Unge fravælger ledelse

Undervisning
Illustration: BigStock.
Branchenyt27. januar 2021 kl. 15:54

Unge fravælger ledervejen, og en ny forskningsrapport fra Cphbusiness sætter fokus på, hvorfor. 

Der er i dag færre unge ledere under 35 år end for ti år siden, og de unge ledere fravælger ofte lederrollen helt eller efter deres første job.

Fravalg skyldes særligt krydspres

En af de primære årsager til fravalget af ledelsesvejen er, at unge ledere ikke ønsker tids- eller krydspresset mellem medarbejdere og direktionen, når begge siders interesser skal varetages.

Derudover føler de mangel på kompetencer til at indtræde i lederrollen og frygter, at de ikke kan udfylde rollen i overenstemmelse med egne værdier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Dansk erhvervsliv står over for en potentiel mangel på kvalificerede ledere. Der skal uddannes flere ledere blandt de yngre generationer på arbejdsmarkedet. De skal tage over, når baby-boomerne, der sidder tungt på ledelsesgangen, inden for en årrække skal på pension,« fortæller Karen Christina Spuur, projektleder på forskningsprojektet Unge Ledere og lektor på Cphbusiness.

Forskningsprojektet Unge Ledere er baseret på mere end 50 interviews af unge ledere i alderen 22-35 år og ledere af unge ledere, samt spørgeskemaundersøgelser med over 1.000 besvarelser fra unge ledere. Projektet er udført i samarbejde med Lederne.

Debatten er slået fra på dette indhold