Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Efteruddannelsessystemet er ikke gearet til den digitale og bæredygtige omstilling

Efteruddannelsessystemet er ikke gearet til den digitale og bæredygtige omstilling
Illustration: vectorfusionart/Bigstock. Se større version
Der er brug for fornyelse af det nuværende efteruddannelsessystem på det videregående område, hvis ikke Danmark skal falde bagud i forhold til både den digitale og bæredygtige omstilling, lyder budskabet fra uddannelseschef i Lederne, Thomas Christensen, i dette synspunkt.
Synspunkt 23. august kl. 12:37
errorÆldre end 30 dage

I Danmark er vi rigtig gode til at uddanne os. Alene fra 1990 til 2018 er andelen af en årgang, som får en videregående uddannelse, steget fra 37 procent til 62 procent – og i samme periode er andelen med en lang videregående uddannelse mere end fordoblet fra 11 procent til 27 procent.

Den udvikling betyder imidlertid også, at vi må have et nyt syn på, hvordan arbejdsmarkedet vil være sammensat de kommende år – og i forlængelse heraf, om vores overordnede uddannelsesindsats er fremtidssikret.

Det mener jeg, vi kan sætte spørgsmålstegn ved, om den er i dag. For selvom vi er fantastisk dygtige til at sikre, at en stor andel af vores unge får en uddannelse, så har vi – som det er i dag – ikke sikret den livslange læring.

Byggestenene til det videre- og efteruddannelsessystem, vi på det videregående uddannelsesområde har i dag, er mere end 30 år gammelt, og det betyder, at de tilbud, der er for efteruddannelse, på mange områder er forældede, for uoverskuelige og derfor ikke bruges i tilstrækkelig grad.

Det er problematisk. For uddannelse og livslange læring – herunder også efteruddannelse, der sikrer, at man er ajour med tidens udvikling – er afgørende for både den enkelte og for samfundet. For den enkelte er den livslange læring med til at sikre et godt og langt arbejdsliv, mens det for samfundet er en investering, der bidrager til produktivitet og adgang til ny viden, som er afgørende vigtigt, hvis ikke Danmark skal falde bagud i forhold til både den digitale og bæredygtige omstilling.

Derfor er der behov for en radikal fornyelse af efter- og videreuddannelsessystemet – særligt på det videregående område. For som systemet er i dag, er det ikke gearet til at fremtidssikre højtuddannedes kompetencer i forhold til den digitale og bæredygtige udvikling, som særligt under coronakrisen har taget kvantespring.

Nødvendigt med større fleksibilitet

Der er brug for, at vi får et mere proaktivt og fleksibelt videre- og efteruddannelsessystem, så både uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kursister har værktøjer og handlemuligheder, der kan være med til at fremme deres behov både nu og på længere sigt – gennem hele arbejdslivet.

Både den enkelte og virksomhederne har behov for kompetenceudvikling, der kan variere meget – både fagligt, over tid og med forskellige læringsformer. Det kan kun ske, hvis vi kommer væk fra den nuværende lovgivning på området, der har skabt et system, som gennem de seneste 30 år har bygget på et ’one-size-fits-all’-princip.

Der er behov for, at vi kigger på en mere fleksibel finansieringsmodel, hvor der er større fleksibilitet og frihed i forhold til eksempelvis deltagerbetalingen og forskellige muligheder for skattefradrag. Derudover er der brug for et mere tværgående udbud på tværs af uddannelserne og et styrket match mellem videreuddannelsesudbuddet og arbejdsmarkedets behov, som skal ske ved tættere relationer mellem virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne.

Der er brug for radikale ændringer og ovenstående kan være centrale nøgleord til både anden generations reformkommission og til efterårets trepartsforhandlinger.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Du har ikke tilladelse til at deltage i debatten. Kontakt support@ing.dk hvis du mener at dette er en fejl.
Forsiden