Mærsk jagter it-talenter fra London til Bangalore: »Hvis vi ikke tiltrækker de rigtige folk, kan vi ikke konkurrere.«

Umiddelbart kan der syne langt fra it-folkets drømme om de fremmeste tech-virksomheder med Tuk Tuk-knallerter indrettet som kaffemaskiner og særlige rum til middagslure, til et 400 meter lang containerskib med A.P. Møller – Mærsks ikoniske hvide syvtakkede stjerne i snuden.

Men ikke desto mindre er den danske logistikvirksomhed, der opererer på tværs af klodens verdenshave, dybt afhængig af teknologiske kompetencer på blandt andet it-området.

»Hvis vi ikke tiltrækker de rigtige talenter inden for teknologi, kan vi ikke eksekvere på vores overordnede strategi. Så kort kan det siges. Mærsk plejede at være en industrivirksomhed, der havde teknologi med på siden. Nu er det en teknologivirksomhed, hvor vi så har nogle fysiske enheder, vi skal flytte rundt. Vi opererer nogle skibe og terminaler, men i kernen er vi en teknologivirksomhed. Hvis vi ikke tiltrækker de rigtige folk, kan vi ikke konkurrere. Det er nemt,« siger Søren Vind, der er senior engineering manager og chef for A.P. Møller Mærsks forecast-team.

Læs også: Danmark er ved at tabe krigen om it-talenterne

Strategi stiller strenge krav

Strategien, som de flere end 700 containerskibene, der fragter omkring 20 procent af planetens gods, navigerer efter, blev lanceret i 2016 og indebar en markant omstilling af virksomheden. Nu skulle fokus være på at skabe en stærk integreret logistikforretning, hvilket samtidig betød et farvel til konglomerattankegangen og dermed Maersk Drilling, som blev udskilt af virksomheden og børsnoteret og Maersk Oil & Gas der blev solgt til franske Total i 2018.

Men det stramme fokus på fragten af de uendelige stakke af containere betød samtidig et farvel til den gamle sang om, at når det går skidt på gyngerne, kan man hente det tabte på karrusellerne. Med det in mente er der derfor også brug for, at Mærsk løbende holdes mere end blot konkurrencedygtig – og i den opgave spiller teknologi en afgørende rolle.

Antallet af teknologimedarbejdere i virksomheden er da også tredoblet de seneste år til 6.000 af slagsen, men det betyder ikke, at en gigant som Mærsk ikke slås for at få tag i talenterne.

»Vi er nok ikke de eneste, der leder efter folk. Vi leder efter folk i København, Indien og London. Vi leder efter folk alle steder – også remote. Men som alle andre har vi udfordringer med at finde folk, fordi der er meget stor efterspørgsel,« forklarer Søren Vind, der selv har en fortid i det københavnske startup-miljø, hvor han blandt andet har arbejdet for Spektral, der for nogle år siden blev opkøbt af Apple.

For tiden står mindst 100 stillinger alene hos Mærsk i Danmark åbne. Konkret leder virksomheden efter data-ingeniører, data scientists, software-ingeniører, front end-folk, back end-folk og product owners.

Og Mærsk er ikke alene. Herhjemme har 90 procent af virksomhederne i en undersøgelse foretaget af erhvervsorganisationen IT Branchen rapporteret, at de leder efter flere it-kompetencer, mens knap 60 procent ikke har haft succes med at besætte stillinger. På baggrund af undersøgelsen konkluderer IT Branchen da og selv, at »efterspørgslen efter it-folk aldrig har været højere, og stort set alle virksomheder skriger efter folk.«

Læs også: 9 ud af 10 danske virksomheder mangler it-medarbejdere

(Artiklen fortsætter efter billedet...)

Teknologi på de syv verdenshave

Hos Mærsk har teknologien indtaget en langt mere central rolle. Teknologi spiller blandt andet ind i arbejdet med at forgrønne driften af de enorme containerskibe, der efterlader et betragteligt aftryk på det samlede klimaregnskab.

»Det handler om mere end at fylde ting ind i kasser og sejle dem rundt om Jorden. Det handler om sensorer på skibene og UI (user interface design .red) på vores handelsplatforme. Jeg vil vove at påstå, at vi rykker de største IoT-devices i verden. Vores skibe er 400 meter lange, og vi flytter omkring 500.000 kølecontainere, hvor vi eksempelvis kan modne bananer i på tværs over Atlanten,« siger Søren Vind.

Netop de 700 skibes færden på verdenshavene og lasten ombord er også i langt højere grad blevet genstand for teknologisk bearbejdning. Modningen af bananer ombord er blot et eksempel på netop den udvikling. Det samme gælder eksempelvis for andre varer med kort holdbarhed såsom afskårne blomster, der flyttes fra Kenya til Europa i kølecontainere.

»Al den data vi har, er noget vi kan optimere på. jeg er selv software-ingeniør og har en Ph.d. i algoritmik, og der er et ret stort potentiale for at gøre tingene bedre. Vi siger selv, at vi er den bedste shipping-virksomhed i verden, men det betyder ikke, at vi ikke kan blive bedre.«

Læs også: It-folkene foretrækker (stadig) Microsoft: »Vi har fokus på, at den enkelte ejer sit job«

Pressefolder og aftershave

Selvom teknologien er rykket ind i den syvtakkede stjernes midte, og Mærsk kan gøre grønne bananer gule, ændrer det ikke ved, at et image fra en anden tid hænger ved.

For i manges bevidsthed omgives virksomheden fortsat af en døs, hvor hovedkontoret på Esplanaden rimer på pressefolder, man kan skære sig på og tung aftershave.

»Vores store udfordring er Mærsks image som en gammel industrivirksomhed, hvor man har jakkesæt og slips på. Det er bare ikke realiteten. Man går klædt som jeg gør,« siger Søren Vind, der under sit oplæg på årets Digital Tech Summit-konference i Øksnehallen var klædt i t-shirt og fortsætter:

»Alle uden for Esplanaden har bare ikke fået memoet. Det er klart nok. Vi er 117 år gamle, så selvfølgelig følger der noget image med. Men det er det, vi kæmper med at få ændret«

Læs også: It-firma i Thisted har afskaffet KPI'er: Vi har ingen problemer med at rekruttere folk

Hos Mærsk er det sådan, at virksomhedens CTIO (chief technology innovation officer) sidder med i bestyrelsen og rapporterer direkte til topchef Søren Skou. Det fremstår som en form for organisatorisk bevis på, at teknologien har en markant plads i virksomheden.

Men organisationsdiagrammer alene sælger ikke. Derfor arbejder man hos Mærsk aktivt på at ændre opfattelsen af virksomheden blandt eksempelvis it-folk. Det sker blandt andet ved hjælp af præsentationer på konferencer, hvor folk som Søren selv fortæller om konkrete opgaver i virksomheden, brugen af MLOps eller statistisk modellering.

Derudover forsøger man blandt andet at afholde såkaldte ‘meet ups', hvor man eksempelvis inviterer det danske python-community til at teste en ny pakke, og derefter snakke om den over et stykke pizza. Senest har Mærsk sågar sponseret e-sport-arrangementet BLAST, der blev afholdt for et par uger siden i Royal Arena i København foran tusindvis af publikummer.

Flere kan bruge opskriften

Selvom der for nuværende er massevis af åbne stillinger, er det ikke et tegn på, at opskriften ikke virker. Det lykkes nemlig løbende for den gamle rederigigant at ansætte de efterspurgte kompetencer ligesom en ejendomsmægler godt kan have mange huse til salg og samtidig have en kort liggetid.

Om det er oplægget på konferencen eller pizzaen til et meetup, der virker, er svært at pege på, men andre kan gøre brug af samme metode, forsikrer Søren Vind.

»Alt det her med synlighed er jo ikke en opfindelse af den dybe tallerken, bare fordi vi har afholdt nogle meetup’s og sponseret nogle pizzaer. Vi har måske lidt flere muskler at spille med, men idéen er grundlæggende at være ordentlig over for dine medarbejdere, giv dem nogle gode vilkår og stol på at de kan levere et godt stykke arbejde,« forklarer teamlederen og adresserer det meget omtalte ‘why', som ansatte i dag søger i stor stil:

»Et langt stykke hen ad vejen handler det om at fortælle folk, hvilken forskel de kan gøre ude i verden. Det betød også noget for mig. Hvis man kan koble det, at vi skriver noget kode til, at der sker en positiv ændring i verden, så er man et godt sted. Det kan mange virksomheder. Så start med det.«

Artiklen er rettet 9/12/2021 kl 08:10 med en præcisering af, at Mærsk ikke selv har 500.000 kølecontainere, men sammenlagt flytter det antal hvert år.