Medarbejdere undgår at tale løn af frygt for at opdage, at de får for lidt

Hvis du gerne vil ødelægge den gode stemning ved frokostbordet, skal du prøve at spørge dine kolleger, hvad de får i løn. Sandsynligheden for pinlig tavshed eller en hurtigt afsluttet frokost som svar på dit spørgsmål er nemlig stor. 

Ifølge nye tal fra Ingeniørforeningen, IDA, taler kun 25 pct. af 17.275 respondenter med deres kolleger om, hvad de får i løn. Et klart mindretal diskuterer altså emnet, men andelen er alligevel den højeste i de seneste seks år, hvor den har svinget mellem 21 og 25 pct.

Og at de færreste er villige til at indvie kollegerne i, hvad der står på lønsedlen, er der en ganske enkel forklaring på, hvis man spørger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, AAU, Jørgen Stamhus. 

Det handler nemlig ikke kun om, hvorvidt man synes, det rager andre, hvad man tjener. Derimod handler det om nogle bagvedliggende psykologiske mekanismer i forhold til, hvordan vi selv værdisætter løn, lønforhøjelse og bonus.

»Hvis jeg får en lønforhøjelse på 3.000 kr., og du fortæller mig, at du har fået 5.000 kr., så er min glæde over de 3.000 pludselig blevet mindre, når jeg hører, hvad du har fået. For vi bruger andres lønninger som et referencepunkt og vurderer, om vi har tabt eller vundet i forhold til dem,« siger Jørgen Stamhus, der som lektor ved AAU selv får 47.027 kr. om måneden inkl. pension.

Netop risikoen for at opdage, at man selv ligger i den lave ende af lønskalaen, er en af årsagerne til, at der ikke er mere lønåbenhed på arbejdspladserne, mener arbejdsmarkedsforskeren. 

En anden årsag er, at viden om andres løn kan give skyldfølelse, hvis man opdager, at man eksempelvis har fået mere i lønforhøjelse end andre. 

For den gode stemnings skyld kan der derfor være ræson i, at kolleger holder deres løn hemmelig, men: 

»Ud fra en psykologisk effekt og vores velbefindende er det ikke nødvendigvis dårligt, men det fører bare ikke til højere lønninger, fordi vi ikke kan maksimere vores løn,« siger Jørgen Stamhus. 

Et middel mod ulighed

I IDAs undersøgelse om lønåbenhed peger 55 pct. af ingeniørerne på, at det bliver anset som upassende at tale om løn på arbejdspladsen, mens ligeledes 55 pct. mener, at løn hører under privatlivets fred. 9 pct. oplever, at der på arbejdspladsen er deciderede regler mod at tale om løn, mens 21 pct. har en leder, der ikke vil have, at medarbejderne taler åbent om løn. 

Formand for Ansattes Råd i IDA Malene Matthison-Hansen mener, at man som medarbejder skal interessere sig for, hvordan lønniveauet er på ens arbejdsplads – hvilket også betyder, at man bør få munden på gled og ikke være bange for at dele sine lønoplysninger med kollegerne. 

»Hvis du holder fast i, at ingen skal vide, hvad du får i løn, og du heller ikke vil vide, hvad dine kolleger får i løn, får du heller ikke rykket på den ulighed, der er nogle steder,« siger hun. 

Malene Matthison-Hansen arbejder selv tre dage om ugen for IDA, hvilket hun får et honorar på 63.651,15 kr. for. 15 timer om ugen arbejder hun i Gladsaxe Kommune som projektleder på affaldsområdet. Her har hun en månedsløn på 20.615,08 kr. samt et pensionsbidrag på 3.871,56 kr.

Hun mener ikke, at åben løn bør give grobund for utilfredshed og konflikter blandt medarbejderne, hvis ledelsen ellers er klar i spyttet omkring virksomhedens lønpolitik. 

»Selvfølgelig er der nogen, der skal have mere i løn end andre. Ledelsen skal bare kunne forklare, hvorfor nogle får mere end andre,« siger hun. 

Her kan alle se hinandens løn

En af de virksomheder, der praktiserer fuld lønåbenhed, er Refyne, som er specialiseret inden for digital marketing, data og analyse. Virksomhedens 25 medarbejdere, hvoraf en tredjedel sidder i datatunge roller, får mellem 30.000 og 70.000 kr. i månedsløn. 

På virksomhedens hjemmeside kan man se alle løntrin fordelt på titler samt andre løndata, mens medarbejderne internt kan se, hvad alle kolleger får i løn, pension samt eventuel bonus helt nede på navneniveau. Desuden er det også muligt for medarbejderne at se, hvad der ligger til grund for en kollegas løndannelse, og hvad der skal til for at få en højere løn. 

»Vi havde et udtalt ønske om at skabe retfærdighed og gennemsigtighed, i forhold til hvorfor medarbejderne får den løn, de får,« siger Thomas Astrup, medstifter af Refyne og managing partner i virksomheden.

Han får selv en månedsløn på 52.000 kr. samt 5 pct. i pension oveni. Han pointerer, at lønåbenhed ikke handler om, at alle skal have den samme løn, men at det skal bidrage til en mere fair fordeling af lønkronerne blandt de medarbejdere, der laver den samme type arbejde og skaber den samme værdi. 

Thomas Astrup påpeger, at man som ledelse skal forberede sig på at skulle stå på mål for de lønninger samt lønforhøjelser, der bliver givet. 

»Man skal være klar på at tage nogle lidt direkte samtaler engang imellem. Det kan være svært, og det nemmeste ville helt klart være bare at lade være,« siger han.

Jørgen Stamhus fra AAU har  tidligere plæderet for åben løn som en løftestang for højere løn. Han tvivler dog på, at det kommer til at ske:

»Der er ikke nogen udsigt til, at det ændrer sig. Ud fra et lønmodtagerperspektiv er det ikke så hensigtsmæssigt, at vi ikke taler om løn. Men set ud fra et individuelt perspektiv er det forståeligt,« siger han.