Taber i lønræset: Statens It forvandler i stedet humanister til it-specialister

24. oktober kl. 05:00
Statens It
Illustration: Rasmus Meisler.
Hos Statens It kan man ikke lokke med skyhøje lønninger i den hårde kamp om de eftertragtede it-profiler, og det tvinger styrelsen til at være kreativ.
Artiklen er ældre end 30 dage

Fik du læst på ing.dk:

I en af Ballerups største erhvervsparker, i smørhullet af, hvad der ofte omtales som det danske svar på Silicon Valley, ligger Statens It.

DTU bor i baghaven, og rundt om residerer nogle af Danmarks største techvirksomheder med over 5.000 arbejdspladser inden for it og teknologi.

Virksomheder med hvem den offentlige it-­virksomhed, der har cirka 550 medarbejdere, kæmper om de præcis samme eftertragtede it-profiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men hvor mange af de andre techselskaber har mulighed for at køre med i lønræset, ser det anderledes ud hos Statens It, der som ­offentlig virksomhed ikke kan konkurrere på løn.

»Det er svært for os at rekruttere it-specialister. Derfor bliver vi nødt til at tænke anderledes og kreativt i forhold til at skabe vores egne ressourcer,« siger Ditte Moe Telving, der er områdechef i Statens It.

Hun er en af de ansvarlige på et graduate-program hos Statens It, der så dagens lys i 2020. Indtil videre har der været to graduate-hold på henholdsvis seks og syv deltagere, og til efteråret starter et nyt hold med 13 ­graduates. Kandidaterne kommer med vidt forskellige baggrunde som cand.mag. i pædagogik, cand.scient. i idræt, cand.mag. i musikvidenskab eller cand.pæd.ant.

»Det blev faktisk et kriterium, at vi ville kigge efter folk, der var anderledes. Der er i forvejen mange autodidakte fagspecialister i it-branchen, så det skræmmer os ikke,« supplerer Mariane Frederiksen, specialkonsulent i Statens It og Finansministeriets Koncern HR.

»At det netop er forskellige profiler med en anden baggrund, giver en særlig dynamik til organisationen, fordi vi alle har forskellige vinkler på tingene og kan stille andre spørgsmål og være nysgerrige i forhold til de problemstillinger, der skal løses,« tilføjer hun.

Statens It
»Som statslig styrelse har vi et ansvar for at bidrage til den samfundsmæssige udfordring med at rekruttere it-specialister,« siger områdechef i Statens It, Ditte Moe Telving. Illustration: Statens It.

Tour de praktik

Det eneste krav for at blive en del af graduate-programmet er, at man har en personlig interesse for it samt en nysgerrighed og motivation for at lære mere.

Områdeleder Ditte Moe Telving har selv en humanistisk uddannelse i bagagen og startede for 18 år siden selv lidt ved et tilfælde i it-branchen uden at have den mindste smule it-faglige færdigheder.

»Så jeg er også selv et eksempel på, at man kan gå mange veje inden for it, og at man kan have forskellige profiler,« siger hun.

Selve graduate-forløbet er tilrettelagt over to år, hvor deltagerne er i praktik af kortere og længere varighed cirka 15 forskellige steder i organisationen. Her får de indsigt i bl.a. infrastruktur, basal it-drift, netværk, servere og bruger­administration.

»Det er nok de færreste, der synes, det er berigende at være ‘føl’ i to år, så det er vigtigt, at vores graduates føler, de laver noget meningsfuldt og bidrager med noget,« fortæller Mariane Frederiksen, der pointerer, at programmet også kræver en vis stamina fra deltagerne, fordi det kan være krævende hele tiden at skifte afdeling, møde nye mennesker og lære nye ting i et toårigt uddannelsesforløb.

3 gode råd til andre virksomheder

»Det er en stor investering og kræver ressourcer fra ledere og medarbejdere i hele organisationen. Der skal være opbakning, og organisationen skal være indstillet på, at nu kommer der en række graduates, som vi skal tage imod.«

»Det bedste råd er, at der skal være ledelseskraft. At man har en ildsjæl, der vil være mentor eller leder, som går op i, at der er et godt udviklingsforløb. Og vigtigst er, at det skal være en faglig profil. Det skal ikke være en fra HR, der kommer og siger: Uh, nu har vi fundet på en god idé til at rekruttere.«

»Hold stillingsopslaget åbent, så det ikke bliver en bestillingsliste, hvor de nyuddannede allerede skal kunne en masse ting, som de tænker, de ikke kan. I vores opslag har vi lagt vægt på, at de ”bare” skal komme med en motivation og lyst til at lære.«

Ditte Moe Telving, områdechef i Statens It, og Mariane Frederiksen,
specialkonsulent i Statens It og Finansministeriets Koncern HR.

Attraktive profiler

Det er dog langtfra alle graduates, der kommer hele vejen igennem og fuldfører programmet. Ikke fordi de dropper ud undervejs, men simpelthen fordi de bliver ansat i en fast stilling et sted i organisationen.

»Det går nogle gange overraskende hurtigt. I gennemsnit otte måneder,« uddyber Ditte Moe Telving.

»Vores graduates er superattraktive i organisationen, så det giver god mening at tilbyde en fastansættelse, hvis der er et fagligt og personligt match mellem graduate og teamet,« siger hun.

Det er bl.a. sket for en graduate, der i dag sidder og arbejder med sikkerhed og retningslinjer i forhold til at være compliant, to er endt som cloud-specialister, og en anden tidligere graduate arbejder nu som projektleder.

Jobagent blev første skridt

En af de humanister, der lige nu slår sine folder som graduate hos Statens It, er 30-årige Sisse Lillevang Knudsen.

»Jeg havde aldrig hørt om Statens It, da jeg faldt over opslaget med ­graduate-programmet,« fortæller hun.

Som jobsøgende generalist med en BA i socialvidenskab fra RUC samt en kandidat oveni fra Aarhus Universitet i pædagogisk antropologi havde Sisse Lillevang Knudsen allerede søgt ‘rigtig mange forskellige former for job’ i styrelser, ministerier, kommuner og ngo’er.

statensit-sisse
»Jeg har altid arbejdet med systemer og kunnet lide at lave matematikopgaver, men jeg har bare læst noget mere samfundsorienteret,« siger Sisse Lillevang Knudsen, der er graduate hos Statens It.  Illustration: Statens IT.

En underliggende interesse for it blev dog trigget, da hun så opslaget. For på gymnasiet var det faktisk matematik, der var det mest spændende, på universitetet elskede hun at ­lave systemer, når der skulle skrives noter, og forvaltningsret var spændende, fordi der var regler og systemer til. Selv specialet havde samspillet mellem teknologi og mennesker som omdrejningspunkt.

»Jeg har altid arbejdet med systemer og kunnet lide at lave matematikopgaver, men jeg har bare læst noget mere samfundsorienteret,« siger Sisse Lillevang Knudsen.

Antropologisk feltstudie

Ud over at få en bredere it-indsigt var der flere andre ting ved opslaget fra Statens It, som også fangede hendes interesse. Bl.a. at hun fik tilknyttet en mentor under hele forløbet til både personlig og faglig sparring, og at hun var en del af et hold med andre nyuddannede.

»Jeg synes, det var en fed tanke, fordi jeg har hørt fra mange af mine veninder og i mit netværk, at det har været ret svært at starte i det første job og måske lidt ensomt. Oplæringen har måske heller ikke været den bedste, men alle de ting var der allerede taget stilling til i jobopslaget,« forklarer hun.

D. 1. november 2021 begyndte Sisse Lillevang Knudsen som graduate. Selvom det umiddelbart kan virke fjernt fra både socialvidenskab og pædagogisk antropologi, har hverken bacheloren eller kandidaten været spildt, mener hun – selvom det set i bagklogskabens klare lys nok havde været mere oplagt at gå på eksempelvis IT-Universitetet.

Men mange af de metoder, hun lærte på både RUC og AU, som f.eks. at kunne sætte sig ind i komplekst stof og have et analytisk blik, bruger hun også i dag. Og fordi forløbet indeholder så mange forskellige praktikker i hele organisationen, svarer det lidt til ‘at starte i et nyt arbejde hver 14. dag’, og her har erfaringen omkring relationsdannelse fra RUC især været gavnlig. Praktikperioderne fungerer til tider næsten også som små antropologiske feltstudier i sig selv, fortæller hun.

»Nogle gange har jeg mine antropologiske briller på, hvor jeg ser ting, som andre ikke ser, og sætter spørgsmålstegn ved noget, som for de andre er normalt. Men jeg spørger, hvorfor vi gør det på den måde og ikke på denne måde. Så jeg hjælper også de andre til at reflektere over deres arbejde.«

Flere vil være graduates

Holdet, der starter 1. oktober, bliver det største til dato med 13 graduates. Det kunne dog sagtens have været endnu større, for HR-afdelingen har til seneste runde modtaget over 100 ansøgninger til forløbet.

»Vi måtte skuffe mange. Vi får væsentlig flere ansøgere til graduate-programmet end til et ‘almindeligt’ job. Dem får vi ikke over 100 ansøgninger til,« lyder det fra Mariane Frederiksen, specialkonsulent i Statens It og Finansministeriets Koncern HR.

Om Statens It’s graduate-program

— Programmet er et forløb på 24 måneder.
— Graduates kommer rundt i forskellige afdelinger, hvor de får en god basisviden inden for it-drift. De har selv indflydelse på deres videre specialisering.
— Graduates har gode muligheder for at komme på faglige kurser, f.eks. Microsoftkurser, Pythonkurser, opsætning af netværk mv.
— Graduates er under hele forløbet tilknyttet en mentor.

Selvom Statens It i princippet kan bruge alle de it-specialister, de kan få fingre i, giver det ikke mening bare at oprette et monsterhold med alle interesserede. For det er ikke uden omkostninger at køre sådan et forløb, og det kræver både vilje og ressourcer fra alle involverede.

»Man kan ikke bare tage alle dem, man vil, for organisationen skal også kunne trække det,” pointerer Ditte Moe Telving, områdechef i Statens It, og tilføjer, at der er et stort element af mesterlære i programmet, hvor seniormedarbejderne hjælper de nye it-konsulenter. De skal derfor være klar til at tage imod de nye kollegaer og have overskud til at hjælpe og lære fra sig.

»Det kræver ledelsesforankring, energi og opbakning hele vejen rundt i organisationen at holde graduate-programmet kørende. Så det er en investering, der kræver ressourcer,« uddyber Mariane Frederiksen.

Mest mulig værdi for skattekronerne

Men risikerer man ikke, at det hårde arbejde og de mange ressourcer bare er med til at gøre kandidaterne klar til konkurrenterne, der – bogstavelig talt – sidder lige rundt om hjørnet og bl.a. kan lokke med lukrative lønninger?

»Den risiko er vi med på, men vi oplever også, at vores ­graduates gerne vil være her, fordi de har fået indblik i en kultur, de kan se sig selv i,« siger Mariane Frederiksen.

»Vi synes også, at vi som en statslig styrelse har en samfundsopgave og et ansvar for at bidrage til den samfundsmæssige udfordring, det er, at rekruttere it-specialister,« tilføjer Ditte Moe Telving.

Begge peger på, at der også er mulighed for, som statens it-driftsleverandør af infrastruktur og services til hele Danmark, at tilbyde medarbejderne opgaver, de ikke kan få alle steder.

»Vi oplever også, at de kandidater, der søger vores ­graduate-stillinger, er meget formålsdrevne. At vi arbejder på at standardisere og effektivisere it på tværs af staten handler i sidste ende om, at vi prøver at skabe mest mulig værdi for skatteborgernes penge. Det tiltrækker kandidater, der ikke er drevet af, at vi skal tjene penge,« mener Ditte Moe Telving.

Penge var ikke en motivation

For Sisse Lillevang Knudsen, der har været i gang med ­graduate-programmet i knap et år, var det ikke udsigterne til at blive en af de eftertragtede it-specialister, der var afgørende for, at hun nu er en del af it-branchen.

»Jeg valgte ikke efter, at det er et attraktivt område, men efter motivation, og det har jeg altid gjort. Jeg tænker ikke så meget på, om det er noget, man kan tjene mange penge på. Selvfølgelig er det en gevinst, at jeg er sikker på at få et job i fremtiden, hvis jeg ikke skal være i Statens It resten af mit liv, men det er ikke den primære årsag til, at jeg valgte det,« fortæller hun.

Indtil videre har graduate-programmet budt på en masse ahaoplevelser for Sisse Lillevang Knudsen, der dog endnu ikke har lagt sig fast på, om hun skal gå i en teknisk eller i en mere procesorienteret retning.

»Jeg synes stadig, at alle områder er spændende på hver deres måde. Jeg håber, at det bliver mere klart for mig, i hvilken retning jeg skal gå, men jeg har stadig et år endnu, så der er god tid.«

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger