Fem ud af seks ledere arbejder i ferien

arbejde på ferie
Illustration: Bigstock: tonktiti.
Branchenyt16. august 2021 kl. 10:50

83 procent af ledere arbejder op til flere gange ugentligt, på trods af at de holder ferie. 

Det viser en ny undersøgelse fra Lederne.

Undersøgelsen viser, at 83 procent af ledere har svaret ja til, at de arbejder en eller flere gange om ugen i deres ferie, blandt topledere ligger tallet på 97 procent. 

Sammenlignet med 2020 er der sket en stigning på ti procentpoint blandt ledere på alle ledelseslag, mens der hos toplederne ses en stigning på fem procentpoint. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Flere ledere end tidligere arbejder i deres ferie, og selvom det har været et hektisk og uforudsigeligt år – og derfor måske også mere forståeligt, at flere er klar til at træde i arbejdstøjet i ferien – så bør det høje antal af ledere, som arbejder i ferien få advarselslamperne til at lyse. Ferien er en tid, hvor man skal fjerne fokus fra arbejdet og restituere. Det er vigtigt at få trukket stikket en gang i mellem,« siger Flemming Andersen, der er ledelsesrådgiver i Lederne.

Debatten er slået fra på dette indhold