Jakob Haldor Topsøe om nye initiativer som PtX: ‘Der er ikke myriader af folk at ansætte’

14. november kl. 16:11
Life Fonden
Jakob Haldor Topsøe, bestyrelsesformand for Topsøe Holding (t.v), Ole Stahl, Employer Branding Specialist i Topsoe samt Christine Antorini, direktør i Life Fonden, i laboratoriet på Life Campus, hvor skolelever kan komme og arbejde i et forskningsmiljø. Illustration: Life Fonden.
Manglen på STEM-ressourcer er nu så omfattende, at det er en trussel mod det danske velfærdssamfund, mener bestyrelsesformanden i Topsoe Holding.

Selvom den danske industrikoncern Topsoe, tidligere kendt som Haldor Topsøe, ikke for nu er hæmmet af manglen på kvalificeret arbejdskraft, så risikerer den dag at komme – måske endda snart – hvis ikke der kommer flere ‘kloge hoveder’ til.

For ligesom resten af de danske virksomheder, der er afhængige af STEM-kompetencer, mærker man fortsat manglen på specialister.

Og det er blevet klart mere besværligt at få fat i den kvalificerede arbejdskraft, lyder meldingen fra Jakob Haldor Topsøe, bestyrelsesformand for Topsoe Holding.

»Nej, det er ikke nyt problem - men det gør det faktisk kun værre,« bemærker han.
ndnu har Topsoe ikke oplevet at skulle takke nej til opgaver eller sætte udviklingsprojekter på pause på grund af manglende hænder, men det er en reel risiko i fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bestyrelsesformanden tøver ikke med at kalde den nuværende situation for alarmerende.

»Hvis vi skal lykkes med alle de mange tiltag, vi har i Topsoe, er det afgørende, at der kommer naturvidenskabelige kapaciteter til, for ellers vil det være en begrænsende faktor i den udvikling, vi har som virksomhed,« siger han i et interview med Ingeniørens ledelsesmedie Tech Management.

Vrimler ikke med folk

Jakob Haldor Topsøe kalder katalysevirksomhedens position for ‘god og heldig’ med både DTU i baghaven og et attraktivt forretningsområde, der taler ned i fortællingen om grøn omstilling og bæredygtighed.

I Ingeniørens seneste profilanalyse lå Topsoe på en 17. plads ud af 95 danske virksomheder i forhold til image blandt ingeniører og på en 19. plads blandt studerende. Selvom Topsoe i stort omfang får opfyldt det rekrutteringsbehov, de har, er der også et stort men:

»Vi klarer os godt, men hvis vi kigger på nogle af vores nye tiltag f.eks. Power-to-X, er det ikke sådan, at der er myriader af folk lige rundt om hjørnet, vi kan ansætte. Det bliver sværere og sværere, og nogle steder må vi gå efter udlændinge. Det har vi også god erfaring med, men det bedste ville være, hvis vi kunne uddanne folk herhjemme,« siger Jakob Haldor Topsøe.

Han vurderer, at hvis der stod 50-100 dygtige ingeniører ude foran Topsoe i morgen, så kunne man godt »finde noget rigtig fornuftigt at bruge dem til.«

Stor betydning for velfærdssamfundet

I dagens anledning er Jakob Haldor Topsøe taget de knap tre kilometer fra Topsoes hovedkvarter i Kongens Lyngby lidt længere sydpå til Biologiens Vej for at besøge Novo Nordisk Fondens 4.000 m² store læringscenter Life Campus.
Life er et foreløbigt tiårigt projekt, der er sat i verden for at styrke interessen for STEM-fagene hos børn og unge, i håb om at langt flere vælger en naturvidenskabelig uddannelsesretning. Topsoe selv har bidraget til et undervisningsforløb - Turbovækst - om katalyse, kunstgødning og bæredygtig produktion målrettet folkeskolens afgangsklasser.

Om Life Fonden
  • Blev stiftet som fond i 2020
  • Er støttet af Novo Nordisk Fonden
  • Det er hensigten, at Novo Nordisk Fonden vil give bevillinger på op til i alt knap 1,9 mia. kr. de første 10 år
  • Har to formål: at højne den naturvidenskabelige dannelse, uddannelse og forskning samt at styrke motivation og interesse for naturvidenskab hos børn og unge
    Kilde: Life Fonden

»Uddanner vi ikke tilstrækkeligt med naturvidenskabelige unge mennesker, der kan være med til at løse alle de problemer, vi står overfor, i forhold til den grønne omstilling og den teknologiske udvikling, er det en udfordring for vores velfærdssamfund på sigt. Det er også et konkurrenceparameter for Danmark at være i front,« siger Jakob Haldor Topsøe og påpeger, at det naturvidenskabelige felt har været et helt afgørende element i udviklingen af det danske velfærdssamfund.

»Mange af de ting, vi tager som en selvfølge i dag, kommer fra folk, der har beskæftiget sig med kemi, fysik, matematik og ingeniørvidenskab på alle mulige forskellige måder. Uden dem havde vi slet ikke det samfund, vi har, og sådan bliver det også ved med at være fremover,« siger han og kalder manglen på STEM-arbejdskraft for en decideret trussel mod velfærdssamfundet.
 

Life Fonden
På Life Campus tager man imod op til tre klasser dagligt, hvor eleverne har mulighed for at arbejde eksperimentelt med naturfagsundervisning. Illustration: Life Fonden.

Følger Life-elever

Tidligere socialdemokratisk undervisningsminister Christine Antorini er i dag direktør for Life Fonden, hvis mission er ‘at styrke børn og unges viden om og fascination af naturvidenskab via undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning i skoler og på ungdomsuddannelser’.

Sagt på en anden måde, så skal eleverne gennem inspirerende forløb få øjnene op for, hvor spændende teknologi og naturvidenskab er.

Eleverne i de små klasser kan eksempelvis komme på mikrosafari, mens 6. klasse på enzymjagt, 7. klasserne på en plastmission, og de ældste årgange kan blive klogere på kræftens gåde.

Forløbene varer mellem tre og seks uger med op til 25 lektioner og afsluttes med et besøg i et af Lifes laboratorier, hvoraf flere af er mobile, så de kan køre ud i hele landet.

»Eleverne har ikke en oplevelse af, at de nødvendigvis lærer fysisk eller kemi, men det er tilrettelagt sådan, at de lærer det, de skal i forhold til undervisningsplanen på det tilsvarende alderstrin med udgangspunkt i en relevant problemstilling, hvor de skal være med til at tænke i løsninger,« forklarer hun.

Hvornår forventer I selv, at man vil kunne se en effekt?

»Vi er kun en lille brik blandt så mange andre, men vi kommer til at kunne følge de mange elever, der arbejder med Life-forløbet, og om de også i højere grad har valgt en naturvidenskabelig eller teknologisk retning på en ungdomsuddannelse,« siger Christine Antorini.

»Det kan godt være, at noget af det, vi laver nu, viser sig om et år, at det ikke virker helt efter hensigten, men så kommer vi til at justere. Vigtigst er, at vi skal øge elevernes interesse i selv at have lyst til at fordybe sig i natur og videnskab. Og det kommer vi til at følge og måle på,« tilføjer hun.

Life Fonden har planer om fem mobile laboratorier, der kører ud til skolelever i hele landet. Illustration: Life Fonden

Mere politisk fokus

Indtil videre har Life Fonden sendt 3.000 undervisningskit ud alene i 2022 til 700 forskellige skoler. Forventningen er, at cirka 60.000 folkeskoleelever har været på et forløb, inden året er omme. Allerede nu er der planer om at udvide målgruppen til også at omfatte erhvervsuddannelser, ligesom der som noget nyt også er udviklet to forløb til de gymnasiale uddannelser. Samtidig øger fonden også den fysiske tilstedeværelse ved at åbne flere laboratorier i de største danske byer.

»Life er et landsdækkende initiativ. Når vi kommer ind i 2024, vil vi være klar med fem mobile laboratorier og fem fysiske steder,« siger Christine Antorini.

Life Fonden
Life Fonden har planer om fem mobile laboratorier, der kører ud til skolelever i hele landet. Illustration: Life Fonden.

For Jakob Haldor Topsøe giver et initiativ som Life netop mening, fordi det kan være med til at øge interessen for STEM-fagene og ikke mindst være med til at gøre op med fordommene om, at naturvidenskab kun er for ‘introverte nørder’ eller matematikgenier.

»Jeg oplever ungdommen mere 'purpose driven', end jeg tror, vi har set tidligere. Med et Life-forløb kan vi vise, at det naturfaglige område er sjovt, samtidig med eleverne kan se, at de kan være med til at adressere nogle af de kæmpe udfordringer, vi står overfor, hvad enten det er klima, fødevareforsyning eller noget tredje. Jeg tror, det er den rigtige måde at få vendt skuden og få de unge til i langt højere grad at interesse sig for og søge mod STEM-fagene,« siger han.

Mangel på arbejdskraft

På Ingeniøren sætter vi ekstra fokus på et af tidens største problemer for de danske teknologivirksomheder: Manglen på it-eksperter og ingeniører. Vi kigger blandt andet nærmere på konsekvenserne af, at virksomheder må opgive at finde kvalificeret STEM-arbejdskraft, dykker ned i virksomhedernes eget ansvar, og hvad de gør for at udvikle og tiltrække de rette kompetencer, samt undersøger, hvilke politiske tiltag – eller benspænd – der har betydning for tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger