Kvalificerede ansøgere afvises trods desperat mangel på it-folk: »Det er ­tudetosset«

6. februar kl. 05:0010
It-uddannelser
Mens der mangler studerende til flere it-uddannelser i Aalborg og Aarhus, må de københavnske universiteter afvise ansøgere til it-uddannelser i hobetal. Illustration: Ingeniøren.
Kvalificerede unge bliver afvist, når de søger ind på en it-uddannelse. Det bør straks ændres, lyder det fra flere bekymrede aktører.
Artiklen er ældre end 30 dage

Om der er mangel på studie­pladser på de danske it- uddannelser, afhænger af øjnene, der ser. For mens man i hovedstadsområdet må afvise kvalificerede kandidater på grund af mangel på studiepladser, så er der ledig kapacitet andre steder i landet, bl.a. på Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

»Der er brug for it-medarbejdere i hele landet, og derfor giver det også fin mening at have it-uddannelser i hele landet. Man skal bare tilpasse antallet af pladser dér, hvor der er flest ansøgere. Det er ­tudetosset, at vi afviser unge, der gerne vil læse en it-uddannelse, fordi vi har så akut brug for dem,« siger Mette ­Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen.

I DI Digital mener branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg ligeledes, at det er uholdbart, når kvalificerede ansøgere bliver afvist på grund af manglende kapacitet.

»Alle kvalificerede ansøgere skal kunne optages. Det er en vigtig forudsætning for, at vi kan komme problemet med manglende it-kompetencer i it-branchen til livs,« lyder det i en skriftlig kommentar fra branchedirektøren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge en undersøgelse, som Rambøll har lavet for DI Digital, oplever otte ud af ti it-virksomheder problemer med at rekruttere it-specia­lister. I en analyse fra juni 2021, udarbejdet af IRIS Group og HBS Economics for Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen, IDA, manglede der sidste år 7.600 it-uddannede personer.

Efterspørgslen forventes at stige yderligere, så der i 2030 mangler godt 22.000 it-medarbejdere. En analyse fra IT-Branchen fra ­ultimo 2021 viste, at 58,6 pct. af de 217 medvirkende virksomheder inden for det seneste år har måttet opgive at besætte stillinger, fordi de ikke kunne finde de rette kompetencer.

Rektor ønsker 200 nye pladser

Et af de steder, hvor man med både ærgrelse og frustration må sende interesserede it-kandidater videre med beskeden om, at der ikke er plads, er på IT-Universitet (ITU) i København. Ved dette års sommeroptag fik universitetet 727 førsteprioritetsansøgere til de fire bacheloruddannelser. Af dem er 338 optaget pr. oktober 2022.

»På kort sigt vil jeg gerne udbyde 200 pladser mere pr. år. Det kan vi umiddelbart skrue op med, og vi har interesserede og kvalificerede ansøgere, der kan fylde pladserne,« siger Per Bruun Brockhoff, rektor på ITU.

Han peger på, at universitetet er lagt i flere ‘spændetrøjer’. Den ene er det økonomiske fundament i form af de basisbevillinger, som alle de danske universiteter tildeles. Det gør det svært at oprette nye pladser, selvom der er ansøgere til det, fordi det ikke økonomisk vil kunne løbe rundt.

Den anden ‘spændetrøje’ er den såkaldte udflytningsreform, som et bredt politisk flertal vedtog sidste år. Den betyder, at universiteterne i de store byer skal reducere antallet af studiepladser for i stedet at oprette nye pladser i de mindre byer. Ifølge aftaleteksten er ITU fritaget for konkrete udflytnings- og nedskaleringsforventninger frem mod 2030, som de andre universiteter er underlagt.

»På kort sigt vil jeg gerne udbyde 200 pladser mere pr. år. Det kan vi umiddelbart skrue op med, og vi har interesserede og kvalificerede ansøgere, der kan fylde pladserne,« siger Per Bruun Brockhoff, rektor på ITU. Illustration: ITU.

Afviste ansøgere vælger helt om

Aftalepartierne har i den forbindelse lagt vægt på, at ITU er en lille institution, som uddanner til et arbejdsmarked med stor efterspørgsel og generelt har dimittender med lav ledighed. Dog er der blevet lagt et loft på studieoptaget frem til 2030, der betyder, at universitet ikke må oprette flere studiepladser, end der var i 2019.

»Det er mig lidt af en gåde. Vi har ét decideret it-universitet i Danmark, og vi har en mangel på it-kompetencer, og den mangel er antalsmæssigt størst i hovedstadsområdet. Derfor er det selvfølgelig frustrerende, at vi ikke bare kan få lov til at imødekomme det,« siger Per Bruun Brockhoff.

Han peger bl.a. på, at man på ITU har haft held med at tiltrække en mere mangfoldig ansøgerskare, bl.a. flere kvinder og ansøgere med lidt bredere interesser.

Problemet er, at sidstnævnte ikke nødvendigvis går over til en anden it-uddannelse, hvis de bliver afvist på ITU, påpeger Per Bruun Brockhoff og henviser til en rapport fra Tænketanken DEA, der viser, at det kun er cirka 20 pct. af de afviste førsteprioritetsansøgere hos ITU, som bliver optaget på en it-uddannelse på et andet universitet.

På Aalborg Universitet (AAU), der både har it-uddannelser i Aalborg og i København (AAU CPH), står man i en situation, hvor man på den ene side mangler ansøgere og på den anden side må afvise dem.

På AAU CPH har man fra 2020 udbudt software og fra 2021 ­cyber- og computerteknologi. Ved studie­optaget i juli måtte man ­afvise 65 kvalificerede ansøgere til softwareuddannelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På resten af AAU’s ingeniøruddannelser inden for it var der efter første runde af optag i år ledige pladser, oplyser universitetet.

»I Aalborg har vi et stabilt optag, men med plads til flere, så her arbejder vi benhårdt med rekruttering. Vi mangler ikke flere it-uddannelser, vi mangler flere studerende i Jylland,« siger Anne Marie Kanstrup, prorektor på AAU.

AAU udvider optag i København

Mens prorektoren håber på flere it-studerende i Aalborg, gør man også klar til at kunne optage flere studerende på den københavnske campus. Som en del af universitetets institutionsplan frem mod 2030 nedlægger man alle samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser på AAU CPH for i stedet at ‘transformere’ campussen til udelukkende at have STEM-uddannelser med fokus på it og bæredygtighed i 2030.

»Vi har lyttet til, hvad branchen og erhvervslivet har sagt, og derfor har vi prioriteret, at vi gerne vil have flere pladser på nogle af de uddannelser, hvor vi kan se, at der er rigtig meget behov, og hvor vi kan træde til og uddanne flere,« siger hun.

Øst-vest-konflikt

I marts 2021 nedsatte den tidligere regering et digitaliseringspartner­skab for ‘Danmarks digitale fremtid’. Partnerskabet fremlagde i oktober sidste år 46 anbefalinger til en strategisk retning for den videre digitalisering af Danmark.

Stephen Alstrup, professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet og en del af AVT’s digi­tale vismandsråd, var medlem af digitaliseringspartnerskabet og således med til at udfærdige anbefalingerne.

»Jeg har kæmpet for flere it-studiepladser i ti år, og jeg kan simpelthen snart ikke se, hvordan vi kommer ud af den her suppedas, hvor vi mangler sindssygt mange it-folk. Det er en nedslående udvikling,« siger Stephen Alstrup og tilføjer, at han oplever en øst-vest-konflikt, hvor Østdanmark mangler studiepladser, mens Vestdanmark mangler studerende.

Politikerne må tage affære

En af de anbefalinger, som digitaliseringspartnerskabet kom med, var, at samtlige kvalificerede it-studerende skal optages, når de søger. Derfor stiller Stephen Alstrup sig også kritisk over for udflytningsreformen, hvor bl.a. flere studiepladser skal flyttes ud fra København.

»Når der står et ungt menneske og gerne vil læse på en it-uddannelse og er kvalificeret, så skal vedkommende have lov til det. Men det kræver politisk vilje,« tilføjer han.

Den digitale vismand  mener, at der er gået storpolitik i det, når der ikke kan oprettes de pladser i København, som de unge efterspørger.

Nogle vil måske mene, at så må de studerende flytte sig?

»Ja, og så er det, at jeg bliver vred. Vi står med et kæmpe enormt samfundsmæssigt problem med mangel på it-folk, og sådan har det været i årtier. Og så står der nogen og siger, at det er de unges skyld, og at det er dem, der skal flytte sig,« tordner han.

»Enten må vi lave studiepladser, hvor de unge søger, eller også må vi gøre det mere attraktivt for dem at være et andet sted. Universiteterne og politikerne burde tage sig sammen og løse det her problem.«

Går glip af potentielle it-folk

Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen, kalder også på politisk handling. Hun opfordrer den kommende regering til at genbesøge aftalen om udflytning af uddannelsespladser og grundigt overveje, om det giver god mening at lave loft på bl.a. it-området, hvor der er akut behov for flere kandidater, og hvor man kan se, at der er et potentiale for at optage flere, især i nogle af de store byer.

»Man kunne jo godt ønske sig og drømme om, at de unge måske udviste større mobilitet. Men hvis de de facto ikke gør det, så betyder det, at vi går glip af potentielle it-folk, som vi har så meget brug for,« lyder det fra Mette Lundberg.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
5. december 2022 kl. 13:21

Hvorfor skal der ligge flere IT uddannelser i Jylland, hvis dem der, ikke engang kan tiltrække nok studerende? svjv. er det i forvejen betydeligt sværere at finde IT jobs i jylland - og jeg kender da flere der arbejder remote i et firma i Københavnsområdet, som bor i Jylland.

Det lyder som om, at når nu vi HAR kapaciteten til at uddanne de unge der hvor de søger (nok fordi de bor der) - i København - og de jobs de kan få bagefter også ligger i København - så ville det da være fuldstændig absurd at forsøge at tvinge dem til Jylland i studieperioden ?

Mange studerende har også et studie-relevant studiejob - hvilket jo så tydeligvis er nemmere at finde i København (hvis ikke remote arbejde) - så det ville være decideret skidt at tvinge dem til Jylland.

Så kan man mene nok så meget om at flertallet af IT arbejdspladser ikke burde ligge i Københavnsområdet osv. - men det er jo øjensynligt sådan det er - så tag lige og løs det først - så ville man nok også se et større antal studerende der søgte ind på IT uddannelser i Jylland?

9
5. december 2022 kl. 20:41

svjv. er det i forvejen betydeligt sværere at finde IT jobs i jylland - og jeg kender da flere der arbejder remote i et firma i Københavnsområdet, som bor i Jylland.

Jeg mener nu nok man kan finde IT jobs i Jylland.

Men når et Struer firma som B&O flytter udviklingen til København, fordi man ikke kan få kvalificeret arbejdskraft i Jylland, så er der altså noget rivendes galt.

10
6. december 2022 kl. 09:13

Eller Stofa, der flyttede fra Horsens til Århus fordi der var det nemmere at finde arbejdskraft.

2
2. december 2022 kl. 11:09

Det er klart at der skal ligge flere IT uddannelser i Jylland, men kæden hopper af, når disse skal skaffes ved at lukke i andre steder af landet.

Udflytningen har også et for stort element af sognerådspolitik, så hver en lille flække skal have sin lille uddannelse. Det er tåbeligt, uddannelserne i Jylland skal samles i spredte uddannelsescentre, hvor der kan opbygges et attraktivt studiemiljø, samtidigt med at det er muligt at pendle fra et større område.

F.eks. giver der ikke mening at etablere uddannelser i Struer, de skal ligge i Herning og derfra servicere Struer. Både så de unge kan holde kontakten til hjemkommunen og senere tage job i Struer.

Alt andet er sognerådspolitik.(Nå, den blev jeg ikke valgt til byrådet i Struer på!)

8
5. december 2022 kl. 16:44

+7 for bemærkningen om sognerådspolitik :) Det er bedre for den unge og for uddannelsen og såmænd også for CV'et at finde en uddannelsesinstitution med kritisk masse og dermed forbundet kvalitet og renommé.

1
2. december 2022 kl. 08:45

Lyder mere som problemet er forkælede unge mennesker der vil have alt lige uden for døren. Hvis man ikke er villig til at flytte efter en gratis uddannelse så er man ikke interesseret nok i området. Danmark er så lille at det er grotesk når folk der for det meste ikke er bundet af ejerbolig, børn, ægtefælle eller sygdom ikke vil flytte nogle få hundrede km. for at få en uddannelse. Lidt interessant er dette fænomen især udbredt geografisk til det østlige Danmark og til akademiske uddannelser generelt. Snakker vi de unge som tager erhvervsuddannelser så har de intet problem med flytte efter læreplads og skolegang langt fra "hjemme"( dog igen lidt vanskeligheder med at flytte hjemmefra i det østlige Danmark) Så taler vi her om nogle unge mennesker der ikke er selvstændige nok til at flytte hjemmefra, er så forkælet at at de tror at verden tilpasser sig dem og unge mennesker der mener at nogle få år et andet sted i landet er en dødsdom?
For så er problemet ikke uddannelserne men de uegnede unge ansøgere...

4
2. december 2022 kl. 14:55

Det er svært at skrive et svar til #1 under overholdelse af debat-reglerne.

Jeg stemmer ikke på et parti, som går ind for statstyring.

Jeg synes det er fint, at uddannelsesmulighederne spredes ud over hele landet - hvilket har taget mange år at gennemføre - hvis det så iøvrigt kan gøre med økonomisk fornuft (hvilket, efter de første tal, ikke er tilfældet).

Men efterspurgte uddannelser fra arbejdsgiverne er ikke velegnede til et politisk korstog med tvang. Når ITU uden videre kan rumme 200 flere studerende -- hvad er så ikke at kunne lide ? - med mindre der er tale om et ideologisk / politisk korstog !

De kommende studerende kan jo have gode grunde til at foretrække Køenhavn .....

  • en gammel bestebor, som de hjælper, en sambo med arbejde / studieplads i København, et fornuftigt fritidsjob som ikke kan flyttes .....
3
2. december 2022 kl. 12:38

Ja, de unge ansøgere risikerer jo på deres dødsleje at fortryde, at de prioriterede nærhed til familie og venner over deres karrierevalg.......

7
5. december 2022 kl. 13:26

Som jeg læser det, mere det modsatte - at studerende gerne vil kunne forblive nær familie og venner (og dermed spare på udgifterne til bolig også) - og tvinger man dem til Jylland - så kan de ikke forblive nær familie og venner.

Hvilket man så kan sige, kunne give mening hvis der var nok jobs at få i Jylland - men det er der jo ikke kan vi læse i artiklen (og det er også hvad jeg hører fra kollegaer) - og så giver det jo så absolut ingen mening at tvinge dem til Jylland.