Uddannelses- og forskningsminister åben for flere internationale studerende

Siden 2018 har flere politiske indgreb rundbarberet de engelsksprogede studiepladser på danske uddannelsesinstitutioner. Nu skal flere internationale studerende til Danmark, lyder udmeldingen fra flere politikere, herunder den nye uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund fra Moderaterne.

»I mine øjne skal Danmark være et land, som tiltrækker internationale studerende med evner og indsigter, som vi i Danmark kan drage nytte af og blive inspireret af. Og vi skal også være gode til at fastholde de studerende, når de har afsluttet deres uddannelse,« lød det indledningsvist fra ministeren til en konference om udenlandske dimittender inden for STEM-området arrangeret af Ingeniørforeningen, IDA.

Tilbage i 2018 fik universiteterne besked om at lukke cirka 1.000 studiepladser. Sidste år blev der lukket 3.900 engelsksprogede studiepladser på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. Den seneste aftale, der udsprang af et ønske om at minimere SU-udgifterne til udenlandske studerende, blev indgået af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance.

Spor er lagt - konkrete løsninger på vej

SVM-regeringen har allerede i regeringsgrundlaget åbnet en flanke for, at der skal flere internationale studerende tilbage til Danmark. I første omgang lægger regeringen op til, at der etableres 500-1.000 nye studiepladser på engelsksprogede erhvervskandidatuddannelser målrettet områder med høj efterspørgsel på arbejdskraft. Med erhvervskandidatuddannelser arbejder de studerende ved siden af studiet – og skal derfor ikke have SU.

Uddannelses- og forskningsministeren lagde i sin tale desuden op til, at hun nu vil gå i dialog med uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv for at høre nærmere om, hvor det er, den præcise efterspørgsel på den højtuddannede arbejdskraft er.

»For jeg anerkender, at der er mange brancher, som har brug for specialiseret arbejdskraft. Vi har lagt nogle spor ud i regeringsgrundlaget. Og vi vil i den kommende tid se på, hvordan vi kan finde de konkrete løsninger – uden at bryde den politiske aftale, vi har om, at SU-udgifterne til internationale studerende ikke må løbe løbsk. Det er vi selvfølgelig bundet af,« lød det endvidere.

Hun lagde samtidig op til, at der kan være ændringer på vej netop området for SU.

»Vi vil også sætte gang i en grundig analyse af hele SU-systemet, som blandt andet skal være med til at sikre, at vores SU-system bedst muligt understøtter et internationalt konkurrencedygtigt uddannelsesmiljø. For vi skal være gode til at tiltrække dygtige studerende til Danmark,« sagde hun.

Løsne et par skruer

Netop det såkaldte SU-forlig har været et kritiseret benspænd fra både uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet.

Ny forsknings- og uddannelsesordfører fra Socialdemokratiet Rasmus Stoklund lagde op til, at det er muligt – inden for rammerne af forliget – at foretage politiske tiltag, der kan fremme flere udenlandske akademiske studerende på uddannelsesretninger, hvor vi ved, at der er en stor fastholdelsesgrad. I en politisk paneldebat til IDAs konference om udenlandske studerende medgav han, at der netop inden for STEM-området er mange dimittender, der bliver i Danmark efter endt uddannelse, fordi de tilhører gruppen af eftertragtet arbejdskraft, som teknologivirksomhederne sukker efter.

»Der er også andre uddannelsesretninger på andre niveauer, hvor vi ikke har den samme succes med at fastholde (de studerende, red.), og det kan være, at det er der, hvor man skal spænde nogle skruer et sted og løsne nogle et andet sted. Men overordnet set så synes jeg, vi skal have en ambition om at få flere studerende hertil,« lød det fra ordføreren.

STEM-kandidater en god forretning

Uddannelses- og forskningsordfører fra Socialistisk Folkeparti Sofie Lippert var noget mere klar i spyttet, i forhold til hvorvidt der skal være flere internationale studerende i Danmark:

»Man har lavet et loft over, hvor mange engelsksprogede uddannelsespladser, der må være, og det, synes jeg, man skal afskaffe,« sagde hun til den politiske paneldebat.

Hun tilføjede dog, at der er nogle særlige hensyn til SU-systemet, der skal tages højde for.

Damvad Analytics udarbejdede i slutningen af 2022 en analyse for IDA, der viste, at internationale dimittender fra en kandidatuddannelse samlet set over en 13-årig periode fra 2007-2020 bidrog med 26,8 mia. kr. til samfundsøkonomien, når alle omkostninger til uddannelse, sundhed, SU og sociale ydelser var trukket fra. Kandidater fra de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser alene bidrog med 11,7 mia. kr. Beregningerne blev udført på baggrund af data fra Danmarks Statistik og tog også højde for, at en del af de internationale dimittender rejste hjem efter endt uddannelse.