Affald er en vigtig ressource i fremtidens bæredygtige byggeri

Byggeriet står for mere end en tredjedel af den samlede affaldsproduktion i Danmark. For at bidrage optimalt til den grønne omstilling er det vigtigt, at vi kan bruge byggematerialer som en nyttig ressource flere gange, mener formand i Konstruktørforeningen Kirsten Nielsen.
Brødtekst

Byggeriet har en meget vigtig rolle i omstillingen mod et klimaneutralt samfund. Byggeriet står nemlig for 40 procent af samfundets ressourceforbrug, 35 procent af affaldsproduktionen og 30 procent af den samlede CO2-udledning. 

Samtidig viser FN’s analyser, at befolkningstilvæksten vil stige med næsten fire milliarder indbyggere på kloden frem mod 2050. De skal jo have et sted at bo, hvilket vil øge efterspørgslen på byggematerialer, hvilket igen vil øge forbruget af ressourcer.  

Den 26. marts 2021 var det ’Overshoot Day’ for Danmark – altså den dag, hvor vi danskere havde forbrugt mere biokapacitet, end vi har til rådighed. Det betyder, at vi låner af fremtiden eller af andre landes biokapacitet – som for langt de flestes vedkommende også vil blive overskredet, inden året er omme. Det viser en opgørelse fra Global Footprint Network

Samtidig med at vi i Danmark forbruger ressourcer, som havde vi fire jordkloder, så river vi bygninger ned på en måde, så materialerne mister deres værdi, selvom de sagtens kan genbruges. Derfor skal vi have fokus på, hvordan vi kan få placeret disse byggematerialer højere oppe i affaldshierarkiet, så de som ressourcer opnår en optimal værdi. 

Bedre genanvendelse af beton

Lad mig komme med et eksempel. Et af de mest anvendte byggematerialer er beton, som tegner sig for otte procent af den globale CO2-udledning. 

I Danmark er den årlige betonproduktion på 4,6 mio. m3. Men produktionen efterlader 40 procent som affald, hvoraf det meste (90 procent) knuses og bruges til fyld under veje. Selvom det er godt, at vi kan nyttiggøre betonaffaldet, ligger det som ressource ret lavt i affaldshierarkiet.

Umiddelbart er det svært at genbruge beton 1:1, da man ikke kan forvente, at tidligere bygningskonstruktioner af beton kan benyttes med samme funktion i nyt byggeri fx som stabiliserende konstruktioner.

I stedet for at bruge affaldsbeton under vejene kunne vi måske genanvende knust beton som tilslagsmateriale i ny beton. Det ville give den en langt højere nytteværdi, da trefjerdele af beton består af tilslagsmaterialer som sand og sten. Men det kræver også omtanke. Senest så vi, hvor galt det gik med Njals Tårn i København, hvor betonen i fundamentet ikke havde den tilstrækkelige styrke. Udover mange støbeskel var der også brugt genbrugsbeton i fundamentet i et omfang og på en sådan måde, at kvaliteten ikke var tilstrækkelig stærk.

Mange udfordringer med genbrugte byggematerialer

Byggematerialer som tegl, stål, isoleringsmateriale og glas kræver ligesom beton mange ressourcer at producere, men har til gengæld også lang levetid. Sammenlignet med beton er det generelt lettere at genbruge disse materialer uden væsentlige ændringer. Men selvfølgelig kommer vi ikke udenom, at der også skal udvikles metoder til at omdanne den type affald til nye byggematerialer. 

Blandt udfordringerne er, hvordan vi effektivt og rentabelt kan demontere, sortere, afrense og opbevare affaldet – og hvordan producenterne herefter kan få adgang til det. Dertil kommer problemer med at håndtere evt. farlige og sundhedsskadelige stoffer i materialerne.

Selvom vi for nylig har fået en national strategi for bæredygtigt byggeri, som oplister en række krav til fremtidens bæredygtige byggeri i Danmark, skal der stadig være bygherrer, som er villige til at bidrage økonomisk til den grønne omstilling. Skattelettelser eller en slags bæredygtighedsstempel (’Byggeriets livscyklusmærke’) – der vidner om samfundsansvar, grøn bevidsthed og hensigtsmæssigt byggeri – kan være nogle af ’drivmidlerne’.

Herefter kommer så alle udfordringerne med, hvordan vi kan genbruge materialer, når de lovmæssige krav skal opfyldes, hvordan de kan kvalitetsmærkes, og hvordan vi fx kan beregne livscyklusfaser for en renoveret bygning – som vi gør med beregningsværktøjerne LCA og LCC i forbindelse med nybyggeri.

Et andet vigtigt aspekt omkring at få placeret byggematerialer og komponenter højt i affaldshierarkiet er at fokusere på design og konstruktion, så det tager højde for bl.a. minimalt materialeforbrug, implementering af genbrugte bygningskomponenter/dele, hvordan bygningen på et senere tidspunkt evt. kan transformeres til et andet formål og siden nedrives og genanvendes. 

Nye initiativer skal styrke cirkulær økonomi

Uanset hvordan vi anskuer den grønne omstilling i byggeriet, kommer vi ikke uden om fire vigtige forudsætninger:

  1. Det skal være nemt at finde de materialer, der er egnet til genbrug/genanvendelse
  2. Der skal være fuldt overblik over, hvilken kvalitet materialerne har, så det er nemt at vide, hvad de kan og ikke kan bruges til
  3. Alle involverede parter skal have uhindret adgang til nødvendig viden om, hvordan de kan bruge materialerne
  4. Alle byggeriets parter skal have de nødvendige kompetencer – både hvad angår nye former for design, genbrugte/genanvendte byggematerialer, beregningsmetoder og lovgivning.

I den forbindelse glæder jeg mig over et initiativ fra Realdania og Innovationsfonden, som for nylig har dannet to konsortier med repræsentanter fra byggebranchen og forskningsmiljøet.

Det ene konsortium, Circle Bank, skal udvikle en materialebank for byggeressourcer med dokumenteret værdi og kvalitet i form af en fælles digital platform for branchen. Tanken er, at platformen både skal fungere som et beslutningsværktøj og et sted, hvor man kan finde og handle de brugte materialer.

Det andet konsortium, BusinessReuse, skal udvikle et nyt system, der skal klassificere genbrugsmaterialer til byggeriet – ”så det bliver lige så nemt og sikkert for byggebranchen at vælge genbrugsmaterialer, som det er at vælge nye materialer” – som der står i den udsendte pressemeddelelse. 

Disse to ideer går fint i tråd med de konkrete forslag til byggeriets grønne omstilling, som vi i Konstruktørforeningen udarbejdede for et år siden og både fremsendte til Christiansborg og fik omtalt i flere medier. 

I al beskedenhed vil jeg også henlede opmærksomheden på en ny hjemmeside, Bygbart.dk, KF har lanceret, som samler viden om byggeteknik, byggeprocesser og udvikling inden for bæredygtigt byggeri med det formål at højne kvaliteten af vores byggeri.

Da kompetencer bliver en af de vigtigste parametre i den grønne omstilling, ser jeg selvfølgelig konstruktørerne som en meget central aktør. Men ingen af os kan løfte opgaven alene, og derfor skal alle aktører i byggeriet med deres respektive faglige kompetencer sammen løfte byggebranchen ind i en ny og grønnere fremtid.