Virksomheders innovationsevne øges af efteruddannelse

Efteruddannelse
Illustration: Nanna Skytte.
Branchenyt14. april 2021 kl. 14:48

Et nyt studie fra Aalborg University Business School viser, at virksomheder bliver mere innovative og konkurrencedygtige ved at tilbyde sine medarbejdere efteruddannelser på master- eller diplomniveau. 

Det kan være en stor fordel, hvis en virksomhed succesfuldt innoverer services eller varer for at forblive konkurrencedygtige, og efteruddannelse er en betydelig del af den proces, skriver Aalborg Universitet.

»Vores studie viser, at virksomheder har større sandsynlighed for at være innovative, hvis de sender deres medarbejdere på efteruddannelse på master- eller diplomniveau, end hvis de ikke gør. Og succesfuld innovation kan være en betydelig faktor, når en virksomhed vil øge sin konkurrencedygtighed,« forklarer Jesper Eriksen, der er Ph.d.-studerende og en af forskerne bag det nye studie.

Studiet bygger på registerdata på danske virksomheder og individer samt et større innovationssurvey, udsendt til virksomheder i Danmark i perioden 2007-2015. På baggrund af disse kilder har Jesper Eriksen og hans kollega lektor Jakob Rubæk Holm undersøgt, hvorvidt virksomheder med medarbejdere, der har deltaget i efteruddannelse på master- og diplomniveau, har større sandsynlighed for at innovere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det viser sig, at sandsynligheden for, at en virksomhed succesfuldt innoverer er 14 procent højere, hvis virksomhedens ansatte efteruddannes på master- eller diplomniveau. 

Debatten er slået fra på dette indhold