Lad os træde ind i den digitale tidsalder på uddannelses-området

Danmark mangler arbejdskraft. Virksomheder må takke nej til ordre, betale skyhøje lønninger eller på anden vis slå knuder på sig selv for at overleve den aktuelle mangel på medarbejdere. Især it-branchen er hårdt ramt. 

Samtidig kan jeg læse i medierne, at netop it-studiepladser nedlægges, og ansøgere bliver afvist. Det er naturligvis frustrerende læsning, men omvendt ved jeg godt, at statskassen ikke er en bundløs brønd fuld af penge. Derfor vil jeg tillade mig at komme med et par forslag til forandringer, der hurtigt kan tjene sig selv ind igen. 

Undgå tomme klasselokaler 

Der er to ting, jeg vil foreslå, at man kigger på. Den ene er de fysiske undervisningslokaler. Det er dyrt at opvarme, rengøre og vedligeholde alle vores uddannelsesinstitutioner. Udnyttelsen af lokalerne er i dag langt fra optimal. 

Fjernundervisning og generelt frafald resulterer i tomme klasselokaler. Desuden betyder de små årgange i samfundet, at uddannelsesinstitutionerne, der i mange tilfælde er opført til Boomer-generationen, er alt for store. Resultatet er igen halvtomme lokaler.

Lidt logisk tænkning kombineret med moderne teknologi vil kunne optimere brugen af lokalerne. I dag sidder der administrativt personale og bruger tid på at flytte rundt på elever og klasser, så brugen af lokalerne optimeres. 

Hvis opgaven i stedet blev overdraget til en computer, ville disse mennesker kunne bruge deres tid på noget langt mere meningsfuldt. Og i virkeligheden kunne en computer måske løse opgaven bedre? Lokalerne kunne i de ledige stunder bruges til andre formål. De kunne for eksempel lejes ud til andre, og lejeindtægterne kunne dække udgifterne til opvarmning eller vedligehold. 

Stop frafaldet

Den anden ting, jeg umiddelbart vil sætte fingeren på, er frafaldet. Da uddannelsesinstitutionerne først får den fulde betaling for de studerende, når de har gennemført uddannelsen, så er det jo absolut i deres interesse, at så mange som muligt når helt i mål. Desværre dropper omkring en tredjedel af de studerende hvert år ud af den uddannelse, de er begyndt på, inden de består den afsluttende eksamen. Hvilket er rigtig mange penge, uddannelsesinstitutionerne går glip af. 

Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvorfor de studerende dropper ud. Digitalisering af data om de studerende vil give et indgående kendskab til deres handlingsmønstre. Dermed kan man på forhånd identificere årsagerne til frafaldet. Det bliver dermed muligt at rette op på det, der potentielt kan hjælpe den studerende gennem. 

Det handler nemlig ikke altid om, at man har fortrudt sit uddannelsesvalg. Det kan også handle om problematiske boligforhold, dyr transport, manglende praktikpladser, dårligt match mellem studie og fritidsjob, eller noget helt femte. Alt det kan de data, vi allerede har om de studerende, vise, og dermed gøre det muligt at tilpasse uddannelserne til den hverdag, de studerende lever i, og dermed kunne vi opnå en højere gennemførelsesprocent. 

Uanset om vi kigger på lokaleoptimering eller frafald, skal der altså digitalisering til. Vi kan enten tage affære og digitalisere os til flere uddannelsespladser, eller vi kan læne os tilbage og håbe på det bedste. Men kan vi være det bekendt overfor vores unge?

Så skulle vi ikke vælge at træde ind i den digitale tidsalder også på uddannelsesområdet, som jo er Danmarks vigtigste ressource?