaldsforebyggelse, reparation og genbrug.

Det er ærgerligt, når et bredt kor af aktører – lige fra forskere, borgerorganisationer og fagforeninger til erhvervsorganisationer – ønsker netop langt større og mere håndfast fokus på disse øverste niveauer i affaldshierarkiet og inderste loops i den cirkulære økonomi.

Dansk Erhverv slog for nylig til lyd for et grønt skattefradrag for reparationer, og Forbrugerrådet Tænk argumenterer for at forlænge reklamationsretten fra 2 til 6 år – begge gode forslag, Dansk Affaldsforening længe har talt varmt for og som helt oplagt kunne have været en del af planen. 

Savner større ambitionsniveau 

Derudover er det mærkværdigt, at tekstiler – som havde et helt afsnit i den seneste forebyggelsesplan Danmark uden Affald II – nærmest er ikke eksisterende i denne nye, på trods af at danskerne efter planen skal sortere hullede sokker og slidte lagner fra 2022. 

Det forhold har også Michael Søgaard fra Aalborg Universitet undret sig over i en grundig og kritisk gennemgang af regeringens handlingsplan for cirkulær økonomi. Det ville klæde planen med initiativer, der gjorde genbrug, reparation og cirkulære forretningsmodeller for tøj og tekstiler mere attraktivt.

I kommunerne og affaldsselskaberne har vi gennem årene vist, at vi også i stigende grad arbejder med forebyggelse, genbrug og reparation – ofte i samarbejde med såvel kommercielle som socialøkonomiske og frivillige aktører. De to vindere af Dansk Affaldsforenings verdensmålspris – AVV’s Godt Gjort-initiativ og Odense Renovations EU-støttede Cirkulær i Odense-projekt – er glimrende og profilerede eksempler. 

Men faktisk kan initiativer af lignende art findes i masser af kommuner på lokalt plan. Nu vil vi gerne videre endnu – hvad også Danmarks Naturfredningsforening og IDA bakker op om. Det er ærgerligt, at staten misser en oplagt chance for at hæve ambitionsniveauet på nationalt plan.

Vi savner derfor langt flere konkrete indsatser på forebyggelse end affald i Miljøministeriets handlingsplan for cirkulær økonomi.