Ingeniørvirksomhed henter medarbejdere i Sydøsteuropa: "De er bedre uddannet i matematiske fag"
De har en grundig skoling i matematik, stor viden om geoteknik og -fysik samt klassisk uddannelse inden for beregning og statik. Så der er mange grunde til, at adm. direktør i den rådgivende ingeniørvirksomhed Geo Kim Sillemann længe haft et godt øje til ingeniører fra Sydøsteuropa.
I dag er der flere STEM-medarbejdere fra Albanien, Bosnien-Hercegovina, Grækenland, Rumænien og Serbien ansat i Geo, der i alt tæller 26 forskellige nationaliteter.
Ifølge direktøren kommer sydøsteuropæiske medarbejdere med nogle grundlæggende ‘klassiske’ matematiske færdigheder, som han mener, er blevet udvandet i det danske uddannelsessystem.
»De er uddannet på den måde, som danske studerende blev uddannet på for 30 år siden. Vi oplever, at medarbejderne fra tidligere østbloklande er stærke i fag, som vi i Danmark har nedprioriteret til fordel for alt muligt andet,« siger Kim Sillemann.
Han tilføjer, at det ikke nødvendigvis er en dårlig ting, men at det harmonerer dårligt med kompetencer, der i høj grad er brug for i Geo, hvor man har specialiseret sig i jord- og havbundsundersøgelser.
»Hvis du skal arbejde med avanceret geoteknik i Geo, skal du være ret præcist uddannet og kunne forstå matematik og bærende konstruktioner. Hvis du kommer med en uddannelsesbaggrund, hvor disse fag ikke har fyldt så meget, så har det også værdi, men du har det måske ikke supergodt med de teorikrævende beregninger,« siger han.
Tilfældighedernes spil
Ligesom i mange andre virksomheder oplever man også i Geo, at det kan være svært at hente nok STEM-kompetencer udelukkende blandt danske kandidater. Derfor vokser andelen af udlændinge i Geo støt. Ud af virksomhedens 138 medarbejdere med en baggrund inden for STEM er 23 udlændinge.
De har en gennemsnitlig anciennitet på 7,2 år mod en gennemsnitlig anciennitet på 10 år for alle medarbejdere. Det skyldes ifølge Kim Sillemann, at der den seneste tid er blevet ansat en del nye udenlandske medarbejdere, der er med til at trække ned i statistikken.
At det særligt er fra Sydøsteuropa, at Geo har hentet STEM-forstærkning gennem årene, bunder nok i en tilfældighed. Da Kim Sillemann begyndte som adm. direktør for 18 år siden, var der allerede en albansk ingeniør med speciale i geoteknik ansat, Lindita Kellezi.
Hun har sidenhen fungeret som spydspids for mange af virksomhedens internationale rekrutteringer. Lindita Kellezi har løbende udviklet geotekniske fag, publiceret videnskabelige artikler og delt sin viden på forskellige fora, hvilket har skabt et stort internationalt netværk, som Geo har lukreret på.
»Hun har været meget aktiv, og det er meget omkring hende, at skaren af vores udenlandske medarbejdere er vokset,« siger han.
Sætter ind på universiteterne
I dag spejder man i Geo fortsat efter kompetencer fra udlandet, og de bliver ofte rekrutteret fra de danske universiteter, hvor de har læst en kandidat.
»Vi har fået øjnene op for, at de medarbejdere findes derude, hvad de har af kompetencer, og hvad de kan bidrage med.«
For at få et forspring er Geo er blandt andet til stede på universiteterne som eksterne lektorer, ligesom virksomheden også tilbyder, at studerende kan komme i praktik eller skrive speciale i den rådgivende ingeniørvirksomhed.
I rekrutteringsjagten efter de rigtige kompetencer har Kim Sillemann også erfaret, at LinkedIn er et rigtig godt sted at søge efter internationalt talent, men:
»Så skal man være forberedt på at få virkelig mange ansøgninger, fordi det går ud worldwide.«
Fordi Geo oftest ansætter udlændinge, som allerede studerer i Danmark, så oplever Kim Sillemann ikke de store problemer med at holde dem i landet.
»Det er svært at flytte en hel familie til Danmark, men det er ikke en udfordring for os, for næsten alle dem, vi får ind, er nyuddannede. De skaber sig et liv her, måske finder de en kæreste eller ægtefælle, får nogle børn, og så tager de ikke bare lige hjem igen,« pointerer Geo-direktøren.
Lidt af en rugekasse
Selvom man i Geo har fundet en vis fødekæde i udenlandske studerende, så har rygterne om de dygtige ingeniører med stærke tekniske og matematiske kompetencer også spredt sig.
»Efter nogle års oplæring er der medarbejdere, som går til kunder eller konkurrenter, og selvom det er ærgerligt, er det også en del af spillet,« siger han.
»Det har vi lært at leve med. Vi ser os som lidt af en rugekasse for talenter. Mange af dem bliver heldigvis hos os, men der er også nogle, der går videre, og det er helt okay.«
Geodirektøren mener, at der generelt bliver uddannet for få miljøingeniører i Danmark. Selvom han gerne ansætter udlændinge, så er der er én stor udfordring med de udenlandske studerende, der kommer til Danmark for at specialisere sig inden for jord- og grundvandsforurening.
»Rigtig mange kunder på dette område er myndigheder i den offentlige sektor, og de kræver kommunikation på formfuldendt dansk. Så vi bruger i Danmark penge på at uddanne de her specifikke kompetencer, men sender de færdiguddannede kandidater ud af landet igen, fordi der ikke er job til dem på grund af et sprogkrav. Det er jo dumt, og vi må kunne finde en løsning på det,« lyder det fra Kim Sillemann.
