Mit jobskifte: Først afslog jeg jobbet men opfølgende henvendelse smigrede mig

Illustration af kandidat
Illustration: Ingeniøren.
Mit jobskifte. Peopletech har talt med en række kandidater, som har skiftet job for nyligt. Vi stiller skarpt på, hvad der fik personen til at tage chancen, slippe de trygge rammer og søge lykken andetsteds. Læs her, hvad der gjorde forskellen for SSI’s nye Risk Manager.
Interview4. april kl. 14:29
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Hvilken stilling er du tiltrådt?

Jeg er nu ansat som Risk Manager hos Statens Serum Institut på Amager, hvor jeg skal stå for administrationen af deres risikovurderingskatalog, der er en samling af risikovurderinger hvori risici ved behandling af personoplysninger er beskrevet.

Risikovurderinger skal være med at sikre at alle behandlinger af personoplysninger sker inden for rammerne af databeskyttelsesforordning samt medvirke til at identificere hvilke foranstaltninger der bør implementeres inden og efter et evt. persondatabrud.

Kandidaten

Navn: Erik

Uddannelse: Diplomingeniør, Elektronik og Tele

Titel: Risk Manager hos SSI

Branche: Data og compliance

Skiftede job: April 2022

Hvorfor: Flere kolleger, fagligt indhold og bedre løn

Blå bog:

Risk Manager hos Statens Serum Institiut (April 2022 -)

Informationssikkerhedsspecialist og DPO hos Gymnasiefællesskabet (2020-2022)

Chefkonsulent, it-sikkerhed og databeskyttelse hos Datatilsynet DK (2018-2020)

Lektor i IT Server & network technology, Cph School of Design and TEchnology (2010-2018)

+ en skov af projekter med fokus på it, data og netværk

Hvorfor tror du, at du blev spurgt 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeg er uddannet som diplomingeiør for ca. 30 år siden, men det er nok ikke min uddannelse alene, jeg blev ansat på, da den er en smule forældet. Gennem tiden er min uddannelse blevet suppleret med adskillige års erfaring fra it-branchen. Min karriere har budt mig mange forskellig jobs, og det har resulteret i et ret snørklet CV.

Mine kompetencer er derfor meget forskelligartede, og jeg tror, det vil komme mig til gode i min nye stilling. En dyb bred IT-indsigt og god forståelse for det IT-sikkerhedsmæssige område kombineret med en god juridisk indsigt om GDPR. Den blanding tror jeg, er en sjældenhed. Det tror jeg er grunden til, at jeg blev tilbudt jobbet hos SSI.

Jeg har været ansat i Datatilsynet indtil for halvandet år siden, hvor jeg sad som IT-sikkerhedskonsulent. Det job resulterede i, at jeg fik job som både Informationssikkerhedsspecialist og DPO (Data Protection Officer) i en anden virksomhed. I den periode var mine primære arbejdsopgave udover DPO-ansvaret at sikre persondatabeskyttelsen hos virksomheden og dens samarbejdspartnere, foretage risikovurderinger, udarbejde krav og udforme den optimale databehandleraftale med alle involverede databehandlere. Jeg er overbevist om, at min samlede kompetenceportefølje derfor falder godt i tråd med de kompetencer, der er behov for i en stilling som Risk Manager her hos SSI.

Hvad fik dig til at skifte til dit nye job

Jeg var ikke aktivt jobsøgende, men fik et prik på skulderen af en recruiter. Hun skrev til mig, om stillingen som Risk Manager i SSI kunne være interessant. Jeg sagde selvfølgelig ja, da stillingen var appellerende for mig. Efter en samtale på en times tid, kom recruiteren frem til, at jeg var en egnet kandidat.

Det var ca et halvt år siden, men jeg sad i et job, hvor den daværende frihed betød meget, og jeg havde en generel ”du ved hvad du har, og ikke hvad du får”-fornemmelse.

Jeg måtte afslå jobbet i første omgang, og dengang sagde min nuværende chef i SSI, at så måtte de slå jobbet op igen, da det var mig, der var den rette til stillingen.

Ærligt: så var jeg enormt smigret af situationen, og det påvirkede også mit valg. Jeg kiggede nærmere på det nye opslag, og så at mange af mine kompetencer spiller ind i denne rolle. Så startede dialogen igen. Vi fik kontraktforhandlingerne på plads, og så arbejdede vi videre.

Nogle gange tænker jeg, om jeg har gjort det rigtige, Men altså - hvor intet vover, intet vinder.

Hvad er nyt i den nye stilling?

I det nye job, er tingene anderledes på flere måder. Men lønnen er god og projekterne stod og ventede på lige netop mig og min profil. Der er nogle andre omstændigheder, som et mindre kontor og færre gadgets og faciliteter, der gør sig gældende.

Headhunterens blik på Erik

"Den ansættende virksomhed ønskede en risk manager, som havde solid erfaring med informationssikkerhed og risikostyring, og som dertil udviste en stor faglighed, selvstændighed og som kunne trives i et utroligt omskifteligt miljø. I essensen en ret kompleks profil."

"Da jeg fandt Erik, så jeg straks at det alsidige CV gav en kandidat, der besad de tekniske kvalifikationer, som virksomheden ønskede. I dialogen med Erik blev det bekræftet, at erfaringer fra tidligere stillinger havde formet Erik til en relevant kandidat for virksomheden. Erik viste sig herudover som udadvendt og initiativrig - begge kvaliteter, som virksomheden efterspurgte."

Hvorfor sagde du ja til det nye job?

I forhold til logistik, så sidder jeg længere i trafikken nu, men har en til gengæld fast parkeringsplads her på det nye arbejde. Jeg bruger mere tid på transport, men jeg har fleksibilitet med hjemmearbejde. Og noget af det vigtigste for mig er fleksibilitet i min hverdag – og så det faglige fællesskab, jeg nu kommer ind til.

Jeg har fået et større felt af kolleger, der kan sparres med og samtidig opbygge nogle kollegiale relationer. Det kommer til at give mig flere udfordringer og et fagligt løft. Alle disse ting sammenholdt med en bedre løn, har flyttet mig til stillingen som Risk Manager. Specielt det kollegiale betyder noget for mig, for det har jeg manglet i min tidligere stilling.

Hvordan kan du fristes af nye udfordringer?

Der skal naturligvis være en gulerod i form af det faglige eller anden kompensation – i mit tilfælde var det også væsentligt at tænke lidt mere langsigtet. Selvom jeg er i 50’erne, så må jeg tænke på hvor jeg skifter hen, og hvordan de næste år skal forme sig.

Det, der fristede mig var fagligheden og fleksibiliteten. Og samtidig var det også smigrende at blive opsøgt på den måde af en headhunter. De faktorer tror jeg appellerer til de fleste.

Helt praktisk for at forstå et nyt job, så skal hverdagen beskrives tydeligt, så jeg ved, hvor jeg rykker hen, til hvad og hvor jeg hører til i organisationen. Hvad kan jeg og det nye job tilbyde hinanden? Det kan nogle gange være en udfordring at lave det match.

Det er også vigtigt, at den nye arbejdsgiver tager afsæt i netop mine faglige kvalifikationer og sætte mine kompetencer ind i en kontekst i det nye job.

Vi er meget forskellige som personer– nogle er udadvendte og andre er introverte. Nogle vil bare passe butik, og andre vil mere indgå i en helhed.

 

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger