Teknoantropolog fik lov at bevise sit værd: »Vi kan ikke regne os frem til alting«

25. november 2020 kl. 11:28
Sigrid Sturlason
Som bygningsingeniør manglede Sigrid Sturlason et helhedssyn på opgaverne. Det fik hun med en kandidatuddannelse i Teknoantropologi. I dag arbejder hun som rådgiver hos MOE. Illustration: Kristian Erlandsen, MOE.
Kun hver femte går direkte i arbejde og hver fjerde er ledig efter et år. Men de giver stor værdi, fordi mange ingeniører udtænker tekniske løsninger uden at tænke brugerperspektivet helt igennem.
Artiklen er ældre end 30 dage

Da Sigrid Sturlason for et års tid siden fik job som teknoantropolog hos det rådgivende ingeniørfirma MOE, var det opfyldelsen af et jobønske, hun havde næret siden hun fire år tidligere blev færdig som diplomingeniør.

Under arbejdet med sit afgangsprojekt som diplomingeniør på DTU gik det op for hende, at hun manglede metoder til at supplere det ingeniørfaglige.

Afgangsprojektet var en undersøgelse af, hvordan en række testpersoner håndterede indeklimaet i deres lejligheder. Hensigten var at kortlægge adfærden for at kunne indrette boligerne til dem, der boede der og ikke omvendt.

»Jeg fik øjnene op for, at vi ikke kan regne os frem til alting, og at jeg derfor manglede metoder til at forstå brugeren bedre for at kunne kvalificere det ingeniørfaglige. Det var og er min motivation, men dengang vidste jeg ikke, at der fandtes en kandidatuddannelse i teknoantropologi,« fortæller hun.

Fungerer som brobygger

I mangel på en kandidatuddannelse med fokus på brugeradfærd søgte Sigrid Sturlason i stedet ud på arbejdsmarkedet og fik job som udviklingskonsulent i Region Hovedstaden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Jobmæssigt var jeg nok ikke landet det helt rigtige sted, så da jeg fandt ud af, at man kunne læse teknoantropolog på Aalborg Universitet, sagde jeg jobbet op og søgte ind i 2017.«

Efter to år var uddannelsen i hus, og MOE hyrede hende i oktober sidste år som virksomhedens første teknoantropolog.

Engagementet begyndte med en praktikantstilling, men der gik ikke længe, før afdelingsleder Sofie Ottesen var sikker på, at hun skulle fastansættes:

»Ikke kun fordi hun er nysgerrig, flittig og har gåpåmod, men også fordi hun er en brobygger, der forstår de tekniske løsninger og den menneskelige side af tingene og kan kombinere dem. Jeg har før haft folk med en humanistisk baggrund, som har haft svært ved at trænge igennem ingeniørverdenen. Men det fungerer godt for Sigrid, fordi hun kender begge verdener.«

Ingeniøren banede vej for teknoantropologen

Teknoantropolog figurerer på top-20-listen over længerevarende tekniske uddannelser med en høj ledighed: Kun hver femte går direkte i arbejde og hver fjerde er ledig efter et år.

Men altså ikke Sigrid Sturlason. Hun kom i job efter fem måneder, og tillægger det i en vis grad sin uddannelsesprofil:

»Jeg har nogle gange tænkt på, at jeg har en fordel, fordi jeg har en grunduddannelse som diplomingeniør i bygningsdesign. Jeg var allerede kampdygtig, da jeg kom ud fra DTU, og har lagt teknoantropologi ovenpå. Jeg ved ikke, hvordan det er at være fuldblods-teknoantropolog.«

»Mit arbejde gør det lettere for de udførende«

I dag arbejder hun som rådgiver i afdelingen Projektkommunikation og Proces:

»Vi rådgiver om interessentinddragelse, f.eks. i forbindelse med anlægsarbejder, der berører mange borgere eller erhvervsdrivende. Der er en masse inddragende processer med folk, der bliver berørt af projekterne. Pointen med mit arbejde er at gøre det lettere for de udførende at gøre deres arbejde på et oplyst grundlag,« forklarer Sigrid Sturlason.

Relateret jobannonce: Vil du skabe begejstring for naturvidenskab? Og kan du motivere, inspirere og lære fra dig? Så har vi brug for dig til at løse et af Danmarks største problemer.

Som eksempel nævner hun et klassisk byggeprojekt, hvor en ingeniør laver en plan for opgaven, sætter en økonomisk ramme og går i gang med at regne på, hvordan det teknisk skal udføres:

»Men på den måde oplever man ikke altid, hvad der giver særlig kvalitet for brugerne. Ved at lave brugeranalyse kan man opdage, at et anderledes koncept, der integrerer og engagerer brugerne, kunne gøre byggeriet til en suveræn succes.«

Kvalificerer de tekniske løsninger

Hendes chef Sofie Ottesen supplerer og fremhæver et projekt, hvor Sigrid Sturlason skulle evaluere brugernes forståelse af nye digitale vejskilte og deres reelle effekt i forhold til de forventninger, udviklerne havde:

»Mange ingeniører udtænker tekniske løsninger uden at tænke brugerperspektivet helt igennem. Mange brugere agerer ikke, som vi forventer. Sigrid kan give en ny indsigt, f.eks. om hvordan brugere agerer efter digitale vejskilte. Det gælder også arbejdet med bæredygtighed i byggeri, hvor løsninger handler meget om adfærdsændringer. Her kan hun noget særligt med at finde ud af, hvilke knapper vi kan skrue på for at sikre adfærdsændringer.«

Sigrid Sturlason ser sin rolle som den, der kvalificerer de tekniske løsninger:

»Der er ikke meget præcedens for de opgaver, jeg får, så som teknoantropolog er min opgave også at kunne forklare meget konkret, hvad det er for et behov, vi kan dække, som opgavestilleren ikke selv vidste, de havde. Min opgave er ofte at overbevise kollegerne om, at det er god plan jeg kommer med,« griner hun.

Reel efterspørgsel fra kunder

Som afdelingsleder lægger Sofie Ottesen vægt på, at Sigrid Sturlason har sit job takket være de kunder, der kan se en fordel i hendes teknoantropologiske bidrag til projekterne:

»Der er en reel efterspørgsel hos vores kunder. Når de først har forstået, hvad hun kan, og opdaget, hvad de får ud af hendes bidrag, vender de tilbage. I hele covid-perioden har hun været beskæftiget, og det betyder, at nogen har villet betale for de undersøgelser og analyser, hun står bag.«

Trods hendes værdifulde bidrag har Sofie Ottesen ikke planer om at ansætte flere teknoantropologer foreløbig:

»Men jeg vil klart anbefale andre at have mindst en teknoantropolog, for det er en styrke at have et mangfoldigt team. «

Selv glæder Sigrid Sturlason sig over at være havnet på den rette hylde:

»Uddannelsen som teknoantropolog har helt klart været en øjenåbner, og det helt rigtige for mig, fordi jeg så behovet allerede, inden jeg var færdig med ingeniøruddannelsen.«

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger