Tvangsflytningen er på vej: Ingeniørstuderende skal nu læse på Lolland og i Struer

30. november 2021 kl. 05:00
Isometric city modern
Illustration: Frogella/Bigstockphoto.
Regeringen har besluttet, at en del studiepladser skal flyttes ud af de store byer og tættere på industrien. DTU og AAU er ved at identificere egnede teknologiklynger til deres udflytningsplaner.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Ingeniørstuderende, der specialiserer sig inden for lydteknologi, kan i fremtiden komme til at tage en del af studiet i teknologi-klyngen Soundhub Struer, mens fremtidige bygningsingeniører skal kobles op med virksomheder, der arbejder på Femernforbindelsen på Lolland-Falster. 

Det kan blive resultatet af en politisk beslutning, der blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i foråret. Aftalen skal med regeringens ord imødegå et ‘sug ind mod de største byer” og altså føre til udflytning - eller reduktion - af op til 10 procent af universiteternes samlede studiepladser i de store byer til fordel for de mindre. Det skal ske ved hjælp af øget taxameterbetaling og grundtilskud for studiepladser uden for de store byer.

De to universiteter stiler efter, at de studerende fortsat skal påbegynde studierne på de nuværende campusser for så at flytte til områder med fagrelevante virksomheder uden for storbyerne, når de skal lave deres afgangsprojekter sidst på uddannelsen.

»Vi ser for os, at der rundt omkring i landet opstår nogle områder, hvor de studerende vil opholde sig, imens de laver deres afgangsprojekter. Det være sig diplomingeniører, civilingeniører og studerende over en bred kam,« siger Anders Bjarklev, rektor på DTU og formand for Danske Universiteter, til Ingeniøren. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Planerne om udflytning af studiepladser til lokalområder er endnu i de indledende faser, men oplægget fra DTU og AAU om f.eks. at flytte afsluttende semestre til Struer er det første konkrete svar fra universiteterne på, hvordan de vil imødekomme kravet fra Folketinget. 

Lokale vækstzoner

Blandt de virksomheder og vækstområder, AAU og DTU har kontaktet for at undersøge potentialet for et udvidet samarbejde, er:

  • Business Lolland-Falster (en lokal erhvervsorganisation, som understøtter virksomheds- og jobudviklingen på Lolland-Falster - blandt andet i forbindelse med Femernforbindelsen.) 
  • Greenlab i Skive (en grøn industripark, der blandt andet huser P2X-teknologier som elektrolyseanlæg, anlæg til produktion af e-brændstof og VE-virksomheden Stiesdal) samt
  • Factory 5 (et B&O-produktionsanlæg, der udvikler og producerer komponenter af aluminium)
  • Lydteknologiske virksomheder i erhvervsorganisationen Soundhub Struer

Anders Bjarklev og Anne Marie Kanstrup pointerer, at de først og fremmest vil bygge bro til “teknologiske vækstområder” som i Skive, Struer eller på Lolland-Falster, men at studerende fra alle fakulteter kan inddrages i samarbejdet mellem storbyernes universiteter og lokale virksomheder. 

»Vi har en aftale og et mål om, at alle uddannelsessteder er velkomne til at flytte relevante studiepladser til de nye områder, uanset om det er AAU eller en anden skole, der etablerer samarbejdet i første omgang,« siger Anne Marie Kanstrup, prorektor på Aalborg Universitet. 

Millioninvestering med tvivlsomt afkast

Anne Marie Kanstrup fortæller, at universiteterne samarbejder om at udpege landets teknologiske vækstzoner, der skal huse studerende i forbindelse med afgangsopgaver og afsluttende semestre. 

»Med det her forslag forsøger vi at nuancere mulighederne for at binde universiteterne bedre sammen med flere byer – uden at skulle etablere nye, milliondyre campusser eller reducere antallet af dimittender med netop den viden, arbejdsmarkedet faktisk har brug for,« siger Anne Marie Kanstrup. 

Blandt argumenterne mod udflytningen af studiepladser var og er netop, at etablering af nye campusser er for omkostningsfuldt til at virke som en praktisk løsning til at forbinde mindre byer og universitetsuddannelser. 

»Det gør sig simpelthen gældende på nogle vidensområder, at vi både kan og skal kunne tilbyde den nyeste forskningsteknologi for at tiltrække de dygtigste forskere og studerende. Det kan koste to- eller trecifrede millionbeløb at etablere nye laboratorier, og selv hvis vi besluttede os for at gøre det i en af de mindre byer, ville vi ikke kunne vide med sikkerhed, om forskere og studerende ville flytte med. DTU tilbyder forskningsbaseret uddannelse, og det vil vi ikke gå på kompromis med,« udtaler Anders Bjarklev. 

Anders Bjarklev pointerer, at et tættere samarbejde med virksomhederne vil være med til afstemme uddannelsernes indhold med den viden, arbejdsmarkedet efterspørger. 

Mette Fjord Sørensen, direktør for forskning og videregående uddannelse ved Dansk Industri, ønsker også at finde en løsning, der ikke vil koste studiepladser:

»Vi ved, det er svært at få de studerende til at vælge STEM-fag (Science, Technology, Engineering and Mathematics). Selv i de store byer. Så vi er selvfølgelig bekymrede for, at vi vil få færre uddannede inden for felter, hvor vi mangler specialiseret arbejdskraft, hvis universiteterne vælger at skære i studepladser frem for at kaste sig ud i underfinansieret udflytning af undervisnings- og forskningsfaciliteter.« 

For få hænder i køkkenet

Et andet argument mod decentralisering af forskning og uddannelse går på, at forskning fungerer bedst, når der er tilstrækkeligt mange forskere til stede på et campus, så laboratoriernes potentiale udnyttes fuldt ud, og de tværfaglige forskningsområder kan opstå og give anledning til nye forskningsprojekter. Det udtaler både lektorer og rektorer på SDU, KU, AAU og DTU.  

Anders Bjarklev understreger, at DTU selvfølgelig bakker op om folketingets målsætning om at skabe bedre integration mellem uddannelse, forskning og lokalområder i de danske regioner, men at etablering af nye campusser kun giver mening at overveje for de områder, hvor der allerede er tilstrækkelige ressourcer i form af forskere eller forskningsfaciliteter – heriblandt ved Løgstør og Risø. 

»Det vil tage mindst 5-6 år, før vi ved, om udflytning af hele uddannelser til mindre byer overhovedet kan tiltrække nok forskere og studerende til at blive en succes. I mellemtiden har vi brug for specialiseret arbejdskraft til at holde gang i den grønne omstilling og den teknologiske udvikling generelt. Vi ser større og mindre tvivlsomt potentiale i fortsat at tilbyde forskningsbaseret undervisning i de faglige fællesskaber, vi i forvejen har etableret, mens vi sideløbende udvikler samarbejde med virksomheder i flere byer,« siger Anders Bjarklev. 

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger