Affaldsbranchens rolle i kampen mod og med de voksende bjerge af overskudstekstiler

De offentlige må ikke innovere, indsamlerne oplever ikke efterspørgsel og de små innovatører er for små til at det batter i det store billede. Der er udfordringer nok at tage fat på, skriver tænketanken Tekstilrevolutionen.
Brødtekst

Der er penge i tekstiler - rigtig mange penge - og når man producerer nyt, så kan man pt. også løbe fra oprydningsarbejdet, både der hvor ens produktion sviner i produktionslandene og her i Danmark når tøjet ikke længere har værdi for forbrugeren. I Danmark blev der i 2018 forbrændt 40.000 tons husholdningstekstiler efter, at de var blevet smidt ud i en skraldespand. 

Mængden af producerede fibre er stødt stigende og har været det i virkelig mange år. Der ligger altså et kæmpe problem i vores overforbrug, som ikke bare kan løses ved at håndtere tekstilaffaldet bedre.

Større fokus på affaldshierarkiet

Men tekstilaffald er nu det, der skal indsamles og når vi går ind i 2022 skal Danmark indsamle dem separat. Det offentlige skal indsamle affaldstekstilerne, det som ikke kan genbruges, og det er stadig tanken at indsamlerorganisationerne (Røde Kors, UFF Humana og andre) skal indsamle det tøj, der kan genbruges direkte.

Det kræver dog mere end almindelig god opdragelse eller nudging af borgerne, hvis de skal forstå, at deres tøj skal i to forskellige containere. Man må derfor formode at der kommer mange tekstiler som kunne genbruges direkte, ind i tekstilaffaldssystemer og omvendt.

Dette medfører to ting: 

1: Vi er nødt til at se affaldsbranchen større end blot de offentlige renovationspladser. Vi skal inkludere indsamlere, sortører og koncepter, der bruger aflagte tekstiler.

2: Vi er nødt til at gentænke affaldshierarkiet inden for tekstilområdet.

En større affaldsbranche

Når vi i Tekstilrevolutionen snakker om tekstilindustriens affaldsbranche, så inkluderer vi, ud over de offentlige aktører, også indsamlerne såsom Røde Kors og Frelsens Hær, sortørerne og dem, der arbejder direkte eller indirekte med at forædle aflagte tekstiler. Her kunne to aktører være Wair (der laver sko af gamle bukser) og TextileChange (der arbejder på at nedbryde sammensatte tekstilfibre, sådan at de kan opbygges igen som metervarer). 

Alle har på en eller anden måde hænderne nede i containerne og forsøger på forskellige måder at gøre det bedste de kan med tekstilerne, hvorfor vi, som beskrevet, er nødt til at gentænke affaldshierarkiet inden for tekstilområdet. 

Vores bud på et nyt tekstil-affaldshierarki

Denne affaldsspand er vores bud på et gentænkt affaldshierarki for tekstiler:

Bud på gentænkt affaldshierarki
Illustration: Tekstilrevolutionen
  • Direkte genbrug
    Ved genbrug skal tøjet ikke igennem en særlig proces for at kunne bruges igen. Det er derfor i en miljø- og klimasammenhæng klart at foretrække, at tøj bliver genbrugt. Meget tøj, der kunne have været genbrugt direkte, ender alligevel sine dage i skraldespanden.
  • Modificeret genbrug
    Noget tøj kan ikke sælges direkte videre, men kræver måske en reparation før det kan bruges igen.
  • Genanvendelse af fibre
    Man kan genanvende fibre mekanisk, men det vil typisk resultere i en forringelse af kvaliteten.
  • Genanvendelse af materiale
    Genanvendelse af materialet vil typisk ske ved kemisk at nedbryde fibrene, enten til cellulose for at lave cellulosefibre eller ved nedbrydning til poly- eller monomerer for derefter at bygge dem op til plastikmaterialer som polyester.
  • Nyttiggørelse
    Nyttiggørelse betyder at brænde det for at skabe varme og energi gennem vores forbrændingsanlæg.
  • Bortskaffelse
    Bortskaffelse er sidste mulighed. I Danmark kan det være deponi, hvis noget affald er rigtig giftigt. I andre lande, hvor der ikke er adgang til forbrændingsanlæg kan det betyde at det ender på en losseplads. 

Vi tør ikke tro på at løsningerne kommer før efterspørgslen.

Vi er bekymrede for at udviklingen og innovationen går for langsomt hvis ikke staten, går ind og er med til at skabe incitamenter til at investere og udvikle området. I dag er der så godt som intet marked, der driver udviklingen af fibre fra almindelige menneskers aflagte tøj. 

Markedet er lige pt. drevet af små grønne ildsjæle, fordi de synes at der er brug for en ændring i verden. Hver gang en aktør som disse starter, eller gør noget, er det jo bedre end før, men der går meget lang tid, før det bliver skalerbart og får ægte positivt aftryk på verden. 

Der er brug for nogle større muskler, og hvis ikke det skal komme som politiske benspænd for de store brands, så må det komme som risikovillige udviklingsmidler fra staten.

Skal mest muligt genanvendes, så er vores bud på en proces som nedenstående. De første to trin i processen er vi i DK gode til. Resten halter, men rundt omkring i EU, og lidt i Danmark, er der gang i spændende projekter, men stadig ikke noget på stor skala, med undtagelse af Stripping/opsprætning af tekstiler, som der findes flere gode løsninger til.

Ark over skalering
Illustration: tekstilrevolutionen

Imens vi venter på politikerne

Har man ikke lyst til at vente på at politikerne tager affære og skaber incitamenter til brands, puljer til innovatører, eller åbner op for at det offentlige må gå ind i kampen og innovere. Så er der ting at gøre for affaldsbranchen kan gøre - men det kræver lidt ekstra, og det kræver at flere aktører, på tværs af værdikæden går ind i dette, primært fordi de mener at det er det rigtige at gøre.

Her er 5 bud på ting der kan ske imens vi venter på lovgiverne:

  • Upcycling-aktører tager direkte fat i brands og laver partnerskaber, der kan styrke begges brand.
  • Upcycling aktører og indsamlere teamer op for at finde løsninger sammen. (Et eksempel kunne være Wair og Frelsens hær) 
  • Aktører på tværs af brancher skal mødes (Her kan det nævnes at vi i samarbejde med ingeniørforeningen IDA laver et event for netop at forsøge at samle mange, og finde fælles løsninger på hvad vi gør med al tekstilaffaldet - det er en fysisk ting, så det er efter Corona)
  • Indsamlervirksomhederne kan lave aftaler med brands om at sende deres ting retur til dem. 
  • Der er mange nye udgaver af den velkendte genbrugsbutik. Koncepter som Secondtots, Veras, Det Kollektive Klædeskab er bud på, hvordan genbrugstøj gøres nemmere og mere almindeligt. Det ville dog klæde nogle af de gamle aktører, som Røde Kors, Frelsens Hær mf. at forsøge at retænke måden genbrugstøj sælges og distribueres. 
Prøv WasteTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her

Nævnte firmaer