Arbejdslivet kan overse nuancer i menneskers motivation
Motivation er noget, vi alle dagligt møder.
Det sker, når vi fristes af udsalgspriser og derfor valfarter til indkøbscentre eller hjemmesider for at sikre os noget, som er billigere, end det åbenbart nogensinde tidligere har været.
Det sker, når vi sorterer vores husholdningsaffald, så noget af det kan genanvendes, og vi derfor ikke i alt for høj grad bidrager til at ødelægge klimaet.
Det sker, når vi på arbejdspladsen får rosende ord fra chefen, og derfor bruger ekstra timer på at gøre os endnu mere umage med forberedelsen af den vigtige præsentation af næste års strategi.
På arbejdspladser reduceres motivation dog ofte til noget, der udelukkende handler om at friste med penge i form af eksempelvis bonusser.
Men motivation er meget mere, og at motivere har derfor mange flere nuancer, end vi mange gange tror.
Ordet motivation har rødder i de latinske ord motio, moveo, movere, movus og motivus, der genfindes i mobilitet, motion og motor, og som kan oversættes til bevægelse, sætte i bevægelse eller en bevægende årsag. Motivation handler således om, at noget sætter os i bevægelse, og fordi vi bevidst eller ubevidst ønsker at opnå dette noget, bruger vi energi på en adfærd, vi ellers ikke ville have udvist – så som udsalgspriser, et bæredygtigt klima og rosende ord – kan motivere os.
Motivation er dermed en væsentlig forudsætning for vores adfærd – både på og udenfor arbejdspladsen.
Vi startede med at kigge på dyrene
Centralt i den tidligere motivationsforskning i starten af 1900-tallet står opfattelsen af mennesket som passivt og uden egentlige selvstændige overvejelser over blandt andet, hvad meningen med arbejdet er.
Mennesket blev således betragtet som et hylster af adfærd, og de manglende nuancer omkring menneskets egen vilje og nysgerrighed blev forstærket af, at datidens motivationsforskning blev udviklet ud fra eksperimenter med dyr.
Denne tankegang er også i dag genkendelig, når motivation ofte illustreres med et individ og en gulerod hængende foran individet.
Det handler altså om at friste med noget, og så i øvrigt sikre at det passive individ er blevet oplært i, hvordan dette noget gennem bevægelse kan opnås.
Mennesker er langt fra passive
Det er først omkring slutningen af 1920’erne at antagelsen om det passive individ nuanceres. Udover at understrege at mennesker langt fra altid er passive, men faktisk også kan have en interesse i arbejdet, bliver mennesker også i langt højere grad betragtet som sociale.
Den amerikanske psykolog Abraham H. Maslow kritiserer i starten af 1940’erne datidens motivationsforskning for primært at forsøge at udvikle forståelsen af, hvad der motiverer mennesker ud fra eksperimenter med dyr.
Derudover præsenterer han et – for datiden – revolutionerende nyt perspektiv på mennesker, som blandt andet fokuserer på, at mennesker også har brug for, hvad han kalder selvrealisering.
I løbet af 1950’erne og 1960’erne udbredes Maslows teori om mennesker som mere aktive og deriblandt selvaktualiserende, og derudover udvides forståelsen af andre, som betydningsfuld for individets motivation, hvorved motivation udvikler sig fra at have været ’absolut’ til nu også at blive betragtet som relationel.
Dermed bliver det ikke den økonomiske belønning i sig selv, som kan motivere individet, men den økonomiske belønning sammenlignet med kollegernes økonomiske belønning, som enten kan motivere eller demotivere.
Med andre ord begynder motivationsforskningen også at fokusere på betydningen af andre.
Andre-fokuseret, nysgerrige individer
Samtidig begynder en række forskere at fokusere på at mennesker som udgangspunkt er aktive og nysgerrige, og at hvad de kalder den interne motivation – altså en umiddelbar interesse i en arbejdsopgave – i højere grad er kilden til motivation.
I de seneste årtier har især den interne motivation domineret forskningen, og især opdagelsen, at individet i sit arbejde har muligheden for at kunne forfølge sin interne motivation, har været genstand for en del forskning.
Derudover har motivationsforskningen i de seneste år især fokuseret på, at mennesker motiveres af at gøre en forskel for andre, og dermed er der sket et markant skifte fra at være egen-fokuseret, i form af for eksempel et ønske om at få mere i løn, til at være andre-fokuseret, hvorved motivation i arbejdet kommer gennem at have mulighed for at glæde andre.
Arbejdspladser må afspejle motivationsforskningen
Samlet set har motivationsforskningen således udviklet sig markant fra de første antagelser om mennesker, som passive, til i dag at fokusere på, at mennesker (også) i deres arbejde vil gøre en forskel for andre.
Dermed afspejler motivationsforskningen den kompleksitet mennesker rummer, og som på arbejdspladsen må understøttes med brug af mange motivationsfaktorer.
Arbejdsmotivation handler dermed om alt fra penge, sociale fællesskaber, om nysgerrighed, om passion og til at ville gøre en forskel for andre og i det hele taget om at gøre verden til et bedre sted.
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk
