It-og softwarebranchen er nødt til at handle nu

Vi, rekrutteringsbranchen, ser dagligt ind i krystalkuglen for at knække koden med at finde de rette kandidater til vore kunder.

De sidste år har flere brancher, blandt andet IT/IT-Sikkerhed og softwareudviklere som jeg beskæftiger mig med, har haft mere end svært ved at skaffe arbejdskraft.

Virksomhederne søger forgæves efter rette profiler, og henvender sig i dag langt hyppigere end tidligere, til os i rekrutteringsbranchen. Vi har heller ikke de nemmeste arbejdsbetingelser i dagens Danmark. Vi finder den rette pulje af kandidater, men vejen dertil er længere end tidligere.

Jeg bruger 5-6 gange mere tid i processen til at finde rette pulje, der kan arbejdes videre med. Kandidaterne er eftertragtet og kontaktes hyppigt direkte af virksomheder i branchen, eller af headhuntere som mig. Ikke nok med der er konkurrence i at nå de rette profiler til kunderne, så skal jobbeskrivelsen lige være ”hylde 1” for kandidaten.

Tiden med Corona har ikke gjort tingene bedre – nu da mange har haft hjemmearbejdsdage de sidste par år. Så én ting er løn, der tidligere var et væsentligt punkt i forbindelse med jobskifte, til de sidste par år hvor, der er mange punkter blandt andet:

• Mulighed for hjemmearbejde minimum et par dage ugentligt
• Lønstigning
• Afstand fra bopæl
• Spændende og udfordrende opgaver
• Flexibilitet i arbejdstiden

Vi troede med Coronas ”ophør” at tingene ville blive langt nemmere, men så kom krigen i Ukraine desværre på banen. Netop i Rusland og Ukraine har mange IT/Software virksomheder en stor mængde folk siddende, enten direkte i søsterselskaber eller indirekte via leverandører der arbejder eksklusivt for blandt andet danske virksomheder.

Denne gruppe af kvalificeret arbejdskraft må vi desværre se bort fra, indtil der er normale tilstande i de to lande – det kan der desværre nok være lange udsigter til, med de skrækkelige meldinger vi ser dag efter dag. Tillidsforhold (Rusland) der skal genoprettes, og land (Ukraine) der skal genopbygges er ting der tager år.

Så udsigten på den korte bane er ikke den bedste, og på den lange bane skal virksomhederne gøre sig umage med at gøre sig ”lækker”, og få ungdommen til at kigge netop deres vej. Det er et langt sejt træk, da resultaterne jo ikke ses i morgen, men først om 8-10 år måske. Men branchen er nødsaget til at gøre noget straks.

I folkeskolerne og på efterskolerne har branchen en mulighed for at påvirke og motivere de unge til en fremtid, som netop kan være med til at påvirke den enkelte persons valg af uddannelse. Der skal sås i dag og høstes om 8-10 år. Men branchen har IKKE råd til at lade være med at gøre noget aktivt.