Hver femte savner indflydelse i arbejdslivet

 Gem Hent forhåndsvisning Coach motivate to personal development, personal and career growth, challenge and potential concepts. Coach (human resources officer, manager, mentor) motivate employee to leave comfort zone.
Illustration: Jakub Jirsak // Bigstock.
Branchenyt16. maj 2021 kl. 14:04

18 procent af danskerne savner indflydelse i deres arbejdsliv, og det kan have store konsekvenser for arbejdslysten.

Det viser en ny rapport fra Krifas Videnscenter for God Arbejdslyst.

»Medbestemmelse er en af de syv faktorer, der betyder allermest for danskernes arbejdslyst, og det overrasker mig faktisk, at arbejdspladserne i 2021 ikke inddrager medarbejderne mere,« lyder det fra Krifas formand Søren Fibiger Olesen.

»Det kan have store konsekvenser for arbejdslysten, hvis medarbejderne ikke oplever reel indflydelse. Især i en tid, hvor arbejdslysten for mange kan være presset på andre parametre – hvor ledelse på distancen har været en præmis, og relationen til kollegerne har været igennem en skærm,« fortsætter han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Undersøgelsen viser, at temperaturen på arbejdslysten er markant højere hos personer, der oplever medbestemmelse i deres arbejdsliv end personer, som ikke gør. Temperaturen er på henholdsvis 83 og 47 på en skala fra 0 til 100.

Rapporten viser derudover, at der er en klar sammenhæng mellem medarbejderes forhold til deres ledere og oplevelsen af medbestemmelse på centrale beslutninger i ders arbejdsliv.

Blandt medarbejdere, der oplever en høj grad af balance mellem frihed og kontrol, angiver 74 procent, at de har høj tillid til deres leder, mens blot 13 procent af de medarbejdere, der ikke oplever denne balance, udtrykker, at de har tillid til deres leder.

Debatten er slået fra på dette indhold